Det var virkelig svært at sætte en rækkefølge på, men her er mit umiddelbare bud som jeg har det med bøgerne i dag.
Jeg kan lidt udlede fra den her liste at jeg er vild med græsk mytologi med et moderne tvist.
Her er de bedste top 10 bøger jeg har læst på det første halve år af 2012
Unearthly af Cynthia Hand: Jeg var virkelig utrolig positiv overrasket over den her bog. Den var virkelig fantastisk. Jeg nød hvert øjeblik. Jeg havde ellers ingen forventninger overhovedet. Det værste er at man faktisk kun kan blive rigtig skuffet fra nu af, så derfor er jeg ikke kommet helt i gang med bog 2 endnu af frygt for at den ødelægger min oplevelse omkring serien. Læs min anmeldelse her
The Selection af Kiera Cass: Endnu en fantastisk bog. Et slot, fantastiske kjoler, en prins, kærlighed... ja hvad er der ikke at kunne lide ved den her bog. Læs min anmeldelse af bogen her
Divergent af Veronica Roth: Denne bog ligger øverst på rigtig manges favoritliste. Den eneste grund til at den ikke ligger øverst på min liste er fordi jeg er mere en fantasy pige end jeg er en dystopisk pige. Derfor var den nu ikke mindre fantastisk. Den gav mig blod på tanden til at læse andre dystopiske bøger, hvilket lige præcis er kendetegnet for en fantastisk bog. Læs min anmeldelse af bogen her
A Storm of Swords af George R. R. Martin: Jeg har indtil videre kun nået at læse nr. 2 + 3 af George R. R. Martins serie A Song of Ice and Fire i år, men dette er helt klart min favorit indtil videre. Der sker bare en helt masse! Anmeldelse kommer snart.
The Goddess Test af Amiée Carter: Græsk mytologi med et moderne tvist, hvad kan være bedre end det? Læs min anmeldelse her
The Son of Neptune af Rick Riordan: Igen et moderne tvist af græsk mytologi, og denne er absolut ikke mindre fantastisk. Kan læses af alle aldersgrupper og køn. Dette er anden bog i serien Heroes of Olympus. Min anmeldelse kommer snart.
Abandon af Meg Cabot: Her er sørme endnu en bog om græsk mytologi.... Læs min anmeldelse af bogen her
Hex Hall og Demonglass af Rachel Hawkins: På 8. og 9. pladsen ligger to bøger i samme serie. Måske fordi jeg læste dem lige efter hinanden, føler jeg de hænger sammen. Læs min anmeldelse her
The Lost Hero af Rick Riordan: Skulle man så ikke lige tage at slutte af med en bog med græsk mytologi. Her er det første bog i serien Heroes of Olympus, læs min anmeldelse her
Ingen kommentarer
Send en kommentar