fredag den 24. august 2012

Interview med Kenneth Bøgh Andersen

Kenneth Bøgh Andersen er blandt andet kendt for sin utrolig populære Antboy serie. Du kan læse mere om Kenneth og Antboy på www.kennethboeghandersen.dk og www.antboy.dk









Din arbejdsproces er meget struktureret, og det har vist sig produktivt med mere end 20 forskellige historier bag dig. Har det altid været sådan? Hvor lang tid tog det dig at komme ind i den rigtige rytme for dig?
- Da jeg begyndte at skrive tilbage i 10. klasse, satte jeg mig bare til computeren og tænkte: Hvad kan jeg nu finde på? Og derfor endte jeg i starten med en masse historier, der ikke hang sammen, og som var meget rodede. Langt senere (10-15 manuskripter) begyndte jeg at lave synops og kapiteloversigt, men det var først med Slaget i Caïssa, at jeg bevidst tænkte på forhånd: Hvad vil jeg med denne historie? Hvilket resulterede i en langt mere helstøbt fortælling end mine tidligere forsøg. Hvilket også viste sig i, at det var den første, der blev udgivet.

Hvad er det værste og bedste ved skriveprocessen?
- Det værste er nok, når jeg har de store ideer, men mangler de små ideer, der skal få handlingen til at hænge ordentlig sammen. Når jeg godt ved, hvad der skal ske, men ikke helt ved hvordan jeg skal få det til at ske. Så kan jeg sidde laaaaang tid og glo ind i skærmen. Og det er som regel først, når jeg kommer væk fra computeren, at den rigtige ide kommer. Til gengæld har jeg tiltro til, at den nok skal komme. En løbetur plejer at hjælpe. Det bedste for mig, er, når hele historien er færdig, og jeg skal rette den igennem. Så er alt det hårde arbejde overstået, og jeg sidder forhåbentlig tilbage med en historie, som jeg synes er god, og som jeg nu skal prøve at gøre endnu bedre.

Du er fuldtidsforfatter. Det må være helt fantastisk. Men kan du huske hvordan det føles da du udgav din første bog, Slaget i Caïssa?
- Meget tydeligt. Det var kulminationen på 7 års hårdt arbejde, da jeg endelig fik ja fra forlaget, og jeg hoppede og dansede rundt en hel time. Udgivelsen var så til gengæld noget af et antiklimaks. Jeg kunne i hvert fald ikke umiddelbart mærke noget skift i verdensordenen.

Det er som om ungdomslitteratur mere er et udtryk for at bogen er fra unge og opefter. Hvilket egentlig er utrolig misvisende. Hvorfor tror du at fantasy genren er så populær for både unge og voksne? Er det en verden man kan drømme sig væk i? Eller er det fordi der ofte er fokuseret meget på plots?
- Jeg tror, at det til dels er det fantasifulde og den eskapisme, der ligger i det. Det, at man bliver hevet ind i en fremmed verden, hvor man ikke ved, hvad der gemmer sig bag det næste hjørne/den næste side. Men mere tror jeg det er, fordi fantasy i sin natur inkluderer store tanker og temaer, såsom døden, skæbnen, fri vilje, drøm, virkelighed og identitet. Det er i hvert fald det, der gør sådan en fortælling relevant for mig. I bund og grund og i sig selv er troldmænd og orker og uhyrer ikke vanvittige interessante, men det de kan bruges til at fortælle om - det kan være sindssygt spændende og kan ikke fortælles på andre måder.

Hvilket kapitel ud af alle dine historier, er det du har haft størst personlig glæde ved at skrive?
- Det sidste kapitel i Den forkerte død. Glæde. Og smerte - på hovedpersonens vegne ...
SHARE:

Ingen kommentarer

Tilføj en kommentar

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig