onsdag den 20. februar 2013

Den Første Freak På Månen anmeldelse


Forfattere: Caroline Ørsum
Sprog: Dansk
Udgiver: Høst & Søn
Målgruppe: 12+
Genre: Moderne realisme
Udgivelsesdag: 20. februar 2013

Tak til Høst & Søn og Rosinante & co. for anmeldereksemplaret














Et sted mellem Udkantsdanmark og månelandinger skal Neil finde sig selv, og gøre op med sin uansvarlige alenemor.

Niels liv tager på flere måder en uventet drejning, den dag han bliver smidt ud af skolen.

Hans mor henter ham i et skramlende lig af en bil, som hun har stjålet fra sin voldelige eks. Destination: Udkantsdanmark, hvor Neils moster bor.

Det er ikke så fedt at komme til Jylland, når man hellere ville til månen. Her er ingen internetforbindelse. Kun en kat med et brækket ben. Og en gammel nazi-pistol.

Men i Jylland møder han også pigen Thea, og snart bliver alt andet ligegyldigt.
 
 
 
En Første Freak På Månen er en super god bog til især drenge der har en forkærlighed for astronauter og månelandinger. Forfatteren har tydeligvis gjort et stort og beundringsværdigt research arbejde indenfor emnet.
 
Niel er en dreng der har en bestemt ide om hvordan livet er eller skal være, men efter han kommer til udkantsdanmark (som han betegner som Jylland) så ændre omstændighederne nogle ting for ham. Så udover at være en meget underholdende historie, er den samtidigt meget tankevækkende.
 
Bogen har et flot sprog, med utrolig meget (men på ingen måder, for meget) symbolik. På alle måder let og behagelig læsning. Forfatter Caroline Ørsum har efter min mening ramt plet, mht. til Niels person. Vi kommer helt ind og mærker hvordan det er at være teenager, med alt hvad det indebærer. Internet, kærlighed, forhold til forældre og opvækst mv. Jeg tror rigtig mange, på hans alder, vil kunne relatere til den måde han handler og reagere på.
 
Personlig var jeg ikke så vild med slutningen, ikke at den ikke passer til historien, for det gør den. Men jeg kan bedst lide når en forfatter gør slutningen klar og tydelig, for det giver mig en følelse af at der virkelig er sat punktum, at forfatteren virkelig har ment hvert et ord, helt til slutningen. Men det er meget smag og behag med sådan noget som slutninger. Så længe at slutningen passer til historien så har forfatteren opfyldt sin del af aftalen til læseren.
 
Som sagt super bog, som jeg helt klart kun kan anbefale.
SHARE:

1 kommentar

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig