onsdag den 25. november 2015

Bastarden


 

 
Bastarden

Forfatter: Anne-Marie Vedsø Olesen
Genre: Historisk roman
Målgruppe: Voksne
Udgiver: Politikens Forlag

 Anden (selvstændig) bog i en trilogi







Tak til Politikens forlag for anmeldereksemplaret




Madeleine de Montdidier er efter med nød og næppe at være undsluppet religionskrigene i Frankrig nu søgt mod Madrid. Her hvirvles den unge kvinde ind i et giftigt spil mellem kongemagt, kirke og magtbegærlige intriganter, hvor ikke mindst hendes hemmelige kærlighedsforhold til kongens flamboyante halvbroder, Juan af Østrig, får afgørende betydning og kommer til at kræve al hendes handlekraft og skarpsyn. Både for hendes egen overlevelses skyld og for at beskytte det ufødte barn, kun hun selv kender faderen til.



'Bastarden' er en selvstændig efterfølger til 'Dronningens dame', men den følger stadig hovedpersonen fra første bog, Madeleine, og den samler historiens tråde op fra 1'eren og fortsætter derfra. Denne bog foregår i Spanien og man behøver ikke at læse 'Dronningens dame' for at få noget ud af bogen.

'Bastarden' har mange ligheder med 'Dronningens dame', der er den samme gode research, et rigt persongalleri, en stærk hovedperson, men på mange måder føles Madeleines rejse ikke så anderledes som den fra 'Dronningens dame', på trods af at den faktisk er det. Jeg tror jeg personligt havde håbet at hendes udvikling havde været mere markant, men der er dog trods alt en mærkbar udvikling i historien og hendes person, som gør historien interessant. Hun har ikke den samme naivitet, og hun er blevet god til at beskytte sig selv.

Spanien var et skønt sted at opholde sig, og jeg nød virkelig læsningen, og jeg er rigtig spændt på hvor Madeleines rejse nu fører hende hen. Der er en international kvalitet over Anne-Marie Vedsø Olesens skrivestil og den kunne jeg nemt blive forfalden til.





SHARE:

Ingen kommentarer

Send en kommentar

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig