lørdag den 22. februar 2025

Bogudfordring 2025

 


Jeg har altid været den største fortaler for læsemål, mest af alt fordi det før i tiden fik mig til at gå i gang med de der klassikere, jeg altid gerne har villet læse. Jeg blev ved med at udskyde det og kom aldrig rigtig i gang, men bogudfordringen holdt mig til ilden.

Men der er jeg ikke i år. Jo, der er da nogle bøger, jeg drømmer om at få læst i fremtiden, men jeg ved ikke, om jeg behøver gøre det i år eller næste år. Og det har jeg det helt ok med.

Jeg har det rigtig godt med, at mit mål om 20 bøger på Goodreads aldrig giver mig anledning til at stresse over min læsning, for jeg er langt mere fokuseret på mine skrivemål. Det er dér, min energi ligger.

Som jeg skrev i sidste blogpost, så tager jeg måske de små udfordringer op igen, fx sommerlæsningsudfordringen etc. Men lige nu er det hele lidt oppe i luften, og så må vi se, hvordan det lander.

Jeg har dog ét mål (udover de 20 bøger på Goodreads), og det er at læse minimum fire bøger om at skrive. Jeg købte nemlig en god stak til mig selv, da jeg havde fødselsdag, og jeg vil rigtig gerne gøre et indhug i dem, så de ikke bare ender på hylden.

Jeg er godt i gang og har allerede læst Bird by Bird af Anne Lamott og er pt. i gang med The Happy Writer af Marissa Meyer.

SHARE:

Ingen kommentarer

Send en kommentar

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig