Spørgsmål fra Skrivepulten til forfatter Anna-Lise Hougård, der ligenu er aktuel med "Et glimt fra fortiden". Læs mere på forfatterens egen hjemmeside
Skrivepulten : Hvor meget er fakta og hvor meget er fiktion?
Min bog ”Et glimt af fortiden” er en blanding af fakta og fiktion. De fleste personer har levet, som de bliver beskrevet. Jeg har læst om dem, set dem på malerier, fulgt deres historie så meget, at jeg føler jeg kender dem. Disse mennesker fra fortiden er blevet en del af mit univers.
Nationalhistorien er fulgt helt nøjagtigt, det har været mit eneste holdepunkt.
Skrivepulten: Har du altid gerne ville være forfatter, eller var det historien der greb dig?
Aldrig ville jeg have troet, at jeg skulle være forfatter. Aldrig ville jeg have troet, at jeg kunne sidde stille så længe og skrive en roman. Det var nok det sidste jeg kunne forestille mig.
Men efter forskellige mærkelige oplevelser fra fortiden (beskrevet som forord i min bog) sagde jeg pludselig til mine nærmeste: ”I aften vil jeg begynde at skrive en roman”. Det kom som et lyn fra en klar himmel. Og så begyndte jeg at skrive…..
Temaet var klokkeklart, det kunne kun handle om mine forfædre på Rosenholm Slot, for intet andet havde jeg lyst til.
Mine nærmeste tænkte, at det bliver hun nok træt af efter et par timer. Men de tog fejl.
Historien havde grebet mig så meget, at jeg måtte endnu tættere på fortiden, og det kom jeg.
Skrivepulten: Kan det være svært at jonglere alle de historiske begivenheder?
Nej, det var aldrig svært. Jeg læser så meget historie, for det interesserer mig dybt. Så der var så meget jeg kunne bruge, af det jeg vidste i forvejen.
Skrivepulten: Har du gennem din undersøgelse af Rosenholms historie fundet ud af at du har en nærmere tilknytning til Slottet end først antaget?
Jeg vil sige, at brikkerne er faldet på plads. Jeg har fået ro i mit sind, jeg ved hvor jeg kommer fra.
Rosenholm Slot har taget så fint imod mig. Jeg kan komme på Slottet, når jeg har brug for det. På Rosenholms Slot`s hjemmeside www.rosenholm.dk er der et direkte link til min hjemmeside www.sr-trade.dk/glimt
Man kan sige at vi er forbundne, at ringen er sluttet.
Skrivepulten: Hvilken scene/kapitel nød du mest at skrive?
Der var mange passager jeg nød at skrive. Jeg tror faktisk, at det vil man kunne se, når man læser min bog. Karin Hald – Skrivepulten havde ikke svært ved det.
Men der var også mange passager, som var utrolig svære at skrive, rent følelsesmæssigt, så græd jeg.
Skrivepulten: Hvordan var det at stå med sin første bog i hånden?
Det var en fantastisk følelse, men underligt på samme tid. Jeg tænkte ”Hvem gider læse om det jeg skriver?”
På Facebook er der et hav af vidunderlige mennesker, der har fulgt min roman fra første dag. Nogle var medlæsere undervejs. Jeg blev bakket op hele vejen igennem, både fra Danmark og udlandet. Det var nok den største oplevelse af alle, at andre mennesker hele tiden havde tid, lyst og overskud til mig og min roman. Så det har været en fantastisk tid. Det havde den ikke været, hvis jeg ikke kunne dele oplevelserne med alle min Facebook-venner. Jeg er dem stor tak skyldig.
Skrivepulten: Hvordan er din skriveproces? Hvad holder du mindst af og hvad holder du mest af i skriveprocessen?
Jeg kan ikke skrive, før alt er i orden omkring mig, men så kan jeg skrive i timevis. Jeg sætter mig ved min PC og lukker fortiden ind. Så lever jeg derinde, så sanser jeg kun det. Jeg forbereder mig ikke. Tankerne, handlingen og ordene kommer helt af sig selv. Det er sjældent jeg retter i det skrevne.
I den tid jeg har skrevet på bogen, kunne jeg ikke løsrive mig fra fortiden. Når jeg ikke skrev, så længtes jeg hele tiden derind igen. Først da romanen var færdig blev jeg fri.
Skrivepulten: Har du nogen skriveritualer/vaner/rutiner?
Nej, jeg skriver når jeg har tid og lyst.
Skrivepulten: Er du god til at planlægge din tid og motivere dig selv?
Jeg er et menneske, der aldrig planlægger. Jeg lever på mine følelser her og nu.
Motivation? Det var aldrig nødvendigt, for jeg længtes ind i fortiden, mens jeg skrev romanen.
Skrivepulten: Hvordan researchede du til ”Et glimt af fortiden”?
I sin tid, da jeg besøgte Rosenholm Slot første gang, da købte jeg bogen om Rosenholm Slot. Her var der rigeligt at starte op med. Og jeg kendte jo det hele så godt, jeg havde jo betrådt disse sale.
Resten kom til undervejs, når jeg kendte til handlingen.
Skrivepulten: Hvor lang tid tog det dig at skrive ”Et glimt af fortiden”?
Bogen blev aldrig et ”arbejde”. Jeg skrev igennem et halvt år, men kun når jeg følte lyst til det.
Skrivepulten: Kan du løfte sløret for det skriveprojekt du er i gang med nu?
Efter jeg havde skrevet lidt med Rosenholm Slot, blev jeg inviteret til Slottet. Her skulle jeg så hente inspiration til min næste bog, som selvfølgelig skulle handle om Rosenholm Slot.
Jeg skal love for, at jeg fik inspiration til den næste bog. Det bliver en fortælling om den største kærlighed, men også den største tragedie. Om grusomhed ud over alle grænser, men adel forpligter.
Det bliver også romanens navn ”Adel forpligter” - ”Noblesse oblige”.
Sikke et dejlig Interview ..... ja må sige jeg har det ligesådan som Anna-Lise ... er man først kommet igang med at læse og man med magt får den lagt fra sig , savner man fortiden , så man bare må læse vider <3 har læst den op til flere gange , kan slet ikke lade være <3 glæder mig til den næste bog kommer <3 <3
SvarSletTak for den fine anmeldelse af min roman.
SletHilsen Anna-Lise
"Et glimt af fortiden" sætter spor i dit hjerte. Aldrig havde jeg troet en historisk roman kunne fange mig så intenst. Når sidste side i bogen er læst, er man blevet beriget åndeligt og historisk - man føler et savn efter mere.
SvarSletJeg glæder mig meget til efterfølgeren og til at krybe ind i historiens vingesus endnu engang.
Dejligt, at du kunne lide min roman. Jeg skriver på fortsættelsen af "Et glimt af fortiden", håber den bliver færdig i vinteren 2014.
SletHilsen Anna-Lise
Bogen " Et glimt af Fortiden" er en kærlighedshistorie om den unge, viljestærke Anna fra Rosenholm Slot, og det er samtidig en historisk roman fra 1600 - tallets Danmark og Sverige. Forfatteren beskriver så fuldkomment hovedpersonens liv, at man føler, man selv har plads i fortællingen. Desuden er jeg- formen med til at give en særlig intensitet, man undres og glædes og kommer til at holde så meget af denne unge kvinde. En dejlig bog man nødigt lægger fra sig, når først man er begyndt.
SvarSletTak for den fine anmeldelse...
SletHilsen Anna-Lise
Min nye roman "Som engle - der holder vagt" er en fortsættelse af "Et glimt af fortiden", og udkommer i efteråret 2016. Mon ikke Karin Hald også vil anmelde denne..
SvarSletDet kan du tro. Jeg var som bekendt ret glad for den første. :0)
Slet