Sanddrømmeren
Forfatter: Sidsel Katrine Slej
Genre: Fantasy - nordisk mytologi
Målgruppe: Unge/YA/alle
Udgiver: Turbine
Tak til forfatteren og forlaget Turbine for anmeldereksemplaret
Sandrømmeren er en debut roman og udkom i går.
Det betyder ikke noget, at Fréas drømme tit bliver til virkelighed, siger hendes mor, men da en jætte bryder ind om natten og angriber dem, må moren indrømme, at de ikke er som andre mennesker. Langt fra. Fréa er en valkyrie, og vølven har spået, at Fréa skal blive den mægtigste sanddrømmer nogensinde — en valkyrie, der kan se fremtiden i sine drømme.
Fréa må tage til Asgård for at blive oplært som valkyrie og bo blandt de gamle, nordiske guder. Her begynder en uventet rejse, hvor hun knytter stærke venskaber og oplever en spirende kærlighed.
Men uhyggelige drømme om is, blod og en brændende himmel hjemsøger Fréa. Er det en sanddrøm? Og kan hun forhindre det i at ske?
Da jeg startede på Sanddrømmeren blev jeg øjeblikkeligt fanget af det fantastiske nordiske mytologi univers som forfatter Sidsel Katrine Slej her har skabt. Det gik rent ind i mit bog-historie hjerte. Jeg var faktisk helt skuffet over at opdage at Sanddrømmeren ikke umiddelbart var en serie. Jeg vil nemlig gerne have meget mere af den her historie.
Sanddrømmeren lever i et godt stykke tid højt på bogens potentiale. Sproget er ligetil og historien er til tider nervepirrende spændende. Derfor gør det også helt vildt ondt, kun at give den fire stjerner.
Men jeg savner at få lov til at dvæle ved historien. Det hele går pludselig meget stærkt og det skaber flere øjenbrynsløftende klicher. F.eks. har væres hovedperson Fréa meget svært ved at acceptere den gammeldags måde man skal være på i Asgård (og med rette), men senere i bogen acceptere hun det lidt for nemt, med en enkelt forklaring for hendes forældre. Det samme med kærlighedshistorien, den er ikke så troværdig til sidst, det går simpelthen for stærkt.
Og det er så ærgerligt, for forfatteren er virkelig dygtig til at sammensætte en spændende verden og skabe unikke interessante karaktere. Jeg elsker også at læse om lektionerne med eliksirerne på Asgård og er lidt øv over at hun ikke selv fik brugt noget af det hun havde lært. I stedet bliver konflikten løst meget hurtigt og uden de store egenskaber fra hovedpersonen.
Det var lang tid siden jeg har været så grebet af en bog, derfor var der også langt at falde igen. Så i skal overhovedet ikke være afskrækket af mine kommentarer, for bogen er virkelig et bekendtskab værd og jeg kan love at du med garanti bliver underholdt. Især hvis du elsker nordisk mytologi.
Jeg vil simpelthen så gerne fordybe mig i den bog!
SvarSlet