lørdag den 23. februar 2013
The Goddess Inheritance review
Forfatter: Amiée Carter
Serie: Goddess Test #3
Sprog: Engelsk
Udgiver: Harlequin Teen
Udgivelsesdato: 26. februar 2013
Målgruppe:YA
Genre: Mytologisk fantasy
Bogen eller serien findes endnu ikke på dansk, og der er umiddelbart ingen danske forlag der har opkøbt rettighederne.
Har du ikke læst The Goddess Test? Så læs i stedet anmeldelsen for den første bog i serien her
Tak til Netgalley og Harlequin Teen for dette anmeldereksemplar
Goodreads:
Love or life.
Henry or their child.
The end of her family or the end of the world.
Kate must choose.
During nine months of captivity, Kate Winters has survived a jealous goddess, a vengeful Titan and a pregnancy she never asked for. Now the Queen of the Gods wants her unborn child, and Kate can't stop her--until Cronus offers a deal.
In exchange for her loyalty and devotion, the King of the Titans will spare humanity and let Kate keep her child. Yet even if Kate agrees, he'll destroy Henry, her mother and the rest of the council. And if she refuses, Cronus will tear the world apart until every last god and mortal is dead.
With the fate of everyone she loves resting on her shoulders, Kate must do the impossible: find a way to defeat the most powerful being in existence, even if it costs her everything.
Even if it costs her eternity.
The Goddess Inheritance er den sidste bog i serien Goddess Test, og jeg må sige at jeg havde håbet på at serien ville gå ud med et brag. Det gjorde den desværre ikke. Den kørte sikkert og stabilt over slutstregen. Selvfølgelig havde den en spændende slutning hvor det helt klart også er meningen at vi skal blive våde i ansigtet. Det skete bare ikke. Ikke for mig i hvert fald.
Der er en ting der irritere mig og jeg bliver nødt til at få ud af mit system. Det er at vores skurk Kronos ikke virker realistisk overhovedet. Faktisk er der en scene hvor han skal fortælle Ava hvad Kate siger. Jeg kunne ikke lade være med ufrivilligt at grine af hvor komisk det er at den store Titan er midt i et pigefornærmet teenageskænderi. Han lader fuldt ud Kate bruge ham til at snakke til Ava. Så er jeg altså ligeglad med om han er vild med hende. Det er altså bare lidt for komisk at en magtfuld superskurk som de alle er oppe imod, der har levet flere tusind år i Tartarus, pludselig er en rekvisit for den kære forfatter.
Nå nok om det. Tilbage til selve historien. Kate er blevet mor, med stort M. Hvilket helt sikkert nok er meget realistisk, men hvor interessant er det lige for de unge teenagerlæsere? Var det virkelig nødvendig at gøre hende gravid. Nope. Det gør kun vores heltinde Kate endnu mere impulsiv og giver hende skyklapper på for hvad omverdenen har for. Desværre. Hun er ikke lige den typiske rollmodel af en gudinde.
Alligevel giver jeg den fire stjerner. Hmm... jeg hvorfor gør jeg egentlig det? Det er nok igen fordi jeg er så stor fan af græsk mytologi, selv her hvor den bliver en smule mishandlet. Og så kunne jeg egentlig godt lide Kate som hovedperson i de første par bøger. Selv om der handlings og plotmæssigt ikke var meget at komme efter, så var det alligevel ikke noget problem for mig at vende hver side.
Er jeg skuffet over slutningen? Ja det må man sige, men det var alligevel en ok slutning på en god serie. Den ødelagde på ingen måde mit positive indtryk af serien. Det er nemmere at blive skuffet når man har høje forventninger. Så kan jeg jo bare lærer at lade være med at have det. Vil jeg læse den igen? Det tror jeg ikke.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
©
Skrivepulten | All rights reserved.
Ingen kommentarer
Send en kommentar