søndag den 6. maj 2012

Everneath anmeldelse

Første bog i en triologi af Brodi Ashton.



Efter hendes mors død og hjerteskærende break up med hendes kæreste forsvinder Nikki. Da hun vender tilbage har hun seks måneder før hun forsvinder igen og denne gang for evigt. Kan Nikki sige farvel til sin veninde, far, bror og ikke mindst sin eks?

Everneath minder MEGET om Abandon af Meg Cabot, og er klart den dårligste udgave af de to. Det er den samme græske mytologi med Hades og underverdenen. Samme opbygning med flash backs. Begge har en hot dead guy. Bortset fra at jeg i denne klart vil holde mig langt væk fra Cole. Og i Abandon klæbe mig op ad John. Selve historien er ikke nær så god, og flashbackene går ligefrem ind og dræber læselysten.

Desværre er der heller ikke meget at komme efter med  karaktererne. Nikki kan ligefrem være et irriterende selskab. De virker på ingen måde levende, så man er faktisk ret ligeglad med dem.

Det var også helt klart meningen fra forfatterens side, at jeg skulle græde øjne ud i slutningen, men beklageligvis fandt jeg i stedet ud af at jeg var ligeglad eller ligefrem irriteret. 

På den positive side: Det er et flot cover...

... var det virkelig et mest positive jeg kunne finde?

Det ærgrer mig meget, for jeg elsker græsk mytologi der er tvistet ind i nutiden. Faktisk er det begrænset hvor meget mytologi der er tilbage, fordi den nærmest bliver overtvistet.

Jeg kan i hvertfald konstatere at jeg ikke få læst resten af bøgerne i tiologien. 

KK - Den får alligevel 2 K'er, fordi jeg trods alt læste den færdig.
SHARE:

Ingen kommentarer

Send en kommentar

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig