lørdag den 12. oktober 2013

Børnenes rekord bog 2014



Børnenes rekordbog er på banen igen, og i år kan bogen fejre 25-års-jubilæum.

Hvis der er nogen, der påstår, at børn i Danmark er kedelige og altid sidder foran computeren, så har de helt sikkert ikke læst Børnenes rekordbog.

Igen i år har børn fra alle egne af landet lagt sig i selen for at slå de gamle rekorder - og for at finde på massevis af nye, forbløffende og overraskende rekorder.

Bogen indeholder masser af fotografier af de imponerende bedrifter. Utallige timers fornøjelig underholdning for hele familien.

Husk også at læse afsnittet om, hvordan man selv kommer med i næste års udgave af Børnenes Rekordbog!





Bogen + de 25 års jubilæum bliver fejret i Rosilde på RO's Torv, lørdag d. 26 oktober, hvor man kan opleve nogle af rekordforsøgene. Hvilket jeg synes lyder som et utrolig fedt arrangement for børn.


Jeg elskede at læse i de her bøger som barn. Jeg synes det var så sjovt. Der er også en med fra min fødeby, Hobro. 5-årige Roy Fjelsted Thøgersen har simpelthen 66 forskellige smølfer og 99 smølfeting.

Jeg har også samlet på smølfer som barn, jeg har dog ikke haft nær så mange.

Det er imponerende alt det man kan slå rekord i. Der er sågar 9-årige Anne Sofie der flytter 37 græskarkerner med en pølsetang. Der er pyramidevægge af plastikkrus. Der er også Anders And bladsamlingen på 2979 hæfter. Eller hvad med at side koncentreret i en time med fire grydesvampe på hovedet. Jamen jeg kunne jo blive ved, den ene rekord slår jo den anden.

Ideerne er så sjove og så kreative fundet på at bogen er en sand fornøjelse at sidde og bladre igennem.
SHARE:

Ingen kommentarer

Send en kommentar

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig