onsdag den 25. juli 2012

Awake at Dawn anmeldelse



Dette er anden bog i serien Shadow Falls af C.C. Hunter. Læs anmeldelsen af første bog her. På dansk: Vågen ved Daggry. Denne bog læste jeg ikke på dansk, som jeg gjorde med den første. Måske I kan huske hvor meget jeg skældte ud over oversættelsen i den første bog i Shadow Falls serien. Så det ville jeg ikke udsætte mig selv for igen, især ikke efter at jeg har hørt, at det faktisk skulle være endnu værre i 2eren. Hvor de endda ikke kan finde ud af, at stave det samme navn ens gennem bogen.

Kylie Galen har endnu ikke fundet ud af hvad hun er. Denne gang er det et nyt genfærd der hjemsøger hende, med en nye gåde. Varulven Lucas har forladt lejeren med en anden pige mens Derek er klar til at gøre deres forhold mere seriøs. Så Kylie har virkelig sin sag for.

Jeg var generelt lidt skuffet over 2'eren. Det er det sædvanlige problem med bog nummer to.... Den der form for mellembog hvor vi er færdige med at forklare verdenen og i gang med at bygge op til næste bog i serien.

Forfatteren har forsøgt at give os en hel masse info, for at vi ikke kan regne slutningen ud, men det virker ikke. Overhovedet ikke ... Vi kunne nemlig ikke regne slutningen ud på nogen som helst måde. For det er nærmest som om slutningen dukker op ud af det blå... så der var ingen pointe i at give hints. For at det skal kunne virke, så er det et krav at nogle af hintsene leder i den rigtige retning. De skal bare begraves bedre end de andre.

Vi ser mere til Kylies kræfter, men også her får vi total ligegyldige hints. Man får en klar ide om at man heller ikke her får chancen for at regne det ud.

Denne bog er jo egentlig også en romance. Men der er ikke særlig meget romance i den, da det er lidt svært at lave en når hun undgår fyrene hele tiden. Og så har jeg personligt virkelig svært ved at se hvad hun sukker over ved Derek! Seriøst, du kan gøre det bedre Kylie!

Men men.. nok negativt. Her kommer nogle hurtige positive:

  • Som den første bog er denne utrolig let og behagelig at læse. 
  • Det er en sjov verden at leve sig ind i. 
  • Kylie er en elskelig karakter
  • Lucas er i det mindste et rigtig godt og lækkert emne
  • Slutningen er spændende
  • Sproget er laaanngt bedre nu jeg læser den originale udgave
  • Man får lyst til at læse den næste bog i serien


KKK+
SHARE:

Ingen kommentarer

Send en kommentar

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig