mandag den 29. juli 2013

Pigen på klippen anmeldelse

Pigen på klippen

Forfatter: Lucinda Riley
Originalsprog: Engelsk
Originaltitel: The Girl on the Cliff
Genre: Historisk fiktion
Målgruppe: Voksne
Udgiver: Turbulenz


Tak til saxo.com for anmeldereksemplaret, tjek også deres facebookside ud eller køb bogen her












Pigen på klippen er en dybt bevægende historie om kærlighed og tab fra succesforfatteren bag Orkideens hemmelighed. Grania Ryan er vendt hjem til Irland med et knust hjerte i bagagen, og hun ha°ber, at samværet med hendes familie vil læge hendes sår. En dag går rundt en tur langs klipperne ved havet i nærheden af sit barndomshjem. Pludselig ser hun en lille pige, der står på en klippe helt ude ved vandet, kun iført natkjole. Grania er som hypnotiseret ved synet af den lille pige på klippen, hvis hår bliver hvirvlet rundt af vinden. Hvem er hun? Hvilke frygtelige hemmeligheder bærer hun på? Hvad Grania ikke ved er, at denne lille pige vil forandre hendes liv for evigt. 


Jeg har haft mange forskellige meninger om den her bog mens jeg læste den. Faktisk var jeg 100% sikker på at den havde jeg da regnet ud allerede fra kapitel 1. Men det havde jeg bare slet ikke. Der var et par småting der var forudsigeligt og det var det. Selve handlingen og hvad der skete overraskede mig fuldstændig. Og det er jeg virkelig forfatteren evigt taknemmelig for. Jeg er faktisk utrolig imponeret over det komplekse plot og på hvordan forfatteren kunne fortælle historien spændende og levende.

Vi følger mange forskellige personer og da jeg skulle til at starte på en ny, var det lidt en stopklods, men da jeg kom i gang var det ingen problem at skifte mellem personerne overhovedet. Alle personerne har en meget interessant del af historie at fortælle, og en unik måde at fortælle den på.

Egentligt ved jeg ikke om jeg skulle kalde historien en historisk roman eller en slægtsroman. Vi følger nemlig to familier, hvis skæbner har være viklet ind i hinandens gennem en periode på omkring 100 år. Fordi at vi følger en slægt gennem 100 år, oplever vi også mange forskellige sociale lag i bogen, og endda oplever vi efterfølgerne af anden verdenskrig. Der er desuden masser af kærlighed, sorg, fortvivlelse, håbløshed, misforståelser og alle mulige tænkelige menneskelige fejl og kvaliteter af alle arter.

Bogen er på alle tænkelige måder gennemført og gennemtænkt. Det er et fantastisk stykke forfatterhåndværk. Man er som læser underholdt hele vejen. Dog er der et par steder hvor den kan virke lidt langtrukket, men ikke noget jeg synes var så generende igen.

Jeg synes det havde været en skøn oplevelse, at følge disse familiers fantastiske historier. Og ikke mindst nød jeg at plottet tog fusen på mig. Det er så sjældent at det sker. Jeg ville ønske jeg kunne læse den for aller første gang en gang til.
SHARE:

1 kommentar

  1. Helt enig.. Jeg er normalt ikke en læsehest, men slugte den bog på få dage og elskede sproget, historien, og det store spindelvæv der til sidst fandt sammen i en tyk rød tråd :)

    Mvh/ Charlotte

    SvarSlet

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig