mandag den 22. oktober 2012

DK udgivelsesdag #7

Blottet for dig


Det næste amerikanske svar på Fifty Shades of Grey serien, dette af forfatter Sylvia Day. Udgivet af Politikens Forlag. Crossfire#1


Politikens Forlag skriver:
Gideon Cross kom ind i mit liv lige så pludseligt og uventet som et lyn i mørket.

Han var uimodståelig - smuk og intelligent. Jeg var tiltrukket af ham, som jeg aldrig før har været tiltrukket af noget eller nogen i hele mit liv. Jeg længtes efter hans nærvær og berøring, selvom jeg var klar over, at det ikke ville føre til noget godt. Jeg var ufuldkommen og ødelagt, og Gideon vidste det. Han havde sine egne dæmoner at slås med. Hans kærlighed forandrede mig, og jeg bad til, at vores fortid ikke ville skille os ad.

Blottet for dig er den første bog i den stærkt erotiske trilogi om Eva og Gideon. Eva begynder på sit nye job på et reklamebureau i New York. Bygningen, hvor reklamebureauet ligger, er ejet af Gideon Cross. Allerede da Eva og Gideon møder hinanden første gang, er kemien mellem dem øjeblikkelig og overvældende. Men begge har de store følelsesmæssige ar, og et almindeligt, sundt kærlighedsforhold er fremmed for dem.

Blottet for dig udkom i USA i sommeren 2012 og blev øjeblikkelig en kæmpe succes; på ganske få måneder har romanen solgt ikke mindre end 1,7 millioner eksemplarer og skal udkomme i 34 lande. Bog 2 i Crossfire-serien, Spejlet i dig, udkommer på dansk i december 2012.

Om forfatteren:
Sylvia Day er en amerikansk bestsellerforfatter bosat i Californien. Hun har skrevet talrige romaner inden for den romantiske genre. Hun er gift og mor til to. Før hun blev fuldtidsforfatter arbejdede hun som russisk sprogofficer for den amerikanske hærs efterretningstjeneste. Blottet for dig er hendes store gennembrud.

www.sylviaday.com ligger der masse
r af info og små film med forfatteren. Hun har også en FB-side, som opdateres dagligt.





Månens Sang

Første bog i serien Mercy af Patricia Briggs, udgivet af Tellerup

Tellerup skriver:
Mercedes Thompson, også kaldet Mercy, er vokset op blandt varulve, men selv er hun walker – en formskifter der kan forvandle sig til en prærieulv.
Da hendes nabo, den irriterende tiltrækkende Alfa i den lokale varulveflok, overfaldes og hans datter bortføres, må Mercy trække på alle sine bekendtskaber for at hjælpe ham. Derfor er hun nødt til at opsøge den varulveflok som bortviste hende som 16-årig ...

Mercy er en serie om en stærk kvinde i en verden med varulve, feer, hekse og vampyrer.
SHARE:

Ingen kommentarer

Send en kommentar

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig