søndag den 4. december 2016

En lille skriveopdatering #3 - Slutningen på nanowrimo og begyndelsen på kalenderlysskrivning


Jeg fuldførte Nanowrimo – yay!



Jeg endte med at skrive på en anden historie end jeg troede. Jeg tror faktisk det gav mig noget, at skrive helt udenfor min comfort zone. Det var som om det var helt trygt at skrive noget jeg ikke var tryg ved. Det giver ikke nogen mening vel? Men det var vitterligt sådan jeg havde det.

Jeg tror virkelig jeg har overtænkt min forgående historie – sådan nærmest til døde. Og jeg kan mærke nu at når jeg sætter mig ned og skriver så kommer tingene altså af sig selv. Jeg behøver ikke at holde styr på de forskelliges motiver og fortid med lister – nej når jeg skriver hver dag så kommer det bare af sig selv. Og det er virkelig dejligt.

Jeg oplever også at jeg før hele tiden prøver at finde ud af hvordan andre gør og hvordan de får deres skriveri til at virke. Jeg har haft for lidt fokus på hvad det er der virker for mig og prøve mig frem, at lege mig frem til det jeg hygger mig mest med og det der bare giver det bedste resultat i sidste ende. 

Så nanowrimo i år har virkelig været godt for mig. Jeg har virkelig nydt det. Og selv min mand er begyndt at læse noget jeg skriver nu!! 

Den positive oplevelse jeg oplever ved at skrive i øjeblikket tror jeg helt klart til dels skyldes bogen ’Becoming a writer’ af Dorothea Brande – den satte virkelig nogle ting på plads for mig. Blandt andet kan jeg mærke at jeg stoler mere på min intuition nu i forhold til det at skrive end jeg gjorde før, og det har gjort en verden til forskel.

Jeg elsker min historie indtil videre. Den har overrasket mig og fængslet mig. Fået mig til at føle en helt masse og så har det bare været en fornøjelse at være i selskab med de karakterer. Det er sådan det skal være at skrive historier. Ren nydelse. 

Men jeg er jo ikke færdig endnu. Nu skal jeg til at omskrive og tilskrive og slette. Og det er svært at opgøre i ord om dagen. Så jeg vil fortsætte ind i december med kalenderlysskrivning. Hvad er så det? Jo, man køber et kalenderlys og så skal man brænde en dag af som man ellers vil gøre, men det specielle lys der er indkøb til skriveformålet må kun tændes når man er aktiv. Det vil sige at jeg skal bruge en dags kalenderlys brænding på at skrive hver dag. Så altså, jeg har ikke købt det tykkeste lys. Ahem... Redigeringen – ja det er jo lidt min Akilleshæl, så nu må vi se hvordan det går her i december.
SHARE:

søndag den 20. november 2016

Nanowrimo 2016 - En lille skriveupdate #2



Jeg var foran indtil bogforum (ikke med meget men med nok til jeg ikke blev stresset over at nå det) og efter bogforum var jeg ret så meget bagefter. Knap to dage faktisk. Så nu kæmper jeg med at indhente, men det går faktisk ganske godt. I love Nanowrimo!

I starten af nanowrimo skrev jeg det her indlæg hvor der var nogle ting der begyndte at gå lidt op for mig. Blandt andet at jeg gjorde det med at skrive meget svære for mig selv end det har vist sig at være.

Noget andet jeg har fundet ud af er, at jeg faktisk helst ikke skal læse andres bøger før jeg selv har skrevet mit. Jeg havde godt hørt at det var et problem for nogen at skrive samtidig med at de læser bøger. Nogen gør det slet ikke imens at første kladde skrives. Jeg mener. Helt ærligt. Jeg kan læse og holde styr på op til 6-7 bøger jeg læser af gangen. Måske mere. Jeg tror aldrig jeg er nået over syv, men det var ikke fordi historierne forviklede sig ind i hinanden. Det er mere behovet for at få færdiggjort noget.

Men jeg har oplevet i nanowrimo at jeg skal skrive først på dagen og før jeg læser noget som helst andet. For det fungerer bare. Historien flyder bare fra mig og det er herligt. Hvis ikke jeg gør sådan, virker det til at min egen historie er nålen i høstakken som der skal ledes efter og som oftest aldrig findes. I hvert fald ikke før man giver op.

Mærkeligt nok så er det nemmere at skrive senere på dagen når jeg først har skrevet om morgenen, også selvom jeg har læst andres ord imellem tiden. Det er langt nemmere at finde ind til min historie igen på den måde.

Jeg oplever også at når jeg starter morgnen med at skrive, så er der en hel anden ro på resten af dagen. Der er mere ro i mit hoved forstået på den måde at jeg ikke hverken stresser over ting jeg skal nå (altså tænker mere over det hele tiden i stedet for at gøre det) og historier kværner ikke rigtig løs i mit hoved, de har ligesom fået deres tid. Så altså må det betyde at jeg er mest velfungerende når jeg skriver om morgnen? Hmm ..  interessant. :0)

Noget andet jeg oplever til min store glæde er at historien bare kommer til mig. Jeg skal ikke sidde og finde ud af det og plotte mig frem til det. Det hele kommer ligesom bare af sig selv, men selvfølgelig kun halvt færdigt. Efter dette nanowrimo skal jeg redigere en masse og skrive en masse om.






SHARE:

søndag den 25. oktober 2015

NaNoWriMo 2015




Nu begynder NaNoWriMo sæsonnen snart igen, og jeg elsker det koncept, så jeg overvejer kraftigt, at droppe redigeringen af bog 1 for noget tid og så begynde at skrive videre på bog 2. Jeg trænger sådan til bare at skrive igen.

Hvad er NaNoWriMo?
Det er en national skrivemåned og den afholdes i november, hvor rigtig mange verden sætter sig ned og forsøger at nå målet på 50.000 ord. De 50.000 ord målet er en mellem-bogslængde. Så ved at deltage og gennemføre ved du at du faktisk kan skrive en bog på en hel måned. I hvert fald første kladde om ikke andet. Man bestemmer selv hvor meget man skriver hver dag. Gennemsnitlig skal man skrive 1667 ord om dagen, og det lyder jo faktisk sådan nogenlunde overkommeligt, også ved siden af et eventuelt fuldtidsarbejde og familieliv.

Du kan skrive dig på her:

http://nanowrimo.org/

Så er du officielt med. Det er helt gratis og man kan vinde flere præmier hvis man kommer igennem det. Plus man kan bruge siden til at opdatere hvor langt man er nået og man kan se hvor langt man har igen. Der er flere muligheder for at deltage i online grupper og man kan sagtens finde nogle danske deltagere i nærområdet man kan følge. Det er så hyggeligt.
SHARE:

onsdag den 12. november 2014

NaNoWriMo (non)update



Desværre, desværre, desværre blev i år ikke til endnu en succesfuld NaNoWriMo - jeg havde ellers en ide om at jeg skulle skrive på en hel anden historie, men så tog redigeringen fat på mit store projekt. Og der er virkelig meget at slås med der. Og så længe det køre - så tror jeg det bedste ville være at vente med det andet projekt lidt endnu. Jeg har ikke så meget tid at gøre med i øjeblikket, så jeg vil hellere bruge den sparsomme fritid på at holde mig til skriveilden og komme efter med læsningen - som også har syltet lidt her i det travle efterår. Hvorfor er det altid at efteråret bare flyver afsted?

Så det bliver ikke til de store NaNoWriMo updates, men hvis der er nogen af jer der NaNoWriMo'er, så skal i vide at jeg er dybt jaloux!! Så nyd det, selvom det kan være møg hårdt. Men rigtig meget held og lykke.
SHARE:

søndag den 12. oktober 2014

NaNoWriMo

Oktober dukkede pludselig op, med masser af travlhed og spændende udfordringer for mit vedkommende. Normalt tænker jeg på oktober måned som: måneden før NaNoWriMo (og de første juletanker - jep, jeg er en af den slags skøre mennesker)

Hvis du ikke kender NaNoWriMo, så er det en måned hvor rigtig skrivegale skriveglade folk sætter sig til at udfordre dem selv ved at skrive 50.000 ord på en måned. Et eller andet sted så lyder det jo ikke så slemt vel? Det er trods alt kun 1667 ord om dagen. Ja, det tænkte jeg også indtil at jeg rent faktisk satte mig ned og forsøgte for to år siden. Sidste år gennemførte jeg. Yay... Og det var en utrolig fed følelse. Ja generelt kan jeg faktisk kun anbefale NaNoWriMo, for det får en til at sætte sin røv i stolen og skrive. Det skulle man tror var nemt for dem der elsker at skrive, men sådan har det bestemt ikke været for mig. For det faretruende hvide papir kan give mange paniske tanker. Så mødet med papiret er ikke altid så rart, så NaNoWriMo er en god måde til at komme over det på. Plus der er bare et eller andet ved tanken om at hele (okay næsten hele) verden sidder og skriver deres unikke historier.

Reglerne for NaNoWriMo er ganske få. Du bestemmer selv hvor meget du skriver, på hvilke antal dage, målet er bare 50.000 ord. Du kan holde styr på dine ord på deres hjemmeside: http://nanowrimo.org/ Man kan også registrere sit NaNoWiMo projekt på hjemmesiden, for at gøre det mere officielt, og vinde præmier. Eller bare generelt få en mail om at man har fuldført!
NaNoWriMo projektet må ikke være et projekt man har skrevet på før. (Jeg snød lidt sidste år) Og man må gerne rette, men de ord man retter tæller ikke med i de 50.000 ord man har skrevet.

Jeg regner med selv at starte et nyt projekt - ih.. det bliver spændende.
SHARE:

tirsdag den 10. december 2013

Hvis der er en ting NaNoWriMo virkelig har lært mig

Da jeg var teenager, så skrev jeg bare løs. Plot, karaktere og handling kom bare til mig. Jeg var for mindre end en måned siden overbevidst om at det var noget der hørte fortiden til. At man ikke kunne skrive rigtig litteratur på den måde. Alt planlægning har foregået i mit hoved og jeg skrev ikke før at de forskellige ting var på plads. Ja, det lyder jo dumt ikke? Men jeg var bare så frygtelig bange for at sætte mig ned og skrive uden nogen som helst retning. Det ville føles for meget som en slags defeat.

NaNoWriMo har tvunget mig til at skrive uden en større plan. Og ved i hvad? Historien dukker op alligevel. Hurtigere end hvis jeg gik og vente og drejede alle scenarier. Så nu skriver jeg bare løs og hvis der kommer noget alt for kliché agtigt, så må jeg rette det senere.

Så i stedet for det rene tortur når jeg skulle skrive, så giver det mig nu enormt glæde og overskud. Yay! Det er så dejligt at være her hvor jeg er nu. Det er meget nemt at sige til sig selv at man skal huske at nyde det, men det er bare nemmere sagt end gjort. Det er faktisk lige før at det er svært at nyde det når man hele tiden skal huske at nyde det. ;0)

Jeg har haft et utal af notater til min historie og jeg følte aldrig jeg kom i bund. Men faktisk så var alle de dumme notater jo i mit hoved, så selvom jeg skrev uden at kigge på notaterne, så kom det der stod på notaterne alligevel med. Og det var tilmed tusinde gange mere flydende det der kom ud.

Set i bakspejlet har det haft en enorm betydning for mig - pludselig var det der før var tortur nu åndssvagt let. Hvilket beviser at man virkelig kun er sin egen værste fjende når man skriver.

Så mit råd til andre vil helt klart være - stop med at tænke det ud. Føl det ud! Der er nemlig stor forskel.

Når du føler din historie skriver du fra underbevidstheden og der ligger et samsurium af oplevelser, historier, følelser og erfaringer. Er det ikke bare skønt? Men der vil altid være en risiko for at der vil dukke nogle klichéer op. Derfor er det også vigtigt at kombinere det følende gen med det tænkende.

Hvis man er i stand til både at tænke og føle sin historie så er det min påstand at man sagtens kan blive forfatter en dag. Jeg øver mig stadig, men forhåbentlig når jeg det også en dag.

Så hvis der er noget NaNoWriMo virkelig har lært mig så er det at jeg bare skal skrive løs. Løsningen skal nok dukke frem af sig selv.
SHARE:

fredag den 29. november 2013

NaNoWriMo - The end

The end på bogen også? Jeg tror det ikke, men man har lov at håbe.

Bloggen her vil blive opdateret løbende indtil jeg er færdig i morgen engang. Forhåbentligt.

16:01: Jeg har skrevet 1685 ord i dag indtil videre. 5135 to go.

16:10: Nåede lige 181 ord mere inden jeg holder en kort pause.

16:40: Jeg skal vidst til at overveje hvad vi skal have at spise til aften. :0) 371 ord siden sidst. 4583 to go.

17:27: Jeg synes godt nok det går trægt. Godt vi har bestilt en pizza. Status: 308 ord skrevet og det giver 4275 ord to go. Hvis jeg bare når 1000 mere i aften så er jeg tilfreds. Jeg skal nemlig også lige have lavet rettelser til HUF's magasin Skrivelyst.

17:49: Jeg er blevet færdig med kapitel 41 og jeg er sulten. Kom nu pizzabud. 3877 ord to go.

17:55: Synes det er sjovere at finde på en ny titel til indlægget, mens jeg venter på pizzabuddet.
Jeg er lige blevet færdig med klimaks, så det er faktisk lidt underligt. Det er her jeg har tænkt frem til det sidste år. Nu skal jeg så til at afrunde den første bog. Jeg tror ikke jeg når det på de sidste næsten 4000 ord, men det bliver meget tæt på.

18:14: Pizzabuddet er forsinket. Så jeg må hellere gå i gang.

21:11: Hold da op, blev klokken så mange. Jeg har arbejdet lidt på HUF Skrivelyst og er ikke færdig. Så jeg får ikke skrevet mere i dag, men så mangler jeg kun 2933 ord to go.


Jeg når det! Yay! Kanon, jeg skal nemlig også i byen i morgen aften. Så det er jo helt perfekt, så kan jeg fejre det der også.

Vi ses i morgen, til skrivning af de sidste ord. Sov godt!


Lørdag:

10:42: Jeg troede jeg skulle tidligt op i dag. Det skulle jeg så åbenbart ikke, men nu regner jeg med at sidde på min pind indtil jeg bliver færdig med de 3000 ord og derved slutter NaNoWriMo. Yay!

11:28: 2198 to go.

11:52: 1754 to go. Og katten har valgt at ligge sig på alle mine notater.





11.57: "Hey... de er også sjove at lege med."


 
"Den her skal du alligevel ikke bruge til noget vel?"
 


"ta den... og den..."


12:05: Begynder at skrive videre efter overspringshandling (der-er-mega-sjov-ligenu-men-i-morgen-vil-jeg-tro-jeg-er.på-stoffer)

12:13: Det er lidt svært at skrive videre på en meget alvorlig scene nu. Jeg må hellere spise den morgenmad min søde forlovede har sat så hentydende foran mig.

12:41: 1113 ord to go.

13:26: Der kommer flere og flere overspringshandlinger. Det er svært at få de sidste ord ud. Især fordi de er så alvorlige. Puha... det er hårdt at føle for hovedpersonen ligenu. 962 ord to go.

13:47: 577 to go. Wiiiii!!!

14:14: FÆRDIG!!!! 50024 ord!!!! I DID IT!






OG jeg er næsten færdig med bogen også, jeg mangler kun halvanden kapitel, så er første kladde af min første bog fuldstændig færdig!!!!!!!!!!!

SO happy ligenu!!!

Kan faktisk ikke helt forstå at min bog næsten er færdig, det er lidt mærkeligt at tænke på. Især når jeg har ønsket og være her siden jeg var helt lille. :0)))

Tak fordi i gad at følge med og jeres kommentarer til mig løbende, det har bare været helt fantastisk at have jeres heppen i ryggen. ENDELIG!!! Yay!!!




SHARE:

torsdag den 28. november 2013

Nanowrimo 3 dage - 9804 ord to go

Puha.. nu er jeg kommet frem til det sted jeg har set frem til, og det sjove af det hele er at, det er overraskende svært nu. Jeg troede det ville blive den letteste del, fordi jeg har masser af notater med skrevne dialoger som er bare til at smide ind. Men det er lige præcis på grund af alle de notater det nu pludselig er svært. For jeg kan ikke bare skrive løs. Jeg skal side og lave et lille puslespil først med alle mine notater. Så derfor er jeg ikke rigtig kommet i gang endnu, men det duer ikke, for i aften skal jeg til dans så der er ikke meget tid til at skrive. Heldigvis ser det ud som om sygdommen bliver væk.
SHARE:

onsdag den 27. november 2013

Nanowrimo 4 dage - 13099 ord til målet

Hold da op dagene går stærkt og lige pludselig er det 1. december inden man får set sig om. Jeg har endnu ikke fået skrevet mine 3275 ord for i dag. Jeg prøver nemlig at slippe af med min hovedpine først. Jeg er bange for jeg er ved at blive syg. Øv. Hele min familie har været syg, så nu er turen helt sikkert kommet tilbage. Hvorfor kunne det ikke lige vente 4 dage!? Men jeg er bare SÅ tæt på. Så det SKAL bare lykkes nu. :0))

Men de sidste tre dage har været utrolig produktive. Over 3000 ord alle dage. Krydser fingre for de sidste dage går lige så let.

Jeg er ved at flettet trådene hen mod en slutning, og det er på en gang utrolig sjovt, men samtidig også utrolig krævende. Det bliver så stort når bogen endelig er skrevet, og jeg skal i gang med det kæmpe redigeringsarbejde. Men for en gangs skyld ser jeg faktisk frem til redigeringsfasen. Jeg glæder mig sådan til at jeg kan fokusere på at gøre det bedre, og ikke samtidig skal tænke på at få historien til at hænge sammen. Så er den jo ligesom skrevet. :0) Yay! Det glæder jeg mig til, så jeg må hellere se at komme i gang. :0)


PS. regner med at holde mig til ilden ved at komme med en daglig update indtil målet!
SHARE:

søndag den 24. november 2013

This Week #27 og Nanowrimo

Ugen der gik

Var inde og se Catching Fire, og jeg havde ingen forventninger fordi jeg var skuffet over den første film. Men den her film nærmest hev tåre ud af mig.

Så har jeg købt den første julegave (bortset fra dem på bogforum) samt lavet en 13 siders lang ønskeseddel. Yep, jeg har aldrig svært ved at finde på ønsker. Men okay, min ønskeseddel er også sat meget grafisk op med store billeder, så det er klart den fylder meget. Hvis det var ren tekst så ville den nok kun fylde halvanden side.

Kattemagasin deadline og e-bogs opgave har jeg kæmpet med den sidste uges tid, og det er jeg nu blevet færdig med, så der er dejlig meget tid til at skrive nu. Men det har jeg også brug for.

Jeg er så småt ved at komme i julestemning ellers. Jeg nyder julete og appelsiner, og nynner julesange. Jeg elsker julen. Jeg elsker at købe gaver til andre, jeg elsker at få gaver, pakke dem ind, duften af levende lys og småkagebagning. Jeg synes det er sådan et dejligt kick her midt i vinterdepressionen.



Bøger jeg læser




Livets Port 2. del, anmeldelseseksemplar fra Skriveforlaget. Det er ligesom at rejse til Narnia at læse bogen. <3

Klar parat pubertet er et anmeldelseseksemplar fra forlaget Carlsen, og er en fagbog. Det skal nok blive sjovt at blive bragt tilbage til pubertetens problemer igen. :0)

Elverskud, anmeldelseseksemplar fra Alvilda, og den er virkelig god indtil videre. Jeg elsker at den bygger på de danske elver myter.

Boy Nobody, anmeldelseseksemplar fra Gyldendal, starter virkelig også utrolig lovende ud. Det handler om en 16 årig dreng som ikke lever et normalt liv. Han har missioner som ofte handler om at dræbe andre.

Derudover læser jeg to bøger på min ereader: Nicholas Sparks - The Wedding, og Angie Stanton - Snowed over. Snowed over er en skøn juleromance og The Wedding er en efterfølger til The Notebook, som handler om at være gift i mange år og genfinde kærlighedsgnisten.

Wedding Journal er min bibel i øjeblikket for at holde styr på diverse detaljer.




Nanowrimo ord der er blevet skrevet

Det har virkelig været en dårlig skrive uge, i hvert fald hvis jeg skal gøre mig forhåbninger om at nå de 50000 ord. Jeg er ikke gået i gang endnu for i dag, men indtil videre er status på 27079 ord.

17. nov.: 1526 ord
18. nov.: 0 ord
19. nov.: 676 ord
20. nov.: 1180 ord
21. nov.: 0 ord
22. nov.: 1995
23. nov.: 0 ord

Nanowrimo slutspurt nu, puha, den bliver hård. :0)


Ugens links

Kan kun konstatere at jeg har været alt for lidt på nettet i den her uge.
SHARE:

onsdag den 20. november 2013

NaNoWriMo



Puha... det ser ikke godt ud. Nu er jeg for alvor i krise over hvordan jeg skal nå de sidste ord.

Opgaverne begynder at tage til og tiden bliver mindre til at skrive i. Og nu hvor jeg er ved at nå enden på bogen/historien kræver det mere og mere fokus. Jeg skal have tungen lige i munden mens jeg skriver. Plus jeg har nogle ting jeg ikke helt ved hvordan jeg skal løse endnu og som jeg skal bruge noget tankevirksomhed på. Men tiden er der bare ikke.

Jeg er på 23228 ord, og jeg mangler 26772 ord og der er kun 11 dage tilbage. Shiiiiittt.. :0)

Det ender med at jeg de sidste dage skal skrive 3000 ord om dagen. Men! Det kan jo også godt lade sig gøre. Ikke? Please let it be so, i hvert fald.

Det bliver sådan en fantastisk stor sejer når, hvis, NÅR jeg fuldføre Nanowrimo og ikke nok med det så har jeg tekst! Massevis af tekst! Tekst som jeg kan arbejde videre med og som jeg rent faktisk kan begynde at redigere så det også begynder at ligne litteratur. Ligenu er det næsten så langt fra litteratur som det kan være, men det er også fint, for jeg vil fokusere på handling og karakterne, senere må sproget komme på plads.

Jeg skrev ikke i går fordi jeg skulle lave Kattemagasinet færdig. Så rent faktisk skrev jeg også, bare i artikelform så det tæller desværre ikke. Øv. I dag bliver jeg nødt til at skrive de 3000 ord. Jeg krydser fingre.
SHARE:

fredag den 15. november 2013

Nu er vi halvvejs igennem NaNoWriMo og hvordan går det så

Det går godt, men jeg er bagud. Men jeg tror stadig på det. Jeg tror jeg kan nå det.
Det gik galt ved bogforum, det havde jeg også regnet med. Men det gik ud over dagen før og dagene efter også. I går blev der heller ikke skrevet så meget, for der var jeg ikke så meget hjemme. Men det var tiltrængt med en kærestedag. Nu var jeg jo alligevel i Aarhus til samtale om praktikophold på et forlag, så skulle vi da lige ud og shoppe lidt og efterfølgende afternoon tea hos A.C. Perch.

1. nov: 1706 ord
2. nov: 1513 ord
3. nov: 1800 ord
4. nov: 1896 ord
5. nov: 1839 ord
6. nov: 1734 ord
7. nov: 495 ord
8 nov: 0 ord
9. nov: 0 ord
10. nov: 0 ord
11. nov: 0 ord
12. nov: 2020 ord
13. nov: 2141 ord
14. nov: 0 ord
15. nov: 2308 ord

Sådan ser min status ud på nanowrimo hjemmesiden den 15. novemeber.


Så for at nå det skal jeg hver dag skrive 2170ord. Men jeg kan som sådan ikke rigtig mærke forskel om jeg skriver 1667 ord eller 2000 ord, og jeg regner med jeg tager en dag hvor jeg bare skriver løs, så det skal nok gå. Bortset fra at jeg først begynder at få rigtig travlt med alt mulig andet nu også. Suk. ;0) Men det giver bare så meget energi at skrive, det er så skønt og fantastisk, jeg elsker det.
 
Det er ikke så tydeligt, men jeg har skrevet 17452 ord indtil videre og jeg har 32548 to go. 
SHARE:

søndag den 10. november 2013

This week #25 og Nanowrimo

Hvad jeg har lavet den sidste uge

Bloglovin vrimler med spændende bogforums indlæg, men jeg har ikke registreret ret meget endnu. I dag har jeg nemlig bogzombiehjerne. Og de tog dage, fredag og lørdag, med bogforum er lidt blurret ligenu. Så jeg venter til i morgen med at give en update med dagene. Men hvor har det været nogle fantasiske dage, og hvor er det skønt at opleve at man ikke kan gå på bogforum uden at støde ind i fantastiske folk som man kender. Hvor ville jeg dog ønske jeg også var derovre i dag, især fordi dagene bare er fløjet afsted. Men uanset hvor meget tid jeg ville få på bogforum, så vil det altid være for lidt.

Ellers dagene før er gået med at få nogle ting fra bordet, så jeg kunne komme til bogforum uden dårlig samvittighed. :0)

Så har jeg så selvfølgelig også været i gang med NaNoWriMo:



Nanowrimo

4. nov: 1896 ord
5. nov: 1839 ord
6. nov: 1734 ord
7. nov: 495 ord
8 nov: 0 ord
9. nov: 0 ord

Status er at jeg er bagefter, men det vidste jeg jo godt med to dage SKØNNE på bogforum.
Jeg har i alt skrevet 10983 ord.

Så status er at jeg skal skrive 1858 ord om dagen for at nå de 50.000 ord. Puha..


Hvad jeg læser ligenu




SHARE:

fredag den 1. november 2013

NaNoWriMo starten er gået

Starten er gået... hvordan gør man så det her nanowrimo? Der findes et utal af tips, og jeg vil bare ende med at gentage andre, så tjek dette link ud for inspiration til Nanowrimo måneden.




Her er et billede af mit skriveprojekt, der er blevet puttet ned i en fin æske. Og der bliver alle de mange notater liggende. I hvert fald i dag. Det var dagens udfordring for mig selv. Start på romanen uden at se på nogen som helt notater. Meningen er at jeg skulle føle projektet og ikke overtænke projektet.


De 1667 første ord er skrevet! Yayyy...!  Det var faktisk svært at komme i gang igen, jeg har haft en tør periode siden jeg var på skriveferie. Så det var lidt svært at komme ind i, men det vigtigste ved nanowrimo er at sige pyt, der skal bare produceres. Man skal glemme alt om den indre kritiker. Accepter at romanskrivning er fyldt med en masse masse fejl og dårlige tekster. Det er en del af processen.

Og hvad fik jeg skrevet? Kapitel 1.. yes.. du hørte rigtig. Jeg har skrevet kapitel 1 på min bog som i forvejen har et kapitel 1. Jeg skriver ikke kapitel 1 om. Nope, jeg smider et ekstra kapitel ind foran mit originale kapitel 1.

Jeg er happy med den her start. Jeg synes det hjalp ikke at kigge for meget på mine notater.


Så i alt skrevet i dag 1706 ord = en scene. En meget dramatisk scene faktisk. Men den var sjov at skrive. ;0)


Det sjove ved nanowrimo denne gang for mig, er at det giver gode minder fra sidste år. Også selvom sidste år endte i total fiasko, så var det sjovt. Sidste år hørte jeg af en eller anden mærkelig grund den her sang en del:



Jeg elsker at følge andres proces, men jeg kender ingen danske bloggere som skriver om det. Kender i andre nogen jeg kan følge?
SHARE:

lørdag den 26. oktober 2013

Mindre end en uge til NaNoWriMo...




Og jeg har besluttet mig for at snyde. Dvs. jeg vil skrive på det projekt jeg er i gang med og ikke på et nyt. Jeg vil stadig følge alle de andre regler. Så med den lille detalje, så er jeg SÅ klar til NaNoWriMo.

Jeg har planer om at bliver ved med at skrive uanset hvad. Så hvis jeg ikke lige kan komme videre med bogen, så vil jeg skrive på fagbogen eller børnebogen. Fokus for mig er bare at producere noget. Det er det der er vigtigst for mig. Jeg håber også der er tid til at jeg kan redigere de første kapitler på bogen også.

Jeg vil lave update på hvordan det går hver søndag. Så i kan følge med om jeg er håbløs bagefter ;0)

Skal nogle af i andre deltage? Og har i lavet planer?


SHARE:

onsdag den 16. oktober 2013

NaNoWriMo nærmer sig...




Hvad er NaNoWriMo?

NaNoWriMo, står for National Novel Writing Month. Og det går i alt sin enkelthed ud på at skrive kladden til en roman på en måned. Helt præcis november måned. Man starter 1. november og den sidste skrivedag er d. 30. november. Planen er at have skrevet 50.000 ord skrevet når måneden er over. Den bedste måde at gøre det på er at skrive 1667 ord om dagen i hele november måned. Og man skal starter på et nyt projekt. Man må godt have researchet, tage notater, udviklet plot osv. Men man må ikke have startet på at skrive den sammenhængende historie.

Formålet er at man bare for produceret en masse. Man må selv bestemme om man vil bruge noget tid til at rette indimellem, men det er der næsten ikke tid til.

Mange professionelle forfattere bruger NaNoWriMo som redskab til at skrive deres bøger. Nattens cirkus og Water for Elephants er nogle af de mest populære bøger der er blevet skrevet under NaNoWriMo. Du kan se flere under goodreads her: https://www.goodreads.com/shelf/show/nanowrimo



Mit NaNoWriMo

.... og jeg aner ikke hvad jeg skal skrive på. Der er møde med skrivegruppe i morgen. Så jeg skal have fundet ud af det inden da. Problemet er at jeg havde håbet jeg var færdig med bog 1 og så kunne begynde at skrive bog 2. Men som altid så var jeg for optimistisk. Spørgsmålet er så om jeg skal skrive på bog 2 alligevel. Eller jeg skal skrive på børnebogen jeg har i tankerne. Eller jeg skal bryde reglerne og skrive på bog 1. What to do!!

Skal du skrive i nanowimo i år?

Sidste år fejlede jeg stort. Det var fordi jeg ikke fik skrevet de 1667 ord om dagen. Hvis jeg havde gjort det, så skulle jeg ikke indhente et sindssygt antal ord hver weekend. Men der skete rigtig meget i november sidste år, der gjorde at det ikke lykkes. Så i år krydser jeg fingre.

Men spørgsmålet er nu også om jeg fejlede, for jeg fik helt sikkert skrevet mere i november måned end jeg havde gjort ellers, og det er derfor jeg er rigtig glad for at bruge NaNoWriMo.
SHARE:

fredag den 30. november 2012

NaNoWriMo slut

Hmm.. kan jeg nå at skrive ca. 40.000 ord i dag... I think not. Jeg er rigtig øv over at jeg ikke fik gennemført NaNoWriMo, især fordi at jeg tror det var et boost jeg virkelig havde brug for. Der har bare været en hel masse omstændigheder, som har gjort at det ikke var muligt. Bl.a. sygdom hos mig selv, og familie, arbejdesstress og i går døde min forlovedes mormor så også... Jeg hader virkelig inderligt kræft.. Så det har ikke været den måned jeg havde håbet det ville blive.

Det ironiske er så nu, at jeg får masser af tid til at skrive i december måned, men så må jeg jo holde min egen lille NaNoWriMo-Dec.

Håber det går bedre for jer andre, som kæmper den sidste dag her for at gennemføre NaNoWriMo.:0)

Sidste dag i dag, betyder så at i morgen er 1 dec. CHOK! Men i den anledning så skal vi da have en lille give-away!
SHARE:

søndag den 25. november 2012

NaNoWriMo status...

... don't ask...

Arbejdsdeadline og sygdom har gjort at jeg ikke har fået produceret noget som helst i den her uge. Så jeg kan godt se det bliver svært at nå at indhente det hele i næste uge, jeg skal jo faktisk skrive lidt mere end 40k ord på en uge... hmm..

Heldigvis får jeg produceret noget til min skarpe Beta-læser. :0) Og det er det vigtigste. Men hvor ville jeg dog ønske der var 4 timer mere i døgnet hvor man bare kunne skrive løs. :0)

Så det var jo ikke så spændende, til gengæld kan jeg fortælle at når jeg så sætter mig ned og skriver, så er det med denne kop: (som jeg købte ved Warner Brothers studio i usa, netop til denne lejlighed, fordi den har sådan en god stor størrelse.




Og denne sang på repeat...




spørg mig ikke hvorfor.... Jeg kan kun sige at den fungerer bedre end nogen anden i øjeblikket.



Og denne her stak usorteret og ikke mindst umulig-at-finde-rundt-i, stak notater med ideer:


Jeps, der er til et par bøger, i den serie jeg er i gang med nu. :0)
SHARE:

søndag den 18. november 2012

NaNoWriMo status

Gah... i drømmer ikke om hvor langt bagud jeg er med NaNoWriMo, især fordi jeg nu er lidt i gang med at lave plot strukturen om i mit hoved, men ikke mindst også pga. efter-effekterne fra bogforum. Samtidig med at jeg skal have lavet næste nummer af Kattemagasinet klar. Suk. Og næste uge bliver slemt på mit arbejde. Men... men, men ugen derefter kan jeg holde en uges fri til at skrive!! Yay!! Så hvis det er det der kræves, så er det, det jeg må gøre. Jeg SKAL nå det. :0) Jeg VIL nå det.

Samtidig er jeg ved at komme i rigtig jule bagehumør.. for bedst som jeg sidder og plotter i mit hoved, så dukker vaniljekranse opskrifter op i mit hoved. :0)) Det er mega forstyrrende.. for så bliver man jo lækker sulten og så går man ud i køkkenet, og så ser man stakken af bogforum-bøger der bare venter på at blive fortæret med øjnene.


Lørdag fik jeg løst problemet jeg havde knoklet med... det beviser bare endnu engang at man ikke kan finde problemet ved at tænke plottet igennem alene. Når man sidder og skriver er det som om det hele giver meget bedre mening og flyder bedre. Og ligepludselig så kommer inspirationen. Yay! Desværre havde jeg alle mulige aftaler lørdag, men forhåbentlig kan jeg skrive lige så meget jeg vil i dag. Jeg har jo en deadline til min betalæser. :0)
SHARE:

søndag den 11. november 2012

NaNoWriMo ugen der gik...

... alt for hurtig.


Søndag 4. november

Sad i møde hele dagen, så da jeg kom hjem var jeg total smadret, så min hjerne ville slet ikke omstille sig til at skrive. Jeg tog dog beslutningen om at droppe saxo-forfatterskolen, da jeg fant ud af at man skal bruge oceaner af tid på at kommentere og læse andres tekster, for derefter selv at få respons på sine tekster. Man kan heller ikke være sikker på at dem man får respons af, ved hvad de snakker om. Så.. jeg vælger at satse på NaNoWriMo og måske senere betale mig til noget proffessionel respons. Og ikke mindst nyde godt af min beta-læser. Yay! Men hvis man har god tid og er en smule grøn, så kan man sagtens lærer en masse af at være med i saxo-forfatterskolen. Så det kan jeg helt klart anbefale.

0 ord

Laaaangt bagefter igen nu.



Mandag d. 5 november.

Argh.. det er også træls man har en fuldtidsstilling. Jeg tænker hele tiden på, at så skal jeg rette det, og så kan jeg skrive det. Så jeg tager en del notater i løbet af dagen.

Aftenen brugte jeg til at lave lidt research, i stedet for at skrive. Det følte jeg lidt jeg havde behov for, før jeg naturligt kunne komme videre. Så igen:

0 ord

Og MEGET langt bagefter nu.



Tirsdag d. 6 november.

I dag træner jeg et gymnastikhold, og udover den 1 1/2 time jeg brugte på det. Skulle jeg lige have nogle små finjusteringer af serien på plads. Plus lave mere serie bagefter træningen. Så da jeg kom hjem var klokken 10, og jeg fik heller ikke skrevet noget i dag... Er stor fan af nattesøvn for at kunne fungerer.

0 ord

Shit, er ved at blive helt panisk nu!


Onsdag d. 7 november.

I dag blev der tid til at skrive lidt, men desværre stadig ikke nok. Men til gengæld har jeg fået ryddet nogle små sager af vejen + sat et par besværlige gardiner op.

1545 ord

Er nu på i alt 5951, hvilket er cirka halvejs af hvad jeg burde have været. God jeg ikke har så mange planer for sidst på måneden.


Torsdag d. 8 november.

I dag lidt tid til at skrive, men der skal også pakkes til bogform....

1575 ord

Dejligt at få produceret noget.


Fredag d. 9 november. - Søndag d. 11 november.

Bogmesse =

0 ord.

Panik, panik, panik
SHARE:
© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig