Livet er det der sker, mens man har travlt med at planlægge det. Jeg ved ikke hvem der har sagt det, men vedkommende har fuldstændig slået hovedet på sømmet. Jeg har så mange planer for den her blog her i efteråret, blandt andet det her indlæg, som jeg ville have haft til at handle om alle de super gode paranormale bøger, som der findes derude – en slags halloween læse-inspiration.
Men jeg må tilstå, at jeg har presset mig selv liiige lidt for meget med preptober + en travl arbejdsmåned + forfatte flere nye papbøger til små læsere. At da jeg i går eftermiddags stod i mit hjemmebibliotek for at finde bog inspiration til den her post, var jeg totalt blank. Ja, måske er noget af forklaringen også, at min mand har været på arbejdsrejse, så jeg har haft de to krudtugler alene i to dage. Med masser af konflikter mellem de to.
Jeg kunne kun komme på de her tre bøger!
Jeg har ærligt talt måske lidt for høje forventninger til min tid og hvad jeg kan nå, og jeg er ret god til at drømme. Jeg drømmer om at have en mere aktiv blog, og slår mig selv oveni hovedet når det så ikke lever op til mine forventninger.
Så! Jeg har taget en aktiv beslutning om at holde en blogpause indtil sidst i november. (Hvor jeg har planer om at komme med nogle flere giveaways, men mere om det senere). Det er første gang jeg sådan kan huske, at jeg lige har udtalt, at jeg tager en måneds pause. Og det selvfølgelig kun fra bloggen og ikke fra instagram. Jeg håber nemlig lidt, at det kan sætte min aktivitet på instagram lidt op igen og på den måde være med til at skabe lidt indhold her på bloggen igen.
Jeg tror grunden til, at jeg ikke tidligere har taget en mini-pause fra bloggen er, at jeg godt kan lide at holde muligheden åben for, at jeg lige får tid, overskud og lyst til at blogge. For så skulle det jo være en mulighed. Men jeg tror det er en super god ide, at jeg lige holder ved og giver mig selv helt lov til at glemme den her blog i en måned. Alt imens jeg forhåbentlig skriver løs på min bog til nanowrimo.
Vi ses sidst i november! Tak til jer der læser med. <3
Ingen kommentarer:
Send en kommentar