onsdag den 19. juni 2013

Spejlet i dig anmeldelse

Spejlet i dig


Forfatter: Sylvia Day
Serie: Crossfire #2
Originalsprog: Engelsk
Originaltitel: Reflected in you
Målgruppe: Voksne
Genre: Erotisk
Udgiver: Politikens Forlag


Hvis ikke du har læst den første bog i serien, så kan der forekomme spoilers i anmeldelsen. Læs i stedet min anmeldelse af den første bog under anmeldelser.









Gideon Cross. Smuk og fejlfri på ydersiden, ødelagt og forpint indvendigt. Han var en lysende, brændende flamme, som fyldte mig med en mørk lyst. Jeg kunne ikke holde mig væk. Jeg ønskede ikke at holde mig væk. Jeg var afhængig af ham. Han opfyldte alt, hvad jeg nogensinde havde drømt om. Han var min. Min fortid var lige så voldsom som hans, og jeg var lige så ødelagt som ham. Det ville aldrig gå. Det var alt for svært, alt for smertefuldt - undtagen når det var perfekt. Øjeblikkene hvor altopslugende længsel og desperat kærlighed smeltede sammen til det mest vidunderlige vanvid. Da Eva og Gideon stødte ind i hinanden i Crossfire-bygningen var kemien mellem dem øjeblikkelig og overvældende. Begge har de store følelsesmæssige ar og må kæmpe for et velfungerende romantisk forhold. Spejlet i dig er den anden bog i den stærkt erotiske trilogi om Eva og Gideon. Om forfatteren: Sylvia Day har skrevet talrige storsælgende romaner inden for den romantiske genre. Hun er gift og mor til to. Før Day blev fuldtidsforfatter, har hun haft vidt forskellige job; lige fra medarbejder i en forlystelsespark til russisk sprogofficer for den amerikanske hærs efterretningstjeneste. Forløberen til Spejlet i dig, Blottet for dig, var hendes store internationale gennembrud.


Hvis du var vild med den første Crossfire roman, så kan du helt sikkert også godt lide denne, som holder sig i stort set samme stil. Hvis du omvendt ligesom jeg, ikke helt var ombord, og måske havde en fornemmelse af at det nu enten kan få op eller ned. Så gik det desværre drastisk ned i Spejlet i dig.

Men det skal siges at jeg altid anmelder bøger med genre og målgruppe for øje. Så jeg har tage højde for her at jeg ikke er den store erotica læser, men alligevel ente jeg på 2 stjerner. Og hvorfor? På grund af slutningen. Jeg vil selvfølgelig ikke spoile slutningen for jer der ikke har læst bogen, men jeg vil gerne lige nævne hvad det er der gør at jeg ikke kan lide den. Det er simpelthen karakternes reaktioner jeg finder urealistiske. Eva reagere fuldstændig sært på det der sker. Jeg kan på en måde godt følge både Gideon og Evas reaktion, men helt ærlig... de mangler virkelig nogle følelser. Derudover synes jeg slutningen var utrolig forudsigelig.

Derudover synes jeg lidt at historien var lidt ligegyldig. Jeg synes ikke den var så spændende. Vi får flere ting at vide i bogen, som forklare mange af de mærkelige ting i den første bog, men det havde jeg også forventet, faktisk havde jeg forventet at få endnu mere at vide. Men nej.

I det hele taget er jeg lidt træt af at det er en Fifty Shades kopi. Og endda en dårlig kopi. Hvis det så bare havde været en bedre kopi.

Men som sagt hvis du elskede Fifty Shades of Grey og elskede den første bog i Crossfire serien og bare slet ikke kan få nok af den nye erotiske genre, så hold dig endelig ikke tilbage.
SHARE:

Ingen kommentarer

Send en kommentar

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig