onsdag den 2. juli 2014

Levende død anmeldelse

Levende død i Dallas

Forfatter: Charlaine Harris
Serie: Sookie Stackhouse #2
Genre: Paranormal - vampyrer
Målgruppe: Voksne























Sookie har ikke ligefrem heldet med sig; først bliver hendes kollega myrdet, og derefter bliver hun overfaldet af et bestialsk væsen. Med hjælp fra kæresten Bill og andre af de lokale vampyrer, overlever Sookie med nød og næppe angrebet. Som tak for hjælpen indvilliger Sookie i at tage med til Dallas, hvor hun skal udnytte sine telepatiske evner til at lede efter en forsvunden vampyr. Det er planen, at hun skal udspørge forskellige mennesker, der er involveret i sagen. Sookie har blot én betingelse: Vampyrerne skal love at opføre sig ordentligt og lade de involverede mennesker i fred, men det er mildest talt lettere sagt end gjort …


True Blood bogserien er et virkelig fantastisk gensyn med de karakterer jeg i nogle år nu har fulgt på tv-skærmen. Jeg kan ikke forstå, at jeg først er kommet i gang med at læse serien nu.

Jeg synes bogen og tv-serien har den samme stemning over sig - måske er det i virkeligheden bare fordi jeg har set tv-serien først, og aldrig haft mulighed for at danne mine egne billeder. De er ligesom bare blevet serveret for mig.

De personlige problemer jeg har med tv-serien er faktisk de sammen som jeg har med bogserien. Jeg er ikke videre imponeret over Bill og jeg forstår ikke hvad Sookie ser i ham. Jeg er heller ikke særlig begejstret for Sookies irriterende naivitet og det er mest af alt fordi jeg ikke finder det troværdigt.

Noget af handlingen fra Levende død kan jeg genkende fra en bestemt sæson i tv-serien. Det er tilfældigvis også min mindst fortrukne sæson. Jeg synes handlingen udspiller sig meget bedre i bogen end den gør på tv. Handlingen begynder så småt at afvige og tv-serien synes at gå i en anden retning.
SHARE:

Ingen kommentarer

Send en kommentar

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig