Hejmvendt fra Skriveferie

Nu er jeg hjemme igen.

Efter jeg kom hjem skulle jeg have asap styr på min nye dårlige holdning.
(Koncentrations-mode henover bærbaren er ikke godt for nakken)

Jeg lå i blød i badekaret i over en time.
(Plejer at tage bad hver morgen for at vågne, det var lidt svært, når vi var så mange.)

Jeg trak tidsler ud af tæerne. (Rundbold på en tidsel mark i bare tær)

Øvede mig i at snakke jysk. (Jeg snakkede eftersigne sjællandsk da jeg kom hjem, men jeg bliver altid utrolig sprogpåvirket)

Drak en liter cola. (Var SÅ træt)

Og åd en saftig stor rød bøf. (Efter at have levet på vegatarkost i en uge)

Men det var SÅ fantastisk. Og så givende. Både på et personligt plan men især også på det kunstneriske. Jeg ville gøre det igen uden tøven. Jeg tror virkelig på at man bliver mere kunstnerisk hvor kunst arbejde. At man bliver mere iderig hvor ideer udvikles. Der findes så mange historier om utrolig dygtige forfattere der var en del af en skrivegruppe, og som har fundet gennemslagskræften gennem gruppen. Og det kan man virkelig mærke når man sidder sammen med andre som deler ens passion. Det gør virkeligt en enormt forskel.

HUF skriveferie, er en skriveuge for unge skrivende. Du kan arbejde på et hvilket som helst skriveprojekt. Samtidig kan du få hjælp til ideudvikling, plotning og meget mere. Denne gang var det totalt luksus at vi havde Regina til at lave maden, hun lavede helt fantastisk mad. Det er ekstremt hyggeligt. Og som sagt utrolig givende.

Fordi det er mennesker der deler din passion om at skrive, er der den rette accept for at hinandens historier er unikke og anderledes. De forsøger ikke at påvirke din historie i en retning de synes kunne være interessant.

Ugen styrker min opfattelse af at alle kan blive forfattere hvis de ligger den rette mængde energi og tid i det.

Personligt har jeg fundet ud af at jeg higer efter at blive beskæftiget i min historie, konstant. Og jeg ved også godt hvorfor jeg er sådan (vil jeg dog ikke kede jer med) min pointe er bare at jeg er blevet klar over og arbejde på at acceptere at det eneste der betyder noget er at man tror på sig selv. For der skal nok være nogen der kan lide den type historie du skriver. Det er ikke sikkert du har mødt dem endnu, men de skal nok være der.

Og så skal jeg lade være med at fokusere på alle fejlene, for jeg ved jo de er der. Det er meningen de skal være der og at jeg kun skal fokusere på personerne og historien, resten kommer senere.

Derudover skal jeg acceptere at det er en meget langvarig proces. Jeg skal ikke blive utålmodig og blive sur over at det ikke skriver sig selv. Jeg skal bare nyde det.

Det var dejligt at stå stille og mærke. Bare mærke og føle historien. Det er noget af det jeg tror der er vigtigt at huske nu jeg er hjemme. Jeg skal stoppe med at tidsfiksere og give mig tid, rum og dybde. Det er vigtigt for historien kan jeg mærke og utrolig givende.

Jeg kan anbefale HUF skriveferie helt til Mars hvis det skulle være. Bare det at være sammen med alle disse talentfulde og fantastiske mennesker smitter af. Alle har et stort forfatterpotentiale. Hvoraf der også er dem der har udgivet og dem der snart skal have udgivet.