onsdag den 23. april 2014

Huset i himlen anmeldelse

Huset i himlen

Forfattere: Amanda Lindhout og Sara Corbett
Genre: Biografi
Målgruppe: Voksne
Forlag: Gads forlag

Tak til Gads forlag for anmeldereksemplaret

















Som barn finder canadiske Amanda Lindhout tilflugt i gamle udgaver af National Geographic, når bølgerne i hjemmet går højt mellem hendes mor og hendes voldelige stedfar; hun bladrer igennem magasinets farvestrålende sider og drømmer sig langt væk.

I august 2008 rejser hun til Somalia - verdens farligste sted. På fjerdedagen bliver hun bortført af en gruppe maskerede mænd på en støvet vej.

Amanda bliver holdt som gidsel i 460 dage.




Den her bog efterlod flere stykker af sig selv i mig efter endt læsning. Det er virkelig en fortælling som sætter så mange følelser i gang hos læserne og den efterlod mig på en og samme tid skrækslagen men også håbefuld for den verden vi alle lever i.

Amanda har gennemlevet helvede og hun beskriver det så, at man føler at man er der, lige der sammen med hende, i de mørkeste øjeblikke. Jeg er hende utrolig taknemmelig for at hun ikke er så detaljeret i hendes beskrivelser, for den krænkelse hun oplevede skal ikke forstås i detaljer, de er så tydlige som et knytnæve slag i hovedet.

Jeg må tilstå at jeg er en af dem, der mente at man selv er skyld i det, der sker for en når man tager et sted hen som Somalia. Men efter jeg har læst den her bog er det tydligt at situationen ikke er så sort og hvid. Jeg vil aldrig nogensinde ønske at det her kunne ske for nogen, ikke engang hvis jeg havde en fjende. Jeg er dyb ulykkelig over at sådan nogle grimme steder findes i verdenen. Jeg hader nærmest passioneret mennesker som kan krænke andre mennesker på den måde, mennesker der tager andre menneskers frihed, som krænker dem og gør deres situation til noget som kun kan sammenlignes med en slaves.

Bogen er ikke færdig med mig her efter flere ugers end læsning. Den har sat sig meget tydligt i min bevidsthed og vil aldrig give slip på mig. Det er de bedste slags bøger. Dem der ændre ens liv, stort eller småt. Jeg ved ikke helt hvordan den her bog har ændret mig endnu, og selvom jeg på mange måder var dybt ulykkelig da jeg læste den, pga. dens indhold, så har Amanda også lært mig at der findes medfølelse og noget godt på selv de mørkeste steder. Hun har desuden et tydeligt budskab som jeg elsker allermest, nemlig at man skal kæmpe for at leve, selv når døden føles som en befrielse.

Jeg kan virkelig kun anbefale jer at læse den her bog. Det er ganske simpelt en must read.
SHARE:

2 kommentarer

  1. Jeg har, siden jeg opdagede den kort før udgivelsen, haft lyst til at læse den. Og efter at have læst din anmeldelse, er der slet ikke noget tvivl om, at det virkelig er en bog, jeg snart må få læst. Den lyder virkelig fantastisk - på trods af den omhandler noget meget frygteligt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det gør den, men det er virkelig en fantastisk bog, så jeg synes helt sikkert du skal få den læst. :0)

      Slet

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig