mandag den 26. november 2012

Den Sorte Vinge anmeldelse




Saxo skriver:
Søstre på De syv Have er en ny, spændende og letlæst eventyrserie om sørøvere og magi, venskab og kærlighed - af den populære forfatter til Veninder for Altid. Her er fuld fart på handlingen fra første side med appel til både piger og drenge. Den Sorte Vinge er første bind i serien, der er gennemillustreret i farver af Jesper Ejsing. Vana har et nemt liv med smukke kjoler, dans og veninder. Men da hun ved en fejl bliver kidnappet om bord på sørøverskibet, Den Gyldne Rose, starter et eventyr, den forkælede pige aldrig kunne have forestillet sig. Vana møder pigen Sam, der ligner hende på en prik, og hun bliver venner med Kaptajn Maki. Men alt er ikke, hvad det giver sig ud for at være på havet, og snart må Vana kæmpe mod sørøverne fra Den Sorte Vinge.


Den sorte Vinge af Camilla Wandahl er første bog i en ny sørøver-serie til børn, hvoraf 2 bøger allerede er udkommet. Indtil videre er der bestemt 6 bøger i serien. Bøgerne er fantastisk illustreret af Jesper Ejsing. I denne første bog følger vi pigen Vana.

Det er en svær balance når man skriver til børn og ens hovedperson er 15 år, som er jeg-person, for så er det hendes stemme vi høre. Og så vil den altså lyde en smule barnlig for en 15-årig. Men umiddelbart gør det ikke så meget da den jo er skrevet til børn og Vana lidt har levet i en lukket forkælet verden.

Bogen er ikke så lang, så man når ikke rigtig at leve sig ordentlig ind i personerne eller miljøet, men så er det godt at der er fem bøger mere og at vi ikke mindst bliver hjulpet godt på vej af de fantastiske tegninger.

Historien er super god. Der er fart over feltet og selvom tingene måske sker lidt for heldigt, så skulle jeg personligt flere gange huske på at jeg jo ikke læste en ungdomsbog men en børnebog. Og det at jeg havde svært ved at skelne taler kun positivt for bogen. Da det betyder at jeg selv finder bogen underholdende og spændende. Så der er ingen tvivl om at hvis jeg havde børn, så vil jeg gerne læse noget for dem som jeg selv synes om, og så ville jeg helt klart vælge Søstre på de Syv Have serien.

Det vigtigste i en børnebog er at den er spændende og sjov at læse, og det opfylder denne bog fuldt ud. Så meget endda at jeg, selvom jeg ikke har børn, bliver nødt til at læse resten og finde ud af hvad der videre sker for Sam og Vana. Skøn børnebog, simpelthen.

KKKK+

Tak til Høst&Søn for anmeldereksemplaret
SHARE:

Ingen kommentarer

Send en kommentar

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig