Lene Dybdahl er debutforfatter hos Tellerup, og hun er aktuel med den allerede populære bog "Nøglens vogtere" i en hel ny serie "Den Gyldne Nøgle"
Mød hende på twitter, eller læs mere på hendes hjemmeside: http://www.lenedybdahl.com/
Min anmeldelse af den første bog finder du her
Hvor kom inspirationen fra til at skrive "Den Gyldne Nøgle"?
Jeg har skrevet speciale om Alhambra-paladset i Sydspanien, hvor en del af handlingen foregår. Mange rejsebeskrivelser fra dette område beskriver mystikken omkring paladset i måneskin og ikke mindst det gådefulde relief af en hånd og en nøgle over Retfærdighedens Port. Det ville jeg gerne undersøge lidt nærmere med bogen, og give min forklaring på mystikken om det ældgamle palads.
Hvad holder du mest af i skriveprocessen?
Når jeg får en god idé og kan lade alt andet ligge og bare taste derudaf. Når hjertet hamrer af spænding og man begejstret lader sig føre med af fantasiens uforudsigelige veje, og fem timer føles som fem minutter.
Hvad holder du mindst af?
Det her svar bliver min redaktør måske ked af at høre, men det mindst sjove er altså at læse korrektur til sidst. Man har læst sin bog mindst fem-seks gange på kort tid, og hver eneste side giver en kvalme, fordi man har læst den igen og igen. Men det skal jo til for at give den sidste finish :-)
Har du været tæt på at opgive?
Jeg har været tæt på at opgive forfatterdrømmen om at blive udgivet. Men da jeg først havde lovning på en kontrakt, var jeg aldrig tæt på at opgive at skrive Den Gyldne Nøgle færdig.
Hvor lang tid tog det dig at skrive "Den Gyldne Nøgle"?
Det bliver jeg tit spurgt om - især af børn. Fra jeg fik ideen og til bogen var færdigskrevet gik der fire år. Men jeg skrev ikke på den hver dag - ikke engang hver måned i de fire år. Jeg vil tro at selve teksten tog omkring seks måneder at skrive, hvis man stykker de intensive skriveperioder sammen til en helhed. Derefter et par måneder med manuspleje og korrektur.
Ja, siden jeg kunne skrive.
Har du nogen skriveritualer/vaner/rutiner?
Jeg kan bedst lide at skrive om morgenen og formiddagen, men jeg nyder også at skrive, når jeg f.eks. kører i tog. Jeg har ikke rigtig nogen rutiner, men det sker ofte, at jeg glemmer at spise, hvis jeg er kommet ind i et rigtig godt flow. Så bliver jeg til sidst helt svimmel og må have en pause.
Brugte du meget tid på research?
Ja, men på en måde fik jeg det foræret, fordi jeg havde lavet al researchen, da jeg skrev mit speciale.
Du har et job ved siden af, hvordan får du tid til at skrive? Er du god til at planlægge din tid?
Nej, faktisk ikke. Men jeg prøver på at tage det roligt i hverdagen og så lave på bogen i weekenden. Hvis jeg ikke lige har manuspleje og deadlines hængende over hovedet, skriver jeg også gerne et par sider om aftenen, når børnene er lagt i seng.Hvordan holder du dig selv motiveret?
Det er da let: drømmen om at se den færdige bog på tryk er motivation nok, synes jeg :-)
Hvordan var det at stå med den første bog i hånden?
Fuldstændig fantastisk vidunderligt dejligt :-)
Coveret er super flot, har du selv haft indflydelse på det?
Mange tak. Ja, forlaget er rigtig flinke til at inddrage mig i alle dele af processen, så jeg har selv fået lov at komme med forslag til forsidebilleder og komme med rettelser til den grafiske designer, hvis noget skulle ændres. Og så synes jeg generelt at Tellerup er rigtig gode til at lave forsider, så jeg har følt mig i trygge hænder.
Har du haft nogle skuespillere i baghovedet af hvordan du forstiller dig tvillingerne David og Laura ser ud?
Nej. Det var ret sent i processen, at jeg fandt ud af, hvordan de præcist så ud. David er lidt lavere end Laura. Han har lyst, krøllet hår og brune øjne. Laura har langt, mørkt hår (ofte fletninger) og grønne øjne. (Så vidt jeg husker ...) Sådan lidt lang og ranglet.
Hvor langt er du med din næste bog i serien, Visigotens Hjelm?
Jeg skal til at læse korrektur.5 hurtige:
Favorit...
...Sted at læse?
Sofaen
...Sted at skrive?
På rejse
...Bog?
Det ville være uretfærdigt kun at nævne én for jeg elsker bøger, men jeg var vild med Kadaverdoktoren og Lampens Børn-serien.
...Forfatter?
Lene Kaaberbøl og Philip Kerr
...Genre?Historiske krimier, litterære rejsebøger og fantasyromaner med parallelle verdener.
Ingen kommentarer
Send en kommentar