mandag den 10. maj 2021

Mine papbøger


Jeg plejer normalt at skrive om mine papbogsudgivelser på min anden blog som du kan se her men jeg tænkte at jeg jo plejer at lave en slags forfatterstatus her på bloggen, så måske var det også på sin plads at få vist selve papbægerne. 

I dag udkommer nemlig mine to nyeste skud på stammen: Dyreunger, du kan møde ... og 'Ting, du kan finde ..'. Hvilket er nr. 5 og 6 i min papbogsserie udgivet hos forlaget Turbine, hvor jeg også dagligt har min gang som grafisk designer. 

Ideen til papbøgerne startede da jeg fik min første søn og begyndte at introducere bøger for ham, da kunne jeg pludselig mærke en kæmpe forskel i forhold til papbøger. Han responderede væsentligt bedre på billedbøger med fotos frem for illustrationer, men laaangt de fleste børnebøger vi ejede var illustreret - og det viser sig også at være langt de fleste på markedet. Så jeg spurgte børne- og ungdomsredaktøren på mit arbejde om det var noget generelt, at babyer/børn ser fotos bedre end illustrationer. Hvilket hun bekræftede. Hvilket der kom Tæl med ... papbogsserien ud af og senere 'Farver, du kan se ...' og 'Dyr, du kan møde ...'.

Med tiden - gennem højtlæsning for min søn - blev jeg opmærksom på at rigtig mange papbøger er oversættelser og ikke altid udpræget danske. Så det var ret umuligt fx at finde en børnebog om flyverdrager f.eks. eller med dansk mad. Hvilket er årsagen til at jeg lavede 'Mad, du kan spise ...' og 'Tøj, du kan tage på ...' 

'Ting, du kan finde ...' og 'Dyreunger, du kan kigge på ...' er også lavet ud fra de tanker, men sidstnævnte er også et forsøg på at lærer børn forskellen på navne som vi kalder dyreunger og som vi kalder voksne børn, da jeg kunne mærke at min søn havde lidt svært ved at kende forskel. 'Ting, du kan finde ...' er lavet fordi han elsker at sidde og finde og pege ting ud i bøgerne. 

Så på alle måder har min ældste søn virkelig været hjernen bag de her papbøger - helt uden at vide det, og han har heldigvis været rigtig glad for dem gennem årene. Så det er ret fedt. 

Ja, så det var lige et lille indblik i mine papbøger, som kan lånes på biblioteket, købes hos boghandlerne og i Salling og selvfølgelig online. 








SHARE:

lørdag den 8. maj 2021

Nyt på min tbr - hvordan jeg finder min næste læseoplevelse

Da jeg startede den her blog for snart 10 år siden havde jeg et indlæg der hed 'Nyt på tapetet' og det var et indlæg der handlede om alle de bøger der lå næst på min læseliste. Min tbr. I de 10 år siden dengang, er min læseliste bare vokset sig større og større og fuldstændig ugennemskuelig. 

Heldigvis har jeg de sidste mange år takket nej til rigtig mange anmeldereksemplarer og begyndt at læse efter en mere overskueligliste igen. Men jeg får stadig utrolig nem lyst til at sætte en bog på en tbr, selvom jeg er blevet lidt mere kritisk og kun vælger det som jeg er sikker på jeg vil kunne lide. Men instagram og bookstagrammers især er for mig enormt inspirerende og jeg finder lynhurtigt ny inspiration til læsning hos dem. 

Så jeg fik lyst til at lave en nyt slags indlæg - et 'nyt på min tbr' hvor jeg deler hvorfor bogen er kommet på mit tbr. Altså på min to be read (soon) liste.






Jeg har som så mange andre længe gerne vil læse mere litteratur skrevet af sorte i stedet for kun hvide - og selvom jeg har læst lidt i YA realisme genren så er det jo i virkeligheden i fantasy-genren mit hjerte ligger. Så jeg har afventet og set hvad det virker til at andre synes om for jeg var desværre ret skuffet over 'Children of Blood and Bone' af Tomt Adeyemi. Så The Gilded Ones af Namibia Foran er mit næste valg for jeg har bemærket i bookstagram miljøet at den får en del positiv ord med på vejen. 

Six of Crows af Leigh Bardugo er uden tvivl kommet på listen fordi jeg har set Netflix Shadow and Bone. Jeg var ikke helt så begejstret for Grisha serien af samme årsager som jeg jeg lidt kritiserer tv-serien for - don't get me wrong - jeg knuselskede tv-serien, men den har et kæmpe minus som bøgerne også havde. Karakterne - de er simpelthen for flade. Den eneste karakter der har noget pondus bag sig er 'The Darkling'. Men jeg har alligevel lyst til at læse videre i det fænemonal godt lavede univers og vil snart kaste mig over 'Six of Crows'







@hellolasse er den eneste årsag til jeg har lyst til at læse 'The House in the Gerulean Sea' af TJ Klune. Hans begejstring har smittet af på mig. @bogdoktor har fået mig til at sætte Legendborn af Tracy Deonn på listen - også selvom hun ikke har været fuld begejstret så er min nysgerrighed alligevel vækket.







Jeg har været flittig følger af dokumentaren '60 uger til udgivelse', siden det startede og jeg elsker simpelthen at Boris deler så meget bognørderi som han gør - så selvfølgelig - selvfølgelig - selvfølgelig skal jeg læse Den usynlige krig. Ved bare ikke om jeg skal kaste mig over Panteon sagaen først - som står ulæst på hylden. 

Saynab mødte jeg første gang jeg deltog i et HUF - håbefulde unge forfatterspire arrangement, og siden dengang har jeg altid været i fuld beundring over hendes drive og ja generelt hvor sej hun bare er. Så da jeg så hun udkom på Gyldendal med #bucketlist vidste jeg at det var en bog jeg gerne ville læse. Da jeg så læste bogens indhold så blev jeg da bare endnu mere glad. Det er jo den perfekte sommerlæsningsbog!







Liane Moriarty er en forfatter som jeg vil læse alt af - alt hvad hun udgiver simpelthen. Så da jeg så at Politiken udkommer med hendes nyeste bog på dansk 'Den sidste årsfest' så måtte jeg bare læse dne. 

Hos Lindhardt og Ringhof så jeg denne smukke bog som har et yderst relevant emne. 'Rollemodeller og Ravnemødre' er den første danske bog hvor fire erhvervskvinder / topchefer fortæller om branchen og om at være mødre samtidig. Se det er en bog jeg rigtig gerne vil læse! 





Jeg følger både Gutkind og Lotte Kaa Andersen på instagram og jeg kan ikke huske hvor jeg så bogen 'Den inderste kerne' blive nævnt først. Men en ting er sikkert, den vil jeg rigtig gerne læse. Jeg har læst alle Lottes andre bøger og endda haft fornøjelse af at arbejde sammen med hende og da hun tilmed skriver om en glemt kvindelig stjerne i vores historie - amen så er det jo et selvskrevet mustread. 

På @gry_ranfelt(s) instagram hørte jeg hende fortælle om den her bog, Creating Character Arcs' af K.M Weiland, i en video og den lød lige som noget jeg havde brug for at læse her og nu. Så den røg i indkøbskurven med det samme. 



SHARE:

tirsdag den 4. maj 2021

5 minutter i godnat - fortællinger fra Andeby

 



5 minutter i godnat - Fortællinger fra Andeby


Af Disney

Serie: 5 minutter i godnat

Målgruppe: Omkring 3-6 års alderen

Originalsprog: Engelsk

Genre: Børnebog

Udgiver: Carlsen

Tak til Bog&ide for anmeldereksemplaret / reklame


13 korte historier - perfekt til godnatlæsningen. I denne højtlæsningsbog får du tretten herlige historier fyldt med skønne illustrationer med et stort udvalg af de herlige figurer fra Andeby. Mød både Anders And, Mickey, Minnie, Pluto, Andersine, Fedtmule og mange andre. 


Jeg har været stor fan af '5 minutter i godnat' billedbøgerne siden de udkom. Jeg synes det er et smadderfint koncept. Jeg elsker især den med Disneyklassikerne hvor man har lavet nye historier - og især den med jul. Der er lavet flere forskellige, blandt andet om Peter Pedal og Rasmus Klump, men nu er de også lavet denne med fortællinger fra Andeby. Vi har forgæves forsøgt at få den ældste til at kunne lide Anders And blade, men jeg er bange for at det er for tidligt vi har introduceret det, men denne her bog fungerer helt perfekt. 







Fortællinger fra Andeby (og de andre bøger i serien) passer til børn omkring 3 til 6 års alderen. Der er ikke alt for meget tekst, men der er lige lidt og så er der masser af billeder at kigge på under læsningen. Det tager kun fem minutter at læse en enkelt historie og derfor helt perfekt til at sidde og have lidt ekstra nærvær inden puttetid - og ikke mindst til at komme ned i gear efter en aktiv dag. Med andre ord, selv helt travle børnefamilier kan nå at læse sammen i fem minutter inden sengetid. 

Bogen indeholder tretten historier som både kommer omkring venskab - at lave ting sammen og ikke hver for sig - historier om at det er ok at fejle, en cowboyder historie, en med Pluto i centrum. Alle historierne indeholder Mickey, Anders And, Andersine, Minnie, Fedtmule og Pluto men der er også et par gæster hist og pist i nogle af historierne, blandt andet Rip, Rap og Rup og Mik og Mak.







Jeg elsker illustrationerne. De store, farverige og bare lækre at kigge på med deres fine detaljer og farvelægning.

Alt i alt en virkelig fin bog, der bragte lykke herhjemme og jeg har fået endnu større forventninger til at ældste kommer til at kunne lide Anders And blade eller Jumbobøger når han bliver ældre. 



SHARE:

fredag den 30. april 2021

Bøger læst i marts og april 2021

 

(OBS! Nogle af bøgerne på billedet er anmeldereksemplarer)


Jeg tror jeg skal til at gå tilbage til at lave månedsstatusser for jeg er kommet ind i en god læserytme igen og har derfor læst 18 bøger. Nogle af dem på lydbøger. Men nu må vi se hvordan det går den næste måneds tid. Bøgerne af Jen Calonita har jeg bare fløjet igennem på lydbog på en hurtig hastighed. De er heller ikke så gode og heller ikke nogen jeg vil anbefale, men jeg var lige i humør til den slags læsning og så var det en smule research også. A Court of Throns and Roses var genlæsning og det var Natskygge faktisk også, da jeg betalæste den allerede i de første måneder på året.


Bøger læst:

A Court of Thorns and Roses (#1) af Sarah J. Maas - genlæsning
Natskygge (Rosenholm-trilogien #3) af Gry Kappel Jensen
With the Fire on High af Elizabeth Acevedo
Min bedste fjende af Sally Thorne
Spejl, skulder, blink af Dorthe Nors
After We Collided (After #2) af Anna Todd
Solvogteren af Maja Lunde
Normale mennesker af Sally Rooney 
Hvis vi ikke taler om det af Leonora Christina Skov
Find din passion på 4 uger af Pernille Melsted
Roar (Stormheart #1) af Cora Carmack 
Dungeons & Dragons: Infernal Tides (Dungeons & Dragons #5) af Jim Zub
Charmed (Fairy Tale Reform School #2) af Jen Calonita
Tricked (#3) af Jen Calonita
Mickey og det forsvundne ocean af Denis-Pierre Filippi
Rosarium af Charlotte Weitze
Switched (#4) af Jen Calonita 
Garderobe Manifestet - 10 gode grunde til at genoverveje dit næste tøjkøb af Tina Werborg



Blogindlæg i marts og april:


WONDERSCAPE

RANDOM Q&A

MIDNATSSOL

AFTER 2 - TVIVLEN

FIND DIN PASSION PÅ 4 UGER

LEGENDARY

SOLVOGTEREN

MICKEY OG DET FORSVUNDNE OCEAN

HVIS VI IKKE TALER OM DET



Det skete i marts og april:


Vi fejrede Lokes fødselsdag





Jeg opdagede at en af mine andre papbøger er blevet udsolgt(!) 

Jeg var til online bloggerevent med Leonora Christina Skov i forbindelse med udgivelsen af 'Hvis vi ikke taler om det' og kort efter med Nathali og Bettina Liane i forbindelse med udgivelsen af 'Arven fra fortiden'

Jeg har siddet med vidunderlige bogprojekter på arbejdet og ikke mindst markedsføring af lige så vidunderlige bøger - og så har fantasyfestival planlægning også været på programmet her sidst i april og nøj, hvor jeg glæder mig!




SHARE:

torsdag den 22. april 2021

Hvis vi ikke taler om det









Hvis vi ikke taler om det

Forfatter: Leonora Christina Skov
Søsterhistorie til Den, der lever stille (dvs. kan læses uafhængig af hinanden, men jeg anbefaler helt sikkert at man læser dem begge)
Genre: Selvbiografisk roman
Målgruppe: Voksne
Udgiver: Politikens forlag

Tak til Politikens forlag for anmeldereksemplaret


Da Leonora efter mange år får succes som forfatter med erindringsromanen Den, der lever stille, beslutter hun at skrive den faktiske historie om alle årene, der gik forud. Om at vokse op som åbenmundet outsider i Helsinge. Og om at ankomme med firetoget til København, springe ud som lesbisk og leve i skyggen af sine forældres fordømmelse. Da hun kaster sig ud i at skrive og finder et forlag, åbner der sig en ny verden for hende. Den viser sig at være fuld af farer for en ung, ubeskyttet kvinde, men Leonora har en plan: Hun vil slå igennem som forfatter og sætte sig spor i verden, og hvis hun folder alle de dårlige historier sammen, til de næsten ingenting fylder, er de der næsten ikke. Bortset fra at de fylder mere og mere, som årene går.

I dag er det den store udgivelsesdag for den længeventede 'Hvis vi ikke taler om det' af Leonora Christina skov. Da jeg fik bogen til anmeldelse havde mest af alt lyst til at læse bogen i et stræk, men dels er det meget svært med en småbørnsfamilie og dels så blev jeg opfyldt af et behov for at have den her bog boende hos mig lidt længere. At forlænge glæden. Nærværet og det som bogen fodre min sjæl med. 

Jeg har en forkærlighed for bøger der handler om at nå sine mål, sine drømme og om beskrivelsen af hele vejen fra nul til 100. Så jeg blev simpelthen så forventningsfuld da jeg fandt ud af at 'Hvis vi ikke taler om det' netop handler om Skovs vej, til at blive den bestsellerende forfatter, som hun er i dag. En drøm hun altid har haft og ikke mindst søgt - nærmest for enhver pris. 

Det er den pris hun betaler, der særligt går ud og berøre læseren. Skov fortæller om den skam hun har følt og om ting, som hun først fortalte sine nærmeste da hun begyndte på denne bog. Hun har gennemlevet mareridtsoplevelser igen og igen for at formidle den til os. Hvilket jeg er enormt glad for at hun gjorde. Her tænker jeg særligt på metoo afsnittet som medierne selvfølgelig har grebet og nærmest gjort til hele bogens identitet. Det er den dog på ingen måde, bogen er meget mere end det. Men jeg er rigtig glad for at Skov har det med, for hun sætter (endnu engang) fokus på noget rigtig vigtigt og noget rigtig mange mennesker har brug for at vide mere om - eller kunne sætte ord på. Som hun selv fik sat ord på - uønsket intimitet. Jeg har selv været lidt i vildrede over hvilket ord der dækkede for den del af metoo, for mange bruger ordet 'voldtægt' men det synes jeg har nogle helt andre assosiationer, eller det gør i hvert fald kløften mellem dem der forstår og dem der ikke forstå større, når man bruger et ord som voldtægt, fordi mange har en meget skarp holdning til hvad det ord lige præcis betyder. 

Måske for meget ordkløveri, men det er bare for at understrege at det Skov gør så fint som hun også gjorde i 'Den, der lever stille' er at hun gør tingene relaterbare og nemmere at forstå og rumme. Hun deler hendes oplevelser og beskrivelser uden fortolkning, men vi mærker det alle sammen. Vi forstår det mellem linjerne og det er bare så forbandet godt skrevet!

Som jeg skriver i starten, er denne bog en søsterhistorie til 'Den, der lever stille' og mens man læser den er det som om de to bøger på magiskvis fletter sig sammen og bliver til én stor helhed - og det er alligevel noget af en præstation at Skov har formået at få bøgerne til at føles som en helhed og ikke to forskellige historier. Det er jeg meget imponeret over. 





Skal vi lige dvæle ved bogens lækre omslag et øjeblik (jeg er jo ikke bog-grafiker for ingenting). Jeg elsker det gennemførte i at der er brugt samme foto af Elle Moss som også er fotografen - hvor det ene billede er sløret og er det andet sat i fokus. Præcis ligesom selve romanen kommer vi endnu tættere på Leonora Christina Skov. 

Bogen har de samme lækre detaljer som 'Den, der lever stille' og hendes genudgivelser, men der hvor denne skiller sig særligt ud er ved den smukke marmorering, som Skov selv har lavet. Det er vanvittig smukt, især når man tænker på at det er første gang hun har lavet en marmorering. Man kan desuden få en notesbog, der hedder 'Hvis vi ikke skriver om det' med hele marmoreringen på omslaget. 

Det bedste ved denne udgave er også det, som faktisk er skjult bag smudsomslaget. Det bliver nemlig kun lavet i første udgave og det er et guld folie tryk ovenpå lærred. Det er simpelthen så flot. Jeg elsker elsker elsker den detalje. Og hvis man gerne vil have sådan et eksemplar skal man nok være hurtig, jeg har på fornemmelsen at første oplag (trods det er stort) ryger hurtigt. 





Skov skriver meget ærligt om hvordan det er at drømme om at blive en bestsellende forfatter og hvor svært det rent faktisk er at nå dertil. Jeg elsker, at hun deler så meget med os og giver os det der virker til at være det fulde indblik i hvordan hendes vej til tops har forløbet - på godt og ondt. Jeg raser med hende over hvor dumt det er at en kvindelig forfatter ikke kan være debattør uden at det også går ud over hendes forfatterskab. Jeg, personligt blev først rigtig opmærksom på hendes forfatterskab, da hun udtalte sig om feminisme og at valget om at få børn måske ikke er det rigtige for alle. Jeg var taknemmelig for, at hun havde mod til at sætte ord på ting jeg selv havde gået med. Men det omvendte har åbenbart mest været tilfældet. Men Skov fanger idag mange flere gennem sine bøger og er hvor sjovt det end lyder tættere på at ændre verden gennem bøgerne end hun nogensinde var som debattør. Men måske er det ikke så mærkelig. Folk har alle dage været bedre til at forstå sig selv og andre gennem historier. 

Jeg fornemmer at jeg kunne blive ved med at skrive om den her bog, men jeg er bare enormt inspireret af den generelt. Man skulle tro at det var afskrækkende at høre om Skovs vej til at blive forfatter, og det burde den med rette også være. Personligt har jeg længe vidst at forfatter ikke var noget man skulle stræbe efter at blive medmindre man rigtig gerne vil føle at man giver sin sjæl væk for ingen penge. Noget min familie i øvrigt fortalte mig siden jeg var barn. Men jeg har noget med at jeg ikke kan lade være med at skrive og drømme om lige netop det og Skov er en kæmpe inspirationskilde i sit mod og sin viljestyrke. Så mange tak for det!

Er 'Hvis vi ikke taler om det' så bedre end 'Den, der lever stille'? Ærligt, så er de sammensmeltet for mig. Hvis man elskede eller bare nød at læse 'Den, der lever stille', så er 'Hvis vi ikke taler om det' et klart mustread. Den beskriver alt det du ikke vidste du manglede i 'Den, der lever stille' og mere til. 

Jeg er overbevist om at den her bog vil følge mig længe - hvis ikke for evigt, som 'Den, der lever stille' gjorde det. Jeg læste mig selv mellem linjerne og bogen gav mig en ro omkring ting der var i oprør. Og jeg skal helt sikkert genlytte bogen så snart den udkommer på lydbog. Kæmpe, kæmpe, kæmpe anbefaling herfra. 





SHARE:

søndag den 18. april 2021

Mickey og det forsvundne ocean





Mickey og det forsvundne ocean


Forfatter: Denis-Pierre Filippi

Illustrator: Silvio Camboni

Farvelæggere: Gaspard Yvan og Jessica Bodart

Originalsprog: Fransk, Mickey et l'océan perdu

Målgruppe: Voksne

Genre: Graphic novel / tegneserie

Udgiver: Forlaget Comic Factory


Tak til Bog&ide for anmeldereksemplaret / reklame


Nogle skatte skal man bare ikke finde!

Efter mange års konflikt er der endelig fred i verden igen. Mickey, Minnie og Fedtmule er bjærgere. De undersøger vrag fra krigens tid på jagt efter teknologi. Med deres autoskaf lykkes det de tre venner at bjærge en underlig artefakt fra Afskygraven – i skarp konkurrence med Sorteper. Hvad, de ikke ved er, hvad manden bag konkurrencen, professor Krinkelkrogh, vil med artefakten og dens mægtige kræfter. Nogle ting skal man bare lade ligge …


Nogle gange opdager min mand fantastiske bøger før jeg gør - og jeg føler jeg holder mig rimelig opdateret på hvad der rører sig. 'Mickey og det forsvunde ocean' var et fund han lavede som jeg var fuldstændig solgt på da jeg hørte det. Steampunk Mickey for voksne! Genialt! Især hvis man som jeg er opvokset med den lille mus og alle de andre fra Andeby og omegn.  

Den grafiskeroman byder på et forrygende eventyr som følges alt for hurtigt overstået. Så jeg håber der bliver udgivet flere bøger i dette univers. Faktisk har der været udgivet ydereligere to bind på dansk - de to forgående men de kan desværre ikke skaffes længere, hvilket er super ærgerligt. Men det har ingen betydning i forhold til den her historie, man kan sagtens starte med at læse Mickey, Minnie og Fedtmules eventyr fra dette bind. 

Det bedste ved den grafiskeroman er faktisk de overdådige illustrationer af Silvio Camboni. Overdådige fordi der ikke er sparet på farver og detaljer. Havet har et rigt antal nuancer af blå og grøn og Steampunkbyen har så mange detaljer at man kan falde i stave over at opdage små detaljer i billederne. 

Jeg vil mægtig gerne tilbage i det her univers for voksne Mickey fans, så jeg krydser fingre for flere bøger i serien, og anbefaler den her vidt og bredt til andre Mickey nostalgikere. 



SHARE:

onsdag den 14. april 2021

Solvogteren

 







Solvogteren

Forfatter: Maja Lunde
Illustrationer: Lisa Aisato
Originalsprog: Norsk, 'Solvokteren'
Genre: Voksen billedbog / eventyrlig fortælling 
Målgruppe: Unge og voksne
Udgiver: Turbine forlaget (min arbejdsplads)


Lilja har et vagt minde om solen, men verden, som hun kender den, er altid regnfuld og mørk. Intet kan vokse i den våde jord, og hele landsbyen sulter. Lilja bor sammen med sin bedstefar, som forsyner landsbyen med grøntsager fra sit drivhus, men der er aldrig mad nok til at mætte alle. En dag glemmer han sin madpakke, og da Lilja vil finde ham og give ham maden, opdager hun noget, der vil forandre alt. Lilja ser nemlig en hemmelig sti ind i skoven, hvor ingen børn må komme, fordi alverdens farer lurer derinde.



Jeg knuselskede Maja Lunde og Lisa Aisatos magiske 'Snesøsteren' som havde et meget smuks budskab omkring sorg og højtider. Så da jeg opdagede at de ville udkomme med en forårsudgave med titlen 'Solvogteren' vidste jeg at jeg måtte og skulle læse den. Lisa Aisatos illustrationer er så utrolig stemningsfulde og smukke - og kombineret med det rette budskab så var der ikke nogen tvivl om at jeg også ville elske 'Solvogteren'.

Det gjorde jeg også. 







Solvogteren kan have mange tematikker fordi symbolikken er så universal: Mørke er i alles liv og forår vender frem og lys og glæde følger. Men for mig handler den her historie mest af alt om depression. Solvogteren er kærlighedsvogteren. Hende der holder solen/kærligheden væk fra andre pga. sin egen depression. Det ligger en kraftig mørke om alle omkring hende og føles altomsluttende. 

For solvogteren selv følges det umuligt at have det på nogen anden måde, men Lilja er klar til at kæmpe for det forår hun kun ganske svagt husker og når hun først finder en snert af det er hun fast besluttet på at alle andre skal opleve det samme som hende. 

Jeg synes den her bog ligesom 'Snesøsteren' er en mindre genistreg, også selvom den her historie ikke ramte mig så dybt som den første bog og det nok fordi jeg personligt ikke har oplevet at have depression så tæt ind på livet (som sorg), ikke selv og ej heller nogen jeg har boet sammen med. Men jeg har oplevet det i forhold til venner og kan nikke genkendende til det tab, den sorg og den manglende kærlighed man føler i den forbindelse. Og jeg føler mig overbevist om at den her bog vil være guldværd for rigtig mange, som har det endnu tættere inde på livet end jeg. For det er en bog om håb og om at finde vejen frem til lyset igen, men vigtigst af alt er det en bog der sætter ord - og helt særligt illustrationer - på de følelser man går rundt med. 








SHARE:
© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig