fredag den 20. november 2020

Hvis bare du var min






Hvis bare du var min

Forfatter: Mhairi McFarlane
Enkeltstående historie
Originalsprog og -titel: Engelsk, If I Never Met You
Genre: Romantisk komedie
Målgruppe: Voksne
Udgiver: HarperCollinsNordic


Tak til HarperCollinsNordic for anmeldereksemplaret


Laurie er slået tilbage til start. Hendes forhold gennem 10 år er lige blevet afsluttet af sin kæreste. Og som om det ikke var nok, så skal de se hinanden hver dag på deres job. Laurie aner ikke sine levende råd, og bare tanken om Tinder-dates skræmmer hende. Rygterne svirrer om, at hendes eks er kommet i nyt forhold, og at de allerede venter sig en baby. Laurie må slå tilbage! Jamie Carter er kendt som kontorets playboy, og han søger ikke just kærligheden. Men for at imponere sine chefer, må han præsentere et fast, stabilt forhold. Laurie og Jamie kan bruge hinanden, og iscenesætter derfor et falsk forhold på de sociale medier. Alle overraskes og misundes af deres stormfulde ”forelskelse”. Planen er lykkedes! Men kan man fake ægte kærlighed, eller er de to virkelig skabt for hinanden?


Jeg elsker Mhairi McFarlane og hendes skrivestil. Hun skriver de her kærlighedskomedier med et frisk pust til en efterhånden gammel branche. Ikke nok med at hun tilføjer det en frisk ny type humor så sætter hun også hendes heltinder (hovedpersoner) i en alder af 30+, hvilket giver et helt nyt perspektiv på de klassiske kærlighedshistorier som hun ligger sig op ad. Hendes historier handler kort sagt om kvinder i deres bedste alder og deres enten søgen på kærlighed eller deres frontale sammenstød med kærligheden. 

Denne gang skriver McFarlane tilmed en kærlighedshistorie i en af mine yndlingstematikker - nemlig historien om to personer der skal lade som om de er kærester for at opnå et eller andet og som så bliver forelsket i hinanden undervejs. Og jeg blev bestemt ikke skuffet. McFarlane leverer igen på et højt niveau. 

Så vidt jeg ved så er det her også den første historie med en sort hovedperson fra McFarlanes hånd og det klæder virkelig historien godt. Så det kan hun efter min mening roligt gøre igen i en fremtidig historie.  

Det bedste ved McFarlanes historier er, udover hendes humor, hendes hovedpersoner som virker så levende at man ikke andet end kan undgå at føle med dem. Deres upsa øjeblikke, deres smerte og deres lykke. Det er en ren fornøjelse at læse.

Hvis man kan lide Kinsella eller Jojo Moyes, så kan man helt sikkert også lide McFarlane. Hun har den samme skønne britiske humor og så skriver hun som sagt om personer der føles ægte og som har 'levet længere' end til starten af 20'erne. 


SHARE:

mandag den 16. november 2020

Farvel september og oktober 2020

 


(Nogle af de nævnte bøger er modtaget som anmeldereksemplarer)



Ja, det her indlæg er vidst lige liiidt forsinket, men altså jeg føler mig altid et skridt bagefter i det her år. Ja, ganske rundforvirret hvis jeg nu skal være helt ærlig. Jeg har heller aldrig læst så få bøger på et år som jeg har indtil videre i 2020 og det tror jeg beskriver meget godt hvordan mit år har været generelt. Udover at skulle forholde mig til Corona har jeg gået mange måneder og været svimmel og Christian (baby) har døjet med periodiske apnø anfald (det er anfald hvor han stopper med at trække vejret i op til 10 sekunder af gangen - en milliard gange i timen) og det har taget lidt på kræfterne. Men det er som om det hele er begyndt at lysne, men læsningen har helt sikkert fået et slag over nakken og det kan jeg godt mærke - jeg føler mig ikke helt som mig selv når jeg ikke også læser. At være en læser er bare blevet så stor en del af mig at jeg næsten føler mig helt deprimeret når jeg ikke læser. Så jeg håber meget at kunne komme ind i en god rutine med det igen. 

Men her er hvad jeg fik læst i september og oktober måned:



Det fik jeg læst i september og oktober:


Dukkehuset af Tove Jansson
Seeking Slow: Reclaim Moments of Calm in Your Day af Melanie Barnes
What's My Child Thinking? af Tanith Carey
Den knuste gud (Gudernes krig #2) af Henriette Hesselholdt
Elementsygen (Spækken til Luscuro #2) af Julie Midtgaard
Smertefri: Sig farvel til træthed, stress og ondt i kroppen af Anna Bogdanova




Det skete der i september og oktober:



Jeg blev nomineret til DANISH BOOK BLOG AWARD 2020 YAY!!!




Anmeldelser og indlæg:



INTERVIEW: HENRIETTE HESSELHOLDT

GUDERNES KRIG - DEN KNUSTE GUD

SMERTEFRI - FARVEL TIL STRESS, TRÆTHED OG ONDT I KROPPEN

AF BLOD OG STØV

INTERVIEW: JULIE MIDTGAARD

ELEMENTSYGEN

SANDITON

DANISH BOOK BLOG AWARD 2020
SHARE:

mandag den 9. november 2020

Interview: Henriette Hesselholdt

 



Henriette Hesselholdt er i øjeblikket aktuel med sin fantasyserie 'Gudernes krig' ved Tellerup og bind 3 er netop udkommet i serien. I øjeblikket skriver hun på bind 4 i serien.

Du kan finde hende her:

Henhes.dk

Instagram: https://www.instagram.com/forfatterhenhes/

Facebook: https://www.facebook.com/forfatterhenhes

 

 



Hvordan fik du ideen til bogserien?

En god blanding af inspiration fra rollespil (både pen&paper og online), gamle fantasybøger jeg har læst (eksempelvis Dragonlance og bøger af David Eddings), småhistorier jeg har skrevet i årevis (fanfictions med egne karakterer i starwars- harrypotter- og andre universer), en eksamensopgave (om en vis vampyrtroldkvinde i et tårn) og en masse gamle historier og forsøg på at skrive en bog. I gymnasiet skrev jeg på en vampyrhistorie med (en noget anderledes) Araca i hovedrollen, og Sorkan som supporting character. I dén historie var Sorkan blind (han fik hakket øjnene ud), og jeg har egentlig længe leget med idéen at han skal miste synet i Gudernes krig. Det passede dog ikke ind i plottet og ville bare blive en underlig detalje som højest ti mennesker ville forstå, så det droppede jeg igen.



Dine bogudgivelser falder altid sammen med dine to Tellerup forfatterkollegaer, Julie Midtgaard og Line Wenzel, hvordan timer I det samtidig med at I alle tre er enormt produktive og skriver om store fantastiske verdener?


Jeg ved faktisk ikke hvordan det er lykkedes os, men jeg er glad for at det har passet! Jeg har altid set mig selv som en der skriver meget langsomt, og jeg har gruet for hvor længe jeg ville være om at skrive de efterfølgende bøger. Heldigvis har jeg overrasket mig selv, og på en eller anden måde formået at udgive tre bøger på lidt over ét år. Samarbejdet med Julie og Line startede lidt tilfældigt da vi fandt ud af at vi alle tre ville debuttere på Fantasyfestivallen 2019 og besluttede at lave én stor fest, og hvor er jeg glad for at vi gjorde det! Både fordi de er skønne at holde udgivelsesfester med, men også fordi de er blevet to virkelig gode kollegaer som jeg har stor glæde af at dele forfatterrejsen med – og så er de bare to mega seje ladies!


Hvordan er din skriveprocess? Hvad holder du mest og mindst af i skriveprocessen?

Jeg skrev i mange år drevet af lyst og inspiration, som jeg jo havde hørt at man skal som forfatter. Og det blev der bare aldrig en bog ud af. Så hørte jeg Louise Haiberg fortælle hvordan hun plotter sine historier i detaljer, og fik på en eller anden måde lokket hende til at dele sine noter til Dæmondræberen. Hendes metode var simpel og genial, og jeg besluttede at plotte min bog på samme måde. Det tog lang tid, men jeg endte med en færdigskrevet bog: Gudindens avatar.

Til de efterfølgende bøger har jeg ændret en smule i processen så den passer helt til mig, og jeg har hurtigt lært en anden vigtig ting: skrivediciplin. Når jeg når til faktisk at skrive bogen (efter den er plottet færdig), skriver jeg på den hver dag, minimum 500 ord om dagen, undtagen i weekenderne hvor jeg holder fri.

Ganske simpelt ser jeg det som et arbejde. Fordi det er det. Mit drømmejob! Og ja, der er dage hvor motivationen er i nul. Dér skriver jeg også. Det er sløvt at komme i gang, men når jeg nærmer mig dagens 500 ord har jeg skrevet mig varm, og har svært ved at slippe tasterne igen.


Er du god til at planlægge din skrivetid? Og har du gode råd til hvordan man kan blive mere produktiv?

Som fuldtidsforfatter er jeg nødt til at planlægge min skrivetid! Jeg sætter alarmer på min telefon i løbet af dagen så jeg husker at gå fra den ene opgave til den anden, og så er dagen ellers delt op lidt som et skoleskema: fri læsning indtil kl 8. Skrive-/plottetid til kl 10. En variabel time frem til kl 11 (til SoMe, regnskab, besvare mails eller hvad der nu trænger den dag). En times praktiske opgaver indtil kl 12 (det er hér jeg må støvsuge og ordne vasketøj, ikke som overspringshandling i skrivetiden!). Endnu en variabel time til kl 13, og derefter to timers skrivetid inden jeg holder fri kl 15.

Jeg kan vælge at tage en dag uden skema for at sidde på café og skrive en halv dag, og hvis jeg skal skrive meget på kort tid bruger jeg pomodoro-metoden til skrivesprint. Min dag er ikke mere fastlagt end dét, men det er vigtigt at have en struktur i hverdagen.

Og hvordan får man så tid til at skrive hvis det ikke er ens fuldtidsjob? Man finder tid. Prioriterer det. Gudindens avatar blev skrevet mens jeg var på barsel, om aftenen når datteren var puttet. Jeg kunne først sætte mig og aftenhygge med en film når dagens 500 ord var skrevet. Om det så tog en halv time eller hele aftenen. Jeg startede i januar og nåede i mål inden udgangen af april.



Hvilke type scener holder du mest af at skrive?

Det varierer meget efter humør og stemning. Mest af alt holder jeg nok af at variere både typen af scener og hvilken karakter der har synsvinklen. Hvilket heldigvis er nemt med et stort persongalleri!



Hvad var det sværeste for dig i din vej til udgivelse?

At tage mig sammen til at skrive og faktisk tro på at jeg kunne færdiggøre en bog. Jeg har altid elsket at skrive, men jeg har også elsket at lave alt muligt andet kreativt, så min fritid har længe været brugt på mange forskellige projekter, og så er det altså svært at komme i mål med en bog ...

Omvendt er det blevet vanvittigt meget lettere nu hvor jeg har bevist for mig selv at det ’bare’ kræver hårdt arbejde at skrive en bog færdig. Det er på ingen måde umuligt.



Hvilken forfatter (eller eventuelt film) fik dig til at holde af fantasy? Eller som gav dig lysten til selv at skrive en fantasyfortælling?

Min kærlighed til fantasy startede da min far læste Hobbitten højt for mig. Det er noget af det første i genren jeg husker. Jeg lærte at læse selv med Harry Potter, og mange af mine første egne historier er inspireret af Tamora Pierces bøger. Selvom jeg ikke har problemer med at identificere mig med mandlige hovedpersoner, var der alligevel noget helt specielt ved at læse om Alanna dengang jeg selv var en pige der elskede at klatre i træer og drømte om at tage på eventyr i magiske verdener.


Hvad er dit bedste skriveråd?


Inspiration er overvurderet. Disciplin og vane er langt mere pålideligt, og et grundigt plot afværger de fleste skriveblokader.





5 hurtige:


Favorit...


...Sted at læse?

Sengen.


...Sted at skrive?

På café.


... Bog?

Findes ikke, men jeg er i øjeblikket i gang med Slægternes fejde af Line Wenzel og den er mega god!


... Forfatter?


Jeg kender for mange fantastiske, dygtige og søde forfattere til at liste dem her. Ingen nævnt, ingen glemt! Når folk siger at dansk fantasy ikke kommer op på niveau med amerikansk, er min første tanke at de burde læse noget mere dansk fantasy!


... Genre?


High fantasy.

 



SHARE:

torsdag den 5. november 2020

Gudernes krig - Den knuste gud

 






Den knuste gud

Forfatter: Henriette Hesselholdt
Serie: Gudernes krig #2
Genre: Fantasy
Målgruppe: Unge og voksne
Udgiver: Tellerup

Tak til Henriette Hesselholdt og Tellerup for anmeldereksemplaret
Katalena plages af frygt og drømme, overbevist om at Sorkan har sluttet sig til fjenden. Imens søger Paleon og Colvar efter Jarsala. Da paladinen, Vermilla, beder dem tage med på diplomatisk rejse, får de selskab af en af fjendens tidligere soldater, Derell, der er opslugt af hævntørst, og måske ikke bare er en almindelig dødelig. Rejsen fører dem først til den røde ørken og senere langt om bag fjendens linjer.


Det er sådan en fornøjelse at opleve, at der bliver udgivet så meget godt dansk fantasy i tiden. Jeg har i hvert fald svært ved at få hænderne ned. Den her bog er ingen undtagelse. 'Den knuste gud' er andet bind i Gudernes krig serien og det en virkelig god opfølger. 

Bogen har en lang række forskellige synspunkter, nogle nye og andre skattede genkendelser. For nogen kan antallet af karakterer godt virke lidt uoverskueligt, men jeg synes faktisk at Henriette Hesselholdt slipper ok afsted med det. Især fordi alle karakterne har noget at bude på - omend det er en interessant storyline eller en spændende udvikling - så man kommer ikke til at sidde og kede sig mellem kapitlerne og de forskellige synsvinkelhop. Tværtimod. 

I første bog savnede jeg lidt at der blev brugt mere tid på historien og det er lidt samme følelse jeg sidder med den her gang, men jeg tror især det skyldes at jeg så gerne vil dvæle lidt mere ved historien - for som udgangspunkt er der godt med fremdrift og det hænder rigtig godt sammen. Der er en god balance i fortællerstilen og sprogligt var den let og behagelig at læse.

Historien synes at indeholde lidt af alt det jeg selv elsker fra fantasygenren og det giver i sig selv en dejlig tilfredsstillende kombination og en fantastisk læseoplevelse. I bind 2 er vi også endnu mere ud og udforske i fantasyuniverset og det bibeholdte noget af bind 1s opdagelseslyst i læsningen - i hvert fald hos mig. 






SHARE:

lørdag den 31. oktober 2020

Smertefri - farvel til stress, træthed og ondt i kroppen

 




Smertefri - farvel til stress, træthed og ondt i kroppen

12 ugers nænsom genoptræning


Forfatter: Anna Bogdanova og Mette Bender

Målgruppe: Unge og voksne

Genre: Fagbog, krop og sind

Udgiver: Gyldendal


Tak til Bog & ide for anmeldereksemplaret / ikke betalt reklame


SMERTEFRI er bogen til dig, der er skadet eller har ondt. Den er til dig, der vil have lidt mere energi i hverdagen eller er helt udmattet. Og den er til alle, der enten har snuset til stress eller været helt nede at ligge.

Når du har ondt, er det let at tro, at noget er gået i stykker, men så enkelt er det ikke. Smerte er ligesom træthed, svimmelhed, hovedpine og overvægt tegn på overbelastning. Det er hjernens måde at passe på dig, når du stiller for store krav til dig selv.

Din krops ressourcer kan sammenlignes med pengene på din bankkonto. Hjernens opgave er at sørge for, at du aldrig går i nul. Overtrækker du din konto, indefryser den ressourcer for at passe på dig. Ved at sætte ind på kontoen og sende beroligende sansesignaler til hjernen, vender du udviklingen og går mod overskud, smertefrihed, lethed og styrke.


I øjeblikket er jeg i humør til at læse faglitteratur eller selv-hjælpsbøger om man vil og den her må jeg sige var et enormt godt fund. Jeg faldt over bogen ved en tilfældighed og hvor er jeg glad for jeg fandt den for nøj hvor var den god. 

Bogen giver nemlig et rigtig godt indblik i hvad det vil sige at være stresset og på hvilke niveauer. Og ikke mindst hvad man kan (eller i nogle tilfælde skal) gøre ved det. Selvom jeg heldigvis ikke bliver så nemt stresset, så var det bare meget rart at få viden omkring hvad det er hverdagsstress gør ved ens krop og hvordan man kan være med til at holde udviklingen positiv. Så bogen er altså ikke kun til dem der har stress eller føler stress, men helt sikkert også til dem der ligesom mig måske ikke mærker det store til det, men godt kunne bruge at lytte lidt mere til sin krop engang imellem - eller i hvert fald vide hvad der sker hvis vi negligere nogle ting indimellem og hvordan vi kan arbejde os op igen efter vi har haft en for travl periode.




Bag bogen ligger der en masse god videnskab bag som gør bogen utrolig håndgribelig og ret så brugbar. Undertitlen '12 uger nænsom genoptræning' lyver ikke. Jeg har selv været i gang med det program der bliver opstillet i 4 uger nu og jeg føler virkelig et har gjort underværker. Jeg får sat fokus på de gode vaner jeg gerne vil have og det bliver i et tempo som har været ret nemt at følge med i. Man bliver her virkelig taget i hånden hele vejen.

Bogen starter med en kort gennemgang af hvordan vores krop reagerer og hvorfor den gør som den gør og hvad man kan gøre ved det. Derefter kommer den med to tests så man hurtigt kan få et overblik over hvor man kan sætte ind på pluskontoen og hvor man i forvejen er godt med og i nogle tilfælde lidt for bagefter. 

Der bliver taget højde for alt lige fra restitution til motion - til kostvaner, skærmvaner, mig tid og fysisk nærvær. Og det giver sig selv, at man ikke kan score højt i alle punkter - i hvert fald ikke på alle tidspunkter af ens liv, men man finder ud af hvor man kan gøre en forskel for sig selv og det er guld værd. 




Herefter får man så en guide til 12 uger, en liste med gode vaner (nogle super nemme og nogle lidt svære) samt nogle øvelser som man med fordel kan lave. Vaner og øvelserne er en del af de 12 ugers program så man kommer igennem hele øvelseskartoteket og vanerne kan man plukke af og endda tilføje sine egne gode nye vaner. Så ja, der er virkelig tænkt på at kunne få alle med på vognen og det er fedt. Sidst men ikke mindst får man en guide til smerter og hvad man kan gøre ved det hvis man har det. 

Ja, jeg er slem begejstret for den her bog, som man nok kan fornemme, men jeg håber også jeg har forklaret hvad det er bogen fokusere på. Jeg føler virkelig alle burde have den her viden omkring sin krop og sit helbred - man burde seriøst undervise i det i folkeskolen. For vi udsætter os selv for flere og flere stimulanser og dybest set ingen viden om hvordan vores hjerne og krop tager imod det. Det tænker jeg rigtig mange børn og unge kunne have nytte af at vide. Jeg har i hvert fald personligt savnet den viden.

Og det er fedt at man får noget videnskab serveret så håndgribeligt som her med et videnskabeligt perspektiv. Jeg føler virkelig jeg har gjort mig selv - min krop og mit mentale, en kæmpe tjeneste ved at læse den her bog. Så jeg kan virkelig kun helhjertet anbefale den. 






SHARE:

onsdag den 28. oktober 2020

Af blod og støv

 






Af blod og støv

Forfatter: Julie M Day
Serie: Sagakvartetten #1
Målgruppe: Fra 14 år og opefter
Genre: Fantasy
Udgiver: Turbine

OBS: Jeg har været beta-/testlæser på bogen (og lavet omslagsdesignet)



YARA skal indvies i heksenes kreds, men noget går grueligt galt under ritualet. ZOLA står til at blive sin stammes overhoved, men hendes landsby bliver brutalt overfaldet af fremmede mænd på jagt efter slaver. Imens fører PHILIP og TARAN en rolig tilværelse i en lille landsby, men snart vender beslutninger truffet i hovedstadens hjerte op og ned på alting. Kongen af Kalos forhandler sig til en aftale med dværgenes konge og sender sin eneste søn, KRONPRINS CASSIUS, over Salthavet til en skæbne, han ikke selv har valgt. Imens finder den fordrukne eksløjtnant RULF et nyt formål med sin eksistens, da han får et tilbud fra kongen selv, som han ikke kan sige nej til ...



Jeg har taget tilløb til at skrive den her anmeldelse SÅ mange gange og grunden til det, er at jeg har haft svært ved at finde de rigtige ord. Det har jeg faktisk stadig, hvis jeg skal være helt ærlig, men jeg tror ikke jeg nogensinde finder de helt rette ord. 

Bogen her har nemlig haft tid til at gro på mig over længere tid end mange af de bøger jeg får til anmeldelse og det skyldes at jeg har fulgt bogen siden før den blev redigeret færdig og jeg har arbejdet med bogens udtryk og markedsføring. Kort sagt, jeg har elsket den her bog meget længere end alle andre bøger jeg får til anmeldelse eller læser første gang og jeg får et helt unik forhold til de bøger og historier jeg gør det med. (Det gælder blandt andet også Gry Kappel Jensens Rosenholm trilogi). 

Så på den måde føles det direkte umuligt at anmelde bogen på lige fod med andre bøger, som jeg får til anmeldelse. For andre bøger kan ikke måle sig med den oplevelse jeg har fået med bogen som i sig selv er helt unik. Derfor kan det her heller ikke blive en helt objektiv anmeldelse - og så alligevel ....  for hvad jeg ved med sikkerhed er at jeg knuselskede den her bog fra dag 1 - altså før den overhovedet var redigeret færdig. Så selv på daværende tidspunkt ville jeg have givet bogen 6 stjerner. 

Så jeg var en kæmpe fortaler for at de på mit arbejde (Forlaget Turbine) skulle udgive bogen, det blev heldigvis også en realitet. 





Men lad mig forsøge at beskrive bogen, så du, der læser med ved om det er en bog der er noget for dig. 

Men lad os lige en sidste gang slå fast hvor meget jeg selv elsker historien: For nyligt kom en af personerne fra historien ind i mine tanker igen. Sådan hopsa lige pludselig stod personen der mens jeg stod og skrællede gulerødder. Det sker faktisk altid kun med de karakterer jeg selv skriver om - og jeg så mig nødsaget til at finde bogen frem igen og læse nogle kapitler. Det var en enormt dragende effekt Julie M Days skriveri havde på mig - og som sagt dybest set aldrig sker. 

Nå, men frem til hvorfor jeg synes du skal tage at læse 'Af blod og støv':

En af bogens helt klare kvaliteter er at den har et højt internationalt niveau når det kommer til historiefortælling og vi har heller ikke rigtig set noget lignende blive udgivet på dansk før. I hvert fald ikke med så stort spark på aktion og det karakterdrevne samtidig med at den har flere spirrende plots. Hver karakter har hver deres kapitel fra deres synspunkt (og ja, der er mange forskellige synsvinkler i bogen) hvor deres personlige historie udfolder sig. Hvilket gør 'Af blod og støv' lige så karakterdreven som George R R Martins bøger - dog har Julie M Day holdt sig til et karaktergalleri som man kan overskue.  

Du vil møde kickass heltinder med ben i næsen, du vil møde seje hekse og en forkælet prins der pludselig får en hel anden fremtidig end han havde forventet. Du vil opleve magi - skæbner og kampe, eventyr og så meget mere. Den her bog historie kan virkelig det hele. 







'Af blod og støv' sætter virkelig scenen til det der kan gå hen og blive en episk serie. For mig når Julie M Day flere højder med den her end hun gør med hendes anden elsket Trafallas serie. Men jeg er virkelig i fuld beundring over hvad Julie M Day her har startet og jeg kan ikke vente med at finde ud af hvad der videre kommer til at ske i serien. Jeg har tårnhøje forventninger. 










SHARE:

fredag den 23. oktober 2020

Interview: Julie Midtgaard







Julie Midtgaard er i øjeblikket aktuel med fantasyserien 'Sprækken til Luscuro'. Hun er netop udkommet med bind 3 - Elementkrigen - ved forlaget Tellerup.

Du kan møde Julie her:

www.juliemidtgaard.dk

Instagram: @juliemidtgaard - https://www.instagram.com/juliemidtgaard/

Facebook: https://www.facebook.com/juliemidtgaardforfatter




Hvordan fik du ideen til serien 'Sprækken til Luscuro'?

Jeg skrev de allerførste spæde idéer til Sprækken til Luscuro #1, Elementprøven, i mit dansk-kladdehæfte i 4. klasse, så det er efterhånden nogle år siden, idéerne dukkede op. Jeg kan se på dem, at mange af de ting, der fyldte noget i mit liv dengang og i årene efter, har fundet en plads i serien på forskellige måder: tests og prøver, de første forelskelser, venskaber osv.

Mine omgivelser, og min hjernes insisteren på at finde magien i dem, har også spillet en stor rolle. Skov- og markområderne uden for mine bedsteforældres sommerhus i Blokhus var noget af det mest spændende, for hvad gemte sig egentlig i det høje græs og mellem træernes stammer? Jeg kan tydeligt huske, at det var midt mellem markens siv og lyng, Reynir første gang trådte frem og mødte Gry. Naturen har altid virket magisk på mig – hvilket den også på mange måder er. Derfor indgår urter og naturens elementer som det bærende for magisystemet i serien.

Hekse var det allerførste emne, jeg vidste skulle med i bogen. Jeg synes de var seje, og at det var vildt uretfærdigt, at nogen kunne finde på at brænde kvinder (og mænd og børn), fordi de efter sigende havde evner og viden ud over det normale. Derfor er Sprækken til Luscuro skrevet som svar på spørgsmålet: Hvad hvis de mange hekse, vi forsøgte at henrette for hundredvis af år siden (og stadig gør enkelte steder i dag), udmanøvrerede os og overlevede, uden vi var klar over det? 



Hvordan er din skriveproces?

Kaotisk! Ej, jeg plejer at bygge et ret solidt skelet op, inden jeg går i gang med at skrive. Jeg brainstormer en masse, samler noter skrevet i hæfter, notesbøger, post its og servietter. Den kreative proces er meget rodet hjemme hos mig, og min kæreste er ikke altid lige stor fan, når idéerne til de næste mange eventyr ligger spredt ud over seng, stuegulv og spisebord i ugevis. Jeg tænker tit over, hvor mange idéer, der mon går tabt, fordi de simpelthen bliver væk? :-O Jeg har i hvert fald oplevet at finde ekstra noter, efter bogen er trykt, og tænke: Øv, dem ville jeg faktisk godt have brugt!

Inden jeg går i gang med at skrive, laver jeg som regel en kapiteloversigt, som egentlig bare er en tabel, der beskriver med få linjer, hvad der skal ske i hvert kapitel, inkl. et par stikord til, hvad fremdriften i kapitlet er og en angivelse af datoen. Jeg skriver aldrig datoen i selve kapitlet, men det er simpelthen nødvendigt for mig at have en præcis tidslinje, så jeg ved nøjagtigt hvornår kapitlerne foregår i forhold til hinanden – og i forhold til tidligere og efterfølgende bøger i serien. Kapiteloversigten bygger jeg ofte løst over en skrivemodel. Jeg kan rigtig godt lide treaktsmodellen. 



Har du nogen skriveritualer/vaner/rutiner?

Chokolade! Jeg kan bedst skrive, når der er lidt hyggeligt. Så et blødt tæppe og chokolade på flydende og fast form er et must. Her til efteråret er kaffe med pumpkin spice også tilladt i koppen for variation. Jeg ville ønske, jeg var typen, der kunne skrive med stemningsmusik i ørerne, men det hiver mig ud af fortællingen. Jeg er blevet lidt bedre til at fokusere, men særligt i starten skulle der være ro omkring mig, og jeg sad med ørepropper og store høreværn (samtidig). 



Hvad holder du mest af og mindst af i skriveprocessen?

Jeg holder allermest af den allerførste gang historien møder papiret (eller, nå ja, tastaturet). Når det, der længe har været tanker, idéer og følelser i mit hoved, for første gang bliver til ord, og alting føles magisk, uendeligt og muligt.

Det hårdeste for mig er den del af redigeringen, der handler om at omskrive. Jeg har intet imod at slette og intet imod at skrive mere til, men omskrivninger synes jeg er hårde, for de er et resultat af, at jeg ikke har formået at formidle det, jeg havde tænkt. Så skal jeg forsøge at regne ud, hvad der gik galt, og hvordan det bliver rigtigt. Der har jeg heldigvis mine skønne betalæsere at sparre med.

Og så er der korrekturlæsningen. Nu, hvor jeg langt om længe har lært at sætte komma korrekt, er den første runde ikke så slem. Men runde 26?? Aaaaaaaargh, der er jeg ved at være træt af at læse den samme historie om og om igen. 



Er du god til at planlægge din tid?

På ingen måde! Både når det kommer til skrivningen og resten af mit liv. Jeg er en evig tidsoptimist, og det er så dumt, for jeg er nærmest altid bagefter. 



Ved du hvad du vil skrive på når du er færdig med din nuværende serie?

Ja. Eller nej. Eller ... Jeg har lyst til at starte på mindst fem forskellige historier, og hvilken én af dem, det bliver, har jeg ikke bestemt mig for endnu. Men apropros at være tidsoptimist, så kunne jeg godt bruge lidt mere tid til at skrive alle de historier, der spirer og kalder på mig.





5 hurtige:



Favorit...



...Sted at læse?

Under en dyne eller på en solseng (kombinér selv med rette årstid).



...Sted at skrive?

I et usynligt rum, kun jeg kan finde (jeg har ikke fundet det endnu, men der skal helst være ensomt og stille. Alternativt hjemme i min egen lejlighed med nedrullede gardiner ud til verden).



...Bog?


Skammerens datter. Altid.



...Forfatter?

Lene Kaaberbøl.



...Genre?

Fantasy!


SHARE:
© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig