Først en trailer så I kan se hvad jeg snakker om:
Det er simpelthen en ny måde at læse en bog på. Faktisk så skal du kigge på bogen gennem dit fjernsynsskærm, og ikke ned på selve bogen som ellers ligger foran dig. For inde i skærmen viser bogen dig levende historier. Genialt. I spillet Book of Spells, bliver historierne fortalt gennem et lille teater i bogen, og du får selv mulighed for at kaste en besværgelse eller to.
Om presse eventet:
Russell Harding som er skaberen af Wonderbook, fortalte os det havde taget tre år at udvikle denne nye form for bog. Han fortalte også om andre spil der var på vej til Wonderbook, bl.a. et læringsspil, Walking with Dinasours, som er udviklet i samarbejde med BBC natur. (OMG hvis det er sådan man skal til at lære nye ting, så vil jeg gerne melde mig ind i folkeskolen igen. Det bliver jo ligefrem sjovt at lære om dinosaurer og samtidig noget mere læreridt end det ens folkeskolelære kan stå og fortælle.) I samarbejde med Pixar kommer et spil der hedder Diggs Nightcrawler. Og de indgår også samarbejde med Disney. Spændende. Russell Harding har faktisk arbejdet i Danmark hos Lego, så skal vi ikke bare sige Wonderbook er en dansk opfindelse. :0)
Elisabeth Straksrud er forsker i problemer omkring nye medier. Hun fortalte at undersøgelser har vist at forældre ikke skal være bange for at lade deres børn spille computerspil. Undersøgelserne har faktisk vist det modsatte, at hvis børn spiller mere, så får de flere færdigheder, flere færdigheder giver mere modstand til fremtidige udfordringer. Hvilket jo er utrolig interessant. Hun snakkede bl.a. også om at det i lang tid har været en generation af forældre der mener de har family time ved at sidde foran fjernsynet og se film, hvor det viser sig at man er langt mere social hvis man er sammen om et familiespil. Hvilket vel egentlig ikke er så overraskende igen.... :0) Så jo før man spiller computerspil jo bedre, mener Elisabeth Straksrud, der fortæller at der allerede er lavet spil til børn på 1-års alderen.
Bob Stein har arbejdet 30 år med bogens fremtid. Han sagde bl.a. at det at læse en bog ikke længere bare er en ting man holder for sig selv. At læse en bog er også at google oplysninger om bogen, samt chatte med andre om bogen. Han mener at efter Wonderbook er kommet, så 3D læsning ligger meget tættere på vores nutid end han før havde ventet. Han slår også fast at computerspil ikke er en sub-kultur, men en hel ny kultur. Han spår at fremtiden bliver endnu mere som spillet World of Warcraft. F.eks. en visuelle park på computerskærmen hvor man kan mødes med sin datter som sidder på den anden side af kloden og gå og få en hyggesnak. Det må man sige at det vil give et helt nyt verdensbillede.
Efter jeg har siddet med bogen i hånden:
Jeg må sige at jeg var lidt skeptisk i starten med hvordan Wonderbook ville fungere. Men når man ser sig selv sidde der på skærmen så er det næsten som om stuen forsvinder. Det er ovenud genialt til børn. Jeg sad helt og savnede at jeg ikke var barn igen, for det er helt magisk og sidde der og svinge tryllestaven. Jeg håber de laver nogle lidt mindre børneagtige spil til Wonderbooken, så det bliver lidt mere for hele familien. For desværre er der ikke den store glæde i at sidde og svinge med en tryllestav for mig længere, men jeg er helt sikker på jeg ville have elsket som barn. Der er virkelig noget over det at når du bruger kroppen og spiller et spil samtidig. Det giver en mere tilfreds fornemmelse, eller hel fornemmelse. Og det opfylder Wonderbook. Jeg skal da helt klart have spillet spillet færdig, for jeg er jo stadig et legebarn og totalt opslugt af Harry Potter verdenen og alt magisk. Og denne nye form for bog, kan lave meget mere magi. Meget mere magisk end en almindelig bog.
Ingen kommentarer
Send en kommentar