mandag den 10. juni 2013

Dag 10: En hjemmeside du bruger jævnligt

Jeg vil nævne to som jeg bruger rigtig, RIGTIG meget. Og som lugter lidt af bøger. De er selvfølgelig, Goodreads.com og bloglovin.com.

Goodreads har jeg altid åben på min skærm. Du er meget velkommen til at følge mig på Goodreads også, her http://www.goodreads.com/user/show/9212519-karin-hald, men jeg må hellere advare med det samme. Jeg er ret sikker på at jeg spammer helt vildt, for jeg bruger goodreads lidt som bogmærke, så hvis jeg kun har kunnet læse et par sider inden jeg bliver afbrudt, så taster jeg også det ind. Så det bliver altså til en helt del spam er jeg bange for. ;0) Jeg håber inderligt goodreads ikke viser alle mine opdateringer hver gang.
Goodreads holder styr på alle de bøger jeg har læst og gerne vil læse. Goodreads er også rigtig god til at stresse mig over alle de bøger jeg gerne vil læse. Siden er også fantastisk til at finde flere bøger som kunne være interessant.


Bloglovin er også bare en af mine absolutte yndlingssider. Da jeg så slipper for at gå ind og tjekke om en blogger nu har opdateret hele tiden. I stedet for at tjekke rigtig mange sider hele tiden, så kan jeg bare nøjes med at tjekke Bloglovin. Genialt!
SHARE:

Ingen kommentarer

Send en kommentar

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig