Et Guddommeligt Eksperiment anmeldelse

Et Guddommeligt Eksperiment

Forfatter: Majbrit Ravnholt Cramer
Genre: Paranormal
Målgruppe: Unge
Udgiver: Alfa

Tak til Majbrit Ravnholt Cramer og forlaget Alfa for anmeldereksemplaret















Tubi er en helt almindelig 17-årig pige, der går på High School i West Virginia. Hun bor med sin forkvaklet religiøse mor i en lille by, hvor moralen er høj, fordømmelsen af folk uden for menigheden er høj, og sladderen tæt. En dag tager Tubis liv en uventet drejning, da den tilsyneladende uvorne klassekammerat Tom vælter ind i hendes tilværelse. Der åbner den naive Tubis sind, og sammen tager de to på en rejse, der begynder helt tilbage under 2. verdenskrig og kan ske at ende med hele verdens endeligt... På en nervepirrende tur tværs over det nordamerikanske kontinent skifter de to unge mennesker bekendtskab med helt nye dimensioner af livet.



Bogen var alt for religiøs for mig. Jeg kan godt lide at læse om religiøse værdier i bøger, men jeg er ikke så glad for at læse om diverse tolkninger af hvem gud er og om hvis man gør sådan og sådan, så skal være bange for hans vrede. Så mister jeg lidt tålmodigheden.

Når noget er meget religiøs, så synes jeg hurtigt der kommer den der naivitet lige skarpt efterfuldt. Og den er der rigtig meget af i den her bog. Men der står også i beskrivelsen at det handler om en meget naiv pige, og grunden til hun er det er også ok fint forklaret og logisk. Det hjælper bare ikke rigtig på hvor irriterende jeg synes hun er at læse om.

Jeg kan godt lide ideen i bogen ellers, faktisk hele vejen. Alle moraler og budskaber er gode. Men den kommer ikke helt i land, fordi der er nogle ting som er lidt for let købt. F.eks. kærlighedshistorien, den er lidt for hovsa. Den har ikke rigtig haft tid nok til at blomstre.

Jeg kunne også rigtig godt lide de overnaturlige elementer der var i bogen, jeg synes bare ikke de var udnyttet nok. Og det kunne have været skønt hvis det guddommelige element havde fyldt endnu mere i bogen. Det ville have været spændende.
Men hvor bogen rigtig er ude og sejle, er ved personerne. De er alle sammen meget flade f.eks. Tubi var stort set kun naiv. Tom startede som en interessant karakter, men udviklede sig ret hurtigt bare til at være sød og god. Fordi de bare har et kendetegn på sig, føler man ikke rigtig med dem, og så er det som om historien som ellers er god, drukner lidt.