Forfatter: Teri Terry
Serie: Slettet #1
Originalsprog: Engelsk
Originaltitel: Slated
Målgruppe: 12 år og opefter
Udgiver: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck
Tak til Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck for anmelder eksemplaret. Tjek deres facebook side ud her
Kylas hukommelse er blevet visket ud, hendes minder er væk, og hendes personlighed er blevet nulstillet. Hun er blevet SLETTET!
Regeringen hævder, at hun har været en terrorist, og at de nu vil give hende en ny chance - forudsat at hun følger deres regler.
Men en hvisken fra fortiden spøger i Kyla’s hoved. Der er nogen, der ikke taler sandt, og hun er langt fra overbevist om, at tingene er, som de ser ud.
Hvem kan hun overhovedet stole på i sin søgen efter sandheden?
Første del i en trilogi. Historien kan gå under betegnelsen dystopisk thriller, målgruppen er unge fra 12 år. Til de samme læsere, som kan lide Hungergames.
Slettet var en stor fornøjelse at læse. Jeg synes det er en utrolig interessant konflikt der møder Kyla, vores hovedperson, som er blevet slettet. Hun er dog anderledes end de andre slettede, fordi hun faktisk kan huske noget gennem bl.a. sine drømme. Det at hun ikke ved hvem hun var før, hvilke erfaringer hun før har gjort sig, får mig til at tænke på hvor vigtig det er for os mennesker. Hvor afhængig vi faktisk er af vores minder og erfaringer. Det er det der gør os til dem vi er. Så Kyla skal til at finde ud af hvem hun er, samtidig med hun skal forholde sig til minder der hele tiden dukker op. Huha ... det er jeg altså ret spændt på at finde ud af hvordan det udvikler sig.
Slettet viste sig at være et meget fascinerende bekendtskab. Jeg blev bestemt ikke skuffet. Man har ingen ide om hvem Kyla kan stole på. Jeg er helt vild med at forfatteren ikke har gjort Kyla naiv. Hvilket jeg elsker. Det var relativt nemt for forfatteren at gøre hende naiv, fordi hun jo faktisk er slettet, men jeg sætter pris på at hun er den type person der bruger hovedet. Jeg synes der er alt for mange naive karakterer i YA målgruppen i forvejen.
Jeg har dog en smule svært ved helt at relatere til Kyla, fordi hun jo som sådfan først er i gang med at danne sine meninger gennem bogen. Heldigvis vejer historien op for det. Det bliver dog bedre og bedre gennem bogen og vi får da bestemt også nogle overraskelser i slutningen. Slutning... Åh... den slutning. Suk, jeg glæder mig rigtig meget til fortsættelsen. Sikke dog en clifhanger.
Jeg har hørt at filmrettighederne er solgt, og jeg håber filmen bliver til noget. For den glæder jeg mig helt sikkert til.
Jeg håber virkelig også, at filmen bliver til noget. Jeg er i hvert fald overbevist om, at det er sådan en historie, som helt klart også vil fungere godt på det hvide lærred :)
SvarSletJa helt enig. :0)
Slet