YES!! Og så lidt kaotisk.

YES, YES, YES!! Jeg er nu derhenne hvor jeg endelig har fået mit mojo tilbage. Jeg har gået som en kat rundt om den store garnnøgle, her siden jul, og bare ikke rigtig kunnet gå i kødet på min historie. Det var som sagt noget hjernehealing der åbenbart var brug for, men nu er jeg nærmest grædefærdig, for ENDELIG sidder jeg ved min historie.... så dybt begravet at jeg nærmest er deprimeret når jeg ikke er i gang med den.

Så det er lidt fra den ene yderlighed til den anden, for jeg bliver så grebet af alle de spørgsmål og muligheder der er i historien at jeg bliver nødt til at lærer mig selv at sige, at nu er det altså godt nok med den her plot-linje, i hvert fald indtil det modsatte er bevidst.

Der er dog ingen tvivl om at jeg hellere vil være i den situation frem for at gå og kigge længselsfuldt efter den store intimiderende garnnøgle.

Hell yes!! :0) Det var bare en lille skrive-update. Som er sådan en man elsker at skrive.