This week #2

I ugen der gik har jeg:

Kigget på rejser. Nærmere bestemt USA ... ... ... tror i Nordkorea begynder at bombe USA? For så kan det da godt være jeg skal overveje en anden rejse. Jeg synes altså det er lidt skræmmende at de har missiler rettet mod hinanden. Jeg kunne bare virkelig godt tænke mig at komme over på deres store book expo.

Så The Wizard of Oz for første gang. Hold da op en film fra 1939 er godt nok gammel. Jeg sad lidt med følelsen, ja... der er helt sikkert været en masse der synes den her var fed... dengang. Men altså eftersom vi har planer om at se Oz the Great and Powerful i biografen lørdag, så blev vi jo nødt til at have de faktuelle ting i orden. Synes vi altså. (Lidt øv først at opdage bagefter at en nyfilmatisering er på vej i 2014)  Da vi var i London så vi Wicked i teateret, og det var simpelthen bare en fantastisk oplevelse. Det kan jeg virkelig kun anbefale.

Blevet forfaldet til lidt fjernsyn igen. Masterchef. For at være helt præcis. Har ellers gået et helt år uden fjernsyn. (At jeg så har udfyldt tiden med at se serie, der er så noget helt andet... shh.h..) Men så blev alle ved med at snakke om Masterchef, og så haps, så var man ligesom indfanget efter man så Polle fra Snave lave majo.

Status af skrivningen. Overblik. Jeg mangler overblik. Jeg elsker normalt overblik. Men jeg har haft en tildens til at ville kende alt til historien inden jeg skriver den. Det har jeg forsøgt ikke at gøre den her gang, men jeg skal passe på med at gå for meget i den anden grøft, eller måske bare erkende at jeg arbejder bedst når jeg har fuldstændig styr på shittet. Det begynder snart at gå op for mig at det at være forfatter er en lang sej kamp om det at skrive. Engang der var det den letteste ting i verden, men når man så går hen og gør det til et "arbejde", så er det ligepludselig en anden sag.


Ugens spændende læsning/debatter

Er det her en bog for drenge?

Vinderen af Politikens samtidshistorie konkurrencen

Den evige diskussion om bogpriser fortsætter

Kvindelige karakterer i moderne litteratur

Forskning og empati




Ugens man ved man er forfatter når....

Man ved man er forfatter når man smadre tåren ind i dørkarmen, høre et knæk, og hvor det første man tænker er: Hmm.. interessant, at forstue en tå gør mindre ondt med det samme, end når man bare almindeligvis smadre tåen ind i dørkarmen. (Den gør så mere ondt bagefter!) Først herefter tænker man: fuck jeg er en klovn.