Beskrivelse fra Gyldendal:
Kongernes kamp" er andet bind af George R.R. Martins storslåede romancyklus, som indledtes med "Kampen om tronen".
Serien, som indtil videre består af fem bind, er et ægte mesterværk i moderne fantasy og samler det bedste, genren kan tilbyde: magi, mysterier, intriger, romancer og eventyr.
To store ledere - lord Eddard Stark og Robert Baratheon - er blevet ofre for kongeligt forræderi. Vesterøernes Syv Kongedømmer hærges af borgerkrig. Der hersker kaos fra Dragenstens gamle citadel til Vinterborgs frygtindgydende kyster. Fire konger kæmper om at få kontrol over et splittet land og De Syv Kongedømmers Jerntrone, og de vil gennemføre deres krav med storm, oprør og krig.
Brødre konspirerer mod brødre, og de døde går igen om natten. En prinsesse forklæder sig som en forældreløs dreng; en ridder i sindet tilbereder en gift til en forræderisk troldkvinde; og vilde mænd kommer ned fra Månebjergene for at hærge landet.
På en baggrund af blodskam og brodermord, alkymi og mord vil sejren måske tilfalde de mænd og kvinder, som er i besiddelse af det koldeste stål ... og de koldeste hjerter. For når konger kæmper, skælver landet.
Bogen er desuden indspillet som tv-serie og har allerede været vist på CanalPlus. Se traileren nederst.
Så nu kom jeg endelig igennem bogen på dansk også. Jeg synes det er en super god oversættelse. Virkelig god faktisk. Jeg er især glad for de har beholdt så mange navne, hvilket plejer at være utrolig fristende for en oversætter at lade være med, men det er et smart valg når man har en tv-serie af bogen. Det eneste jeg lige synes er lidt øv oversat er titlen, den flyder for meget sammen med første bog og så synes jeg det er en lidt træls bøjning, hvilket giver unødig forvirring.
Denne nr. 2 bog var lidt en mellem bog, hvor nogle ting er ved at blive bygget op og hvor vi har efter-effekter af den første bog. Men i dette tilfælde synes jeg ikke det er et så stort problem, fordi det er så interessant hvordan de forskellige personer har udvikler sig og hvordan deres omstændigheder påvirker dem.
Det fantastiske ved George R R Martin er hvordan hans karakterer bliver levende, uden at vi får lange beskrivelser af dem hver især. Man kan mærke at han kender dem helt ind i sjælen, fordi han skriver personerne ud gennem dialoger og handlinger. Alle har hver deres dagsorden, ingen er rent gode eller onde. Det er bare skønt at komme tilbage og læse om dem i helt nye situationer. Jeg håber dog snart nogle af dem kan få noget medgang. Men er det ikke lige præcis den følelse man skal have for rigtig at komme til at holde af og føle med de forskellige personer? Hvilket jo er en fantastisk skøn ting når nu George R R Martin har givet os så mange hovedroller.
Der er dog stadig nogle karakterer jeg finder mere interessante end andre, og der er da også stadig lidt sværere at komme igennem de kapitler. Men det var ikke så slemt som første bog. For nu har vi lært dem at kende. I denne bog var det især Devon som jeg havde svært ved at komme igennem, og han er nemlig ny. Men da hvert kapitel slutter med en tease eller cliffi, så får man et godt spark til at læse videre.
Denne serie er stadig en jeg vil anbefale vidst og bredt. Desværre synes jeg ikke denne bog fungerede så godt på serie som den første gjorde, men det tror jeg som sagt er fordi de er i gang med at bygge en masse op, og når man har sådan en stor bog og så meget handling er det svært i tv-serien at lade sig rive med af karakkterne alene. Dog gik serien ud med et kæmpe brag. Jeg glæder mig helt utrolig meget til næste bog i serien, jeg tror der kommer til at ske en hel masse.
Køb bogen hvis du ikke allerede har læst den eller læs mere på Gyldendal her
KKKKK+ - FANTASTISK serie!
Tak til Gyldendal fordi de sponsorerede bogen
Trailer til sæson 2
Ingen kommentarer
Send en kommentar