I reality showet Rangstigen, det mest sete tv-program i byen Urban Vertikali, sættes alt på spil, ikke kun for deltagerne, men også for deres familier.
Kimo bor sammen med sin familie i en verden, hvor jorden er blevet oversvømmet og menneskeheden er tvunget til at bygge vertikalt op i luften for at skave et samfund. De fattigste bor for neden i Kloakken, men Kimo er en af de privilegerede, der bor på næst øverste niveau, Caribou. Da det årlige reality show Rangstigen, hvor vinderen sammen med sin familie får lov at flytte op til øverste niveau og blive en af de rigeste, skydes i gang, er Kimo til sin forfærdelse en af deltagerne, på trods af at hun ikke selv har meldt sig. Kimo har alt at tabe og umiddelbart intet at vinde.
Da jeg først læste hvad den handlede om, kunne jeg ikke lade være med at tænke at det nu var en blanding mellem The Hunger Games og The Selection jeg nu skulle læse. The Hunger Games pga reality tv-showet og hele gladiator effekten og The Selection for hele verdensopbygningen, kastesystemet, hvor de øverste lever som royale og de nederste nærmest hellere vil dø end at leve så dårligt.
Det er faktisk helt synd at The Hunger Games eksistere, for man kan ikke lade være med at sammenligne de to, hvor jeg synes det er vigtigt at man separerer dem. Og nyder denne historie for hvad den er og ikke for hvad der er anderledes bedre eller dårligere end Hunger Games. For de to bøger er meget lig hinanden, så det er svært ikke at sammenligne dem.
For alt i alt, så er det en super spændende historie. Der er handling, aktion og faktisk også en smule kærlighedshistorie. Kimo som person kunne jeg personligt ikke rigtig lide, og jeg kan ikke sætte fingre på hvorfor, jeg er ret sikker på at det er mig der er den mærkelige her, for hun er beskrevet rigtig godt som et levende menneske af kød og blod. Hun minder mig faktisk lidt om både Katniss (The Hunger Games) og Tris (Divergent), men dem var jeg jo personligt heller ikke så glade for, så det er helt klart mig der er noget galt med der. Eftersom både Katniss og Tris er blevet udnævnt som de mest populære heltinder i nyere ungdomsbøger.
Men historien hang rigtig godt sammen, jeg synes ikke der var scener eller situationer hvor jeg kedede mig. Slet ikke, jeg skulle bare lige over det der med at det lignede Hunger Games, og så slugte jeg den ellers op. Det er virkelig noget af en uoverskuelig situation som Kimo befinder sig i og man får en fornemmelse af at det nærmest er helt fantastisk i sig selv at hun overhovedet har overlevet så lang tid som hun har. Og så er hun blogger, det kunne jeg jo rigtig godt lide. ;0) I det hele taget det med at kæmpe imod at en form for "stat" bestemmer hvordan man skal leve. At der er nogen der tør være anderledes og værne om at være frie. Det synes jeg er er et super godt og mega spændende emne/budskab.
Der var dog et par små irritationsmomenter desværre, f.eks. så savnede jeg lidt at forældrene ikke ville ofre sig for at beholde deres datter, da der var en meget stor sandsynlighed for at hun ville dø. Så var der selvfølgelig ingen historie hvis de gjorde det, men jeg synes nu godt det kunne være kommet på tale, selvom jeg godt kunne se, da vi kom længere hen, at man nærmest var så godt som død hvis boede i Kloakken. Ja nok faktisk det der var værre. Så egentlig endte jeg med at acceptere at de ikke gjorde det.
Der var også et par tekniske ting jeg ville elske at have fået forklaret lidt nærmere. F.eks. bliver de hentet i en limousine.... Hvor jeg kun troede at der kørte toge og ikke var nogen veje, da vi jo er ret højt oppe i luften i skyskrabere. Og så er der guldsmedene der følger deltagerne, man skulle tro de ville afsløre hende når hun prøvede at gemme sig for den aggressive befolkning... men måske er de for små? Og hvorfor står alle baskerne ikke bare klar ved udgangen, de ved hvor deltagerne skal hen, det var da sådan rimelig nemt at snuppe dem alle sammen der. OG, så var der slutningen, og vi får fra starten fortalt at der ikke kan være to vindere, men helt fra starten tænkte jeg, jo, det kan der da godt, hvis man gør sådan og sådan... og ganske rigtig det var hvad der skete, det synes jeg personligt var lidt for let. Synes det er usandsynligt andre før hende ikke har forsøgt det samme. Så det trak det lidt ned for mig.
Spillets By er en oplagt julegave for alle unge, både dem der elskede Hunger Games, men især for de der endnu ikke har stiftet bekendtskab med den dystopiske genre. For kan de da så se at komme i gang. :0)
KKKK
Tak til forfatteren for anmeldereksemplaret.
Ingen kommentarer
Send en kommentar