Hvor fa.... bliver tiden lige af? Og hvorfor når jeg da bare ikke noget som helst. Man skulle tro man havde masser af tid når man var arbejdsløs, men NOT! I hvert fald ikke når man ligesom jeg forsøger at stable noget freelance på benene.
Jeg har før været meget i tvivl om hvornår jeg skriver bedst, og det er jeg faktisk stadigvæk, men jeg har dog fundet ud af at jeg har nemmest ved at starte om morgenen. Og så bliver jeg altså nødt til at lærer at det er i orden at arbejde kaotisk. I stedet for bare at tage notater når en scene udspiller sig i hovedet, vil jeg tage at skrive hele scenen ned, for så tror jeg det er nemmere at kæde det hele sammen. Det er jo på ingen måde spildt arbejde, tværtimod.
Jeg har efterhånden også læst rigtig godt om at skrive i intervaller. Og hvis man så ikke lige kan starte med at skrive, så kan man måske bruge det første interval på hurtigskrivning eller at lave lidt notater eller research lidt. Så det bliver altså min arbejdsplan for april måned:
Skrivningen kommer først! Starter på det som noget af det første om morgenen.
6 x 20 minutters intervaller om dagen. Derved skrive på det hver dag. Der er ingen undskyldning. Heller ikke når du sidder i sommerhus med familien hele påsken!!! Så skal den som minimum hedde 20 min.
Altså aldrig slippe historien. For man går mega meget i stå når man mister overblikket.
Hold gerne pause efter de 20 minutter. Gå en tur, få noget frisk luft, få internetsøgningen ud af verdenen.
Hvis du i dine 20 minutter føler og tror du lige skal tjekke noget på nettet, en eller anden sang der kunne være god at skrive til mv. Alt der er overspringshandlinger. Skriv det ned og gør det i pausen.
Status for bogudfordringerne
Okay, jeg er sådanset allerede halvvejs. Jeg har altså også læst et par korte novelle, det sætter ret meget skub i det. Så jeg har valgt at øge antal bøger på et år til 80.Plus øge bøger der slutter en serie med 2 mere, da jeg virkelig gerne vil fokusere på at afslutte nogle serier.
Derudover øger jeg det også til 6 romantiske fictions der indeholder bryllup.
Og til sidst øger jeg bøger der er filmatiseringer eller klassikere med 1.
Ingen kommentarer
Send en kommentar