Pages

tirsdag den 28. februar 2023

Top 5 episke litteære kærlighedsromaner




Inden vi gik ud af kærlighedsmåneden og over i den første forårsmåned, syntes jeg det var på sin plads med en romance-blogpost.

Så her kommer top 5 episke litterære kærlighedsromaner og længere nede kommer min liste af de sidste 5 kærlighedsromaner jeg har læst, og hvad jeg kort synes om dem. 

 

Top 5 episke kærlighedsromaner

 

 

 




Pride and Prejudice af Jane Austen. Den ultimative kærlighedshistorie og min yndlingsbog off all times. Udover den meget dragende og rammende kærlighedshistorie, så er Jane Austens bog også fyldt med dejlig sarkasme, en stærk heltinde og så tager den dig ind i en magisk historisk periode. Og et kæmpe plus: den ender ikke tragisk, som så mange andre her på listen gør det. 

Mini-serien fra 1995 med Colin Firth i rollen som Mr. Darcy er min yndlingsfilmatisering af bogen




Gone with the Wind af Margaret Mitchell er nr. 2 på min liste fordi jeg elsker Scarlett O'Hara som karakter og jeg elsker Rhett Butler for at elske hende, på trods af hendes karakter. Jeg elsker at de begge to er lettere obsessed på grund af kærlighed. Findes der noget større? Og for ikke at spoile noget, så vil jeg bare nøjes med at sige, at jeg er sikker på at Scarlett får lige præcis det hun vil have, det har hun gjort igennem hele bogen, når hun har gået så stålfast efter det.

Jeg elsker filmen fra 1939 med Vivien Legih som Scarlett O'Hara – og selvom den selvføgelig romantisere slavetiden alt for meget, så tror jeg ikke jeg vil holde af en nyfilmatisering. Jeg kan simpelthen ikke se andre end Vivien Leigh som Scarlett.

 

 

 



Jane Eyre af Charlotte Brontë er en enorm stærk kærlighedshistorie på lige fod med de to forgående bøger. Kærligheden mellem Jane Eyre og Mr. Rochester er så stærk, og deres vej til at finde sammen er fyldt med dramaer og skandaler.

Elsker især det her moment i bogen, hvor Jane tror så lidt om sig selv, men samtidig så stærk at hun står 100% ved den hun er: 'Do you think, because I am poor, obscure, plain, and little, I am soulless and heartless? You think wrong! –I have as much soul as you,–and full as much heart! And if God had gifted me with some beauty and much wealth, I should have made it as hard for you to leave me, as it is now for me to leave you'

 Mini-serien fra 2006 med Ruth Wilson og Toby Stephens er min yndlingsfilmatisering af bogen

 

 

 

 

Wuthering Heights af Emily Brontë. At læse kærlighedsromaner er for mig meget et forsøg på at forstå eller føle den der obsession med et andet menneske, som jeg selv har følt da jeg blev smask forelsket i min mand. Og ligesom med Gone with the Wind, så handler Wuthering Heights utrolig meget om den her kærlighed som er så stærk og kraftfuld, at det fuldstændig ændre Cathy og Heathcliffs liv. Og selv når Heathcliff ødelægger alt, så kan deres kærlighed bare ikke dø. 

Mini-serien fra 2009 med Tom Hardy som Heathcliff er min yndlingsfilmatisering af bogen






Romeo & Juliet af William Shakespear. Jeg var rigtig meget fristet til at putte endnu en Jane Austen bog på som nr. 5, men altså jeg kan jo ikke komme udenom Romeo & Juliet som vil gøre alt for at være sammen. Det er den ultimative tragiske kærlighedshistorie. Og som den eneste her på listen, så har jeg faktisk aldrig fået den læst, kun set i diverse film og teater-udgaver og genfortællinger. Strong stuff, men jeg skal lige tage tilløb til William Shakespear ord.

 Filmen Romeo + Juliet fra 1996 med Claire Danes og Leonardo Decaprio er min yndlingsfilmatisering af bogen

 

 

 

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar