Snowed Over juleanmeldelse

Snowed Over

Forfatter: Angie Stanton
Målgruppe: YA og New Adult
Genre: Realisme Romance
Udgiver: Vanguard Management Inc.






















To college student, Katie Brandt, ‘Home for the Holidays’ sounds like hell. When her parents separated, their holiday traditions shattered like a dropped ornament. What could be worse than celebrating Christmas with her suddenly single mom and mom’s new boyfriend?

Alex Walker, an engaged 20-year-old, dreads going home for his own reasons. He has a daunting task ahead of him and wishes he could skip the holidays altogether. So when a friend of a friend needs a ride north, Alex finds that having beautiful Katie seated by his side proves to be just the distraction he needs.

Denne bog indeholder ikke den typiske julestemning, der er ingen juletræ, julesmåkager eller julepynt, men der er en gaveudveksling og en julemiddag - selvom den ikke er så traditionel. Der er sne, ild i pejsen, julemusik og en blomstrende kærlighed. Så det giver faktisk en hel perfekt julestemning.

Samtidig er det en smuk og sød kærlighedshistorie. Ikke for lang og ikke for kort. Udover julestemning var der både plads til spænding og kærlighed. Historien blev fortalt fra både Alexs og Kates synspunkt. Hvilket ikke gjorde mig det mindste, tværtimod.

På mange måder minder opbygningen mig meget om Pushing the Limit serien. Med synsvinkel fra både drengen og pigen, med hver deres problem som de slås med.

Jeg har siden ledt med lys og lygte efter andre julehistorier ligesom den her, men det er umiddelbart ikke så nemt at finde.

Så en julebog jeg helt klart vil anbefale hvis man mener at en hjertevarm kærlighedshistorie høre julen til.

Christmas Eve at Friday Harbor juleanmeldelse

Christmas Eve at Friday Harbor

Forfatter: Lisa Kleypas
Serie: Friday Harbor #1
Genre: Realisme romance
Målgruppe: Voksne
Udgiver: St. Martins Press

One rain-slicked night, six-year-old Holly lost the only parent she knew, her beloved mother Victoria. And since that night, she has never again spoken a word.

The last thing Mark Nolan needs is a six-year-old girl in his life. But he soon realizes that he will do everything he can to make her life whole again. His sister’s will gives him the instructions: There’s no other choice but you. Just start by loving her. The rest will follow.

Maggie Collins doesn’t dare believe in love again, after losing her husband of one year. But she does believe in the magic of imagination. As the owner of a toy shop, she lives what she loves. And when she meets Holly Nolan, she sees a little girl in desperate need of a little magic.

Historien var alt for kort og derved meget forhastet. Det synes jeg var synd. Der var hverken plads til at udvikle kærlighedshistorien eller beskrivelser af julestemning. Bogen føles ikke særlig julet eller fik mig i nogen form for julestemning. Jeg har siden set på billeder af stedet Friday Harbor, og hold da op hvor ser det bare hyggeligt ud og det må se enormt flot ud til jul. Det fik jeg slet ikke fornemmelsen af i bogen.

Ellers så skuffede Lisa Kleypas som sædvanlig ikke. Det var en skøn og hyggelig kærlighedshistorie, om end forhastet. Lisa Kleypas er mester i at skabe sympatiske karaktere, som man gerne vil læse mere om.

Jeg elskede især historien om seksårige Holly og budskabet om at børn skal have lov til at bruge deres fantasi. At dem der bruger den rent faktisk er bedre til at skelne mellem fantasi og virkelighed når de bliver ældre.

Desværre bliver historien ødelagt ved at den som sagt er alt for kort.

Hades anmeldelse

Hades

Forfatter: Alexandra Adornetto
Serie: Halo #2
Originalsprog: Engelsk
Målgruppe: Unge
Udgiver: Politikens Forlag


Tak til Politikens Forlag for anmeldereksemplaret


Se også Politikens facebookside for ungdomsbøger











Hades er en ungdomsroman fra australieren Alexandra Adornetto. Hades er andet bind i Halo-triologien.Man følger i denne bog Xavier og Beth, hvis forhold endelig er b... Læs mere levet accepteret af Beth´s søskende, til en Halloweenfest i et gammelt forladt hus, hvor Beth modvilligt deltager i en sceance med sine venner. Sceancen vækker ultimativt dæmonen Jake Thorn, der narrer Bethany med på en tur på motorcykel, under påskud af at Xavier er kommet til skade. Motorcyklen, bringer Beth og Jake gennem en portal og ind i Helvede...



Jeg kan ikke særlig godt med den her serie. Jeg synes Xavier er kvalmende perfekt og kedelig. Beth er kvalmende sød og naiv. Jeg forstår hende generelt ikke. Det ene øjeblik gør hun præcis hvad hun får besked på af dæmonen Jake, det næste øjeblik siger hun nej til en lille ting og bliver kaldt modig. Det hænger ikke helt sammen i min verden.

I den her bog er Beth i Helvede, men seriøst selv Helvede er kedelig. Faktisk virker den ikke spor anderledes end hvad der foregår i den virkelige verden. På mange måder virker det som om forfatteren selv er en smule naiv på hvordan verden i virkeligheden ser ud.

Så desværre er serien er slet ikke noget for mig, selvom jeg ihærdigt prøvede, så fungerede det bare slet ikke for mig.

Dermed sagt så er den skrevet godt og jeg er sikker på at der er rigtig mange der vil kunne få noget ud af denne søde og meget religiøse fortælling. Dog vil jeg ikke sætte den til Young adult genren, jeg føler ikke rigtig bogen kan give noget til den aldersgruppe, men jeg tror til gengæld det vil være en god bog i aldersgruppen 11-14 år.

Juleanmeldelser

Hver dag indtil jul, fra i morgen, går jeg juleamok på bloggen med en anmeldelse af en julebog hver dag. Jeg læser helt vildt i tiden, så jeg har en masse anmeldelser jeg gerne vil dele med jer, så nogle dage kommer der udover juleanmeldelsen nok også en anmeldelse på bøger som ikke er en julebog.

Men en af mine helt store krav til julebøger er at de også er julet. Jeg elsker at leve mig ind i julens små detaljer. Det er desværre bare ikke sådan det er med alle julebøger. Mange julebøger har fået navnet bare fordi handlingen måske foregår i december. Det er snyd synes jeg. Så jeg har valgt at indføre et ekstra rating system. En der rater bogen som den er (stjerne som sædvanlig) og en der rater bogens julestemning (snefnuggene). ;0)

 Rating fra: Julestemningen er nærmest ikke eksisterende

 

 

Til: Bogen giver mig lyst til at synge julesange, pynte juletræ, bage småkager. Kort sagt den bedste julestemning der fås.

WTF anmeldelse

WTF


Forfattere: Kirsten Ahlburg og Morten Ahlburg
Genre: Realisme
Målgruppe: Unge drenge
Udgiver: Cadeau


Tak til Kirsten Ahlburg, Morten Ahlburg og Cadeau for anmeldereksemplaret













WTF

Det her er min What The Fuck bog. Ikke en dagbog!!! Og det her er mit røvpinlige fucked up liv.

Hold fingrene væk!



Skøn, ærlig historie om det at være en ung fyr. Felix skriver dagbog WTF bog om sit pinlige liv fra nytår til maj. Bogen har en skøn humor og handler om hans forhold til piger og hans forhold til hans forældre.

Forfatterne har virkelig ramt tonen godt. Jeg tror enhver dreng vil finde den her historie underholdende og måske se lidt af sig selv mellem linjerne også.

Jeg selv nød også virkelig humoren, men også selve historien. Alt i alt en skøn lille historie.

Enders Game anmeldelse

Yes.. jeg nåede at se den i biografen, men det var næst sidste forestilling i Randers. Generelt så synes jeg at Enders Game har haft sindssyg dårlige visningstidspunkter i de danske biografer, men det lykkes og her er mine tanker om filmen.

Filmen 'Ender's Game' foregår 70 år efter den avancerede race af rumvæsner, kaldet Buggers, erklærede krig mod Jorden, og nu står menneskeheden sammen om at forberede sig på et tredje, altødelæggende angreb.

På det  intergalaktiske militærcenter, Battle School, trænes de klogeste børn til at blive flådeofficerer, og da den ekstraordinært begavede Ender Wiggin udtages, bliver han hurtigt udpeget som noget særligt.

Men mens den empatiske, unge Ender langsomt trænes til at blive en perfekt dræbermaskine, begynder han at udvikle en selvforagt, der måske kan komme i vejen for håbet om at redde Jorden og hans familie.


Ender's Game har været en af verdens mest fortrukne Sci-fi bøger blandt læserne, og så er det da helt klart også på tide at der komme en film. Så selvfølgelig skulle jeg ind og se den.

Tilstået jeg fik aldrig læst bogen inden jeg så filmen, og det er jo en klassisk fejl. Men min kæreste, som har læst den, mente at det ikke gjorde noget i dette tilfælde. Og jeg må give ham ret, jeg er faktisk rigtig glad for at jeg har set filmen først. Hvorfor, er lidt svært at svare på, men jeg tror at jeg havde brug for det visuelle indspark. Jeg er ikke så god til det med rumvæsner i bøger. Om ikke andet så synes jeg ikke umiddelbart det er den værste man kan se først. Faktisk gav filmen mig utrolig meget lyst til at læse bogen og alle detaljerne omkring historien.

Man kan fornemme at der er meget dybde i historien, men den kommer aldrig rigtig helt til sin ret i filmen. Historien virker mere kompleks end hvad filmen har kunnet rumme, men jeg får alligevel fornemmelsen af hvor historien vil hen. Jeg savnede bare virkelig at komme ind på Ender som person. Det tror jeg ville have gjort en enorm forskel, og det er på ingen måde Asa Butterfields, som spiller Enders, fejl. Han gør det nemlig utrolig godt. Det er intet mindre end fantastisk skuespil fra hans side.

Samtidig er der utrolig meget symbolik i historien. Og jeg er bange for at der er dræbende meget mere i bogen, men det må tiden vise. Forfatteren til historien, Orson Scott Card er kendt for at være en mand med mange højtråbende meninger. Der har bl.a. være boykot af filmen mange steder fordi forfatteren er imod ægteskaber af samme køn.

Selvom det er børn i hovedrollen, er filmen langt mere en voksenfilm. Især fordi der er så meget underliggende symbolik som børn slet ikke vil kunne fange.

Jeg selv nød den rigtig meget. Jeg vil sige der var nogle ting jeg havde regnet ud, men der var bestemt også nogle ting som kom bag på mig og som var geniale. Visuelt var det også virkelig flot i forhold til at det hele stort set foregik på en rumstation. Så en rigtig god seværdig film, men desværre ikke en film der nåede helt ind i hjertet.

Hvis der er en ting NaNoWriMo virkelig har lært mig

Da jeg var teenager, så skrev jeg bare løs. Plot, karaktere og handling kom bare til mig. Jeg var for mindre end en måned siden overbevidst om at det var noget der hørte fortiden til. At man ikke kunne skrive rigtig litteratur på den måde. Alt planlægning har foregået i mit hoved og jeg skrev ikke før at de forskellige ting var på plads. Ja, det lyder jo dumt ikke? Men jeg var bare så frygtelig bange for at sætte mig ned og skrive uden nogen som helst retning. Det ville føles for meget som en slags defeat.

NaNoWriMo har tvunget mig til at skrive uden en større plan. Og ved i hvad? Historien dukker op alligevel. Hurtigere end hvis jeg gik og vente og drejede alle scenarier. Så nu skriver jeg bare løs og hvis der kommer noget alt for kliché agtigt, så må jeg rette det senere.

Så i stedet for det rene tortur når jeg skulle skrive, så giver det mig nu enormt glæde og overskud. Yay! Det er så dejligt at være her hvor jeg er nu. Det er meget nemt at sige til sig selv at man skal huske at nyde det, men det er bare nemmere sagt end gjort. Det er faktisk lige før at det er svært at nyde det når man hele tiden skal huske at nyde det. ;0)

Jeg har haft et utal af notater til min historie og jeg følte aldrig jeg kom i bund. Men faktisk så var alle de dumme notater jo i mit hoved, så selvom jeg skrev uden at kigge på notaterne, så kom det der stod på notaterne alligevel med. Og det var tilmed tusinde gange mere flydende det der kom ud.

Set i bakspejlet har det haft en enorm betydning for mig - pludselig var det der før var tortur nu åndssvagt let. Hvilket beviser at man virkelig kun er sin egen værste fjende når man skriver.

Så mit råd til andre vil helt klart være - stop med at tænke det ud. Føl det ud! Der er nemlig stor forskel.

Når du føler din historie skriver du fra underbevidstheden og der ligger et samsurium af oplevelser, historier, følelser og erfaringer. Er det ikke bare skønt? Men der vil altid være en risiko for at der vil dukke nogle klichéer op. Derfor er det også vigtigt at kombinere det følende gen med det tænkende.

Hvis man er i stand til både at tænke og føle sin historie så er det min påstand at man sagtens kan blive forfatter en dag. Jeg øver mig stadig, men forhåbentlig når jeg det også en dag.

Så hvis der er noget NaNoWriMo virkelig har lært mig så er det at jeg bare skal skrive løs. Løsningen skal nok dukke frem af sig selv.