Forfatter: Hans-Jørgen Vestergaard
Genre: Digtsamling
Målgruppe: Voksne
Forlag: Mellemgaard
Tak til Hans-Jørgen Vestergaard for anmeldereksemplaret
Subtotal er en samling digte, der med en blanding af underfundige humor og dyb alvor undersøger en lang række facetter af tilværelsen. Det er hverdagens følelser og tanker, der kommer under behandling. På den ene side følelsen af livsangst, tvivl og usikkerhed, og på den anden oplevelsen af lykke, glæde og livsfylde.
Det skinner tydeligt frem at der er masser på hjertet i digtsamlingen subtotal. Jeg tror digtsamlingen rammer de almindelige mennesker med de almindelige hverdagsproblemer og de problemer der rammer en stor del af ægteskaberne i landet. På samme tid er det meget ægte og nøgen, men på en eller anden måde så føler jeg at jeg mangler dybde. Det er som om jeg kun kradser overfladen når jeg læser digtene.
Subtotal kæler ikke for ordene, og det virker ikke til der er tænkt så meget over billeder, rytme og smagsfyldte ord. Der var enkelte steder hvor jeg havde svært ved at se billederne for mig, enkelte steder hvor sætningerne ikke gav billedligt mening og det virkede som om der mere var fokus på at det skulle rime end skabe billeder.
Så det er altså ikke den typiske digtsamling vi har med at gøre her. Det virker mere som et menneskes første tanker i versform der er skrevet ned, uden at der bliver kigget på dem en ekstra gang. Det tror jeg i hvert fald ikke, for jeg fandt både taste- og stavefejl. Ordene bliver skudt af på siden som med et haglgevær.
Subtotal virker ikke til at være kommet helt i mål, men det er bestemt et godt skridt på vejen.
Ingen kommentarer
Send en kommentar