fredag den 28. november 2014

Persuasion

Persuasion

Forfatter: Jane Austen
Genre: Klassiker
Målgruppe: Voksne
På dansk: Overtalelse



















 




Written at the end of the Napoleonic Wars, Persuasion is a tale of love, heartache and the determination of one woman as she strives to reignite a lost love. Anne Elliot is persuaded by her friends and family to reject a marriage proposal from Captain Wentworth because he lacks in fortune and rank. More than seven years later, when he returns home from the Navy, Anne realises she still has strong feelings for him, but Wentworth only appears to have eyes for a friend of Anne’s. Moving, tender, but intrinsically ‘Austen’ in style, with its satirical portrayal of the vanity of society in eighteenth-century England, Persuasion celebrates enduring love and hope.


Jeg har for nyligt læst Persuasion for første gang. Det er dog ikke første gang jeg møder historien. Jane Austens Persuasion kender jeg fra filmatiseringerne både fra 1995 og 2007, og jeg har stillet mig tilfreds med den udgave i rigtig mange år. På trods af at jeg faktisk ikke var særlig vild med selve historien, eller måske skulle jeg sige på grund af. Jeg havde fejlagtig troet at når nu Stolthed og Fordom (det samme med 'Emma' og 'Fornuft og Følelser') var filmatiseret så perfekt, så måtte Persuasion også være den perfekte kopi af bogen. Her tog jeg da godt nok grusomt fejl.

Persuasion filmatiseringen var, sammen med Northanger Abbey, film der faktisk kedede mig en smule til tider, og jeg fandt ikke den dybde som jeg er vant til fra Jane Austens andre historier. Efter at have læst bogen er jeg nærmest helt overvældet over, den dybde der pludselig åbner sig foran mig og jeg er endnu engang overvældet over Jane Austens evne til at fange noget så kompleks og så på samme tid gøre det så simpelt og smukt. For hold da op hvor er Persuasion en smuk historie.

Jeg har siden set filmen fra 2007 igen siden, og jeg er kan mærke jeg har taget dybden med mig fra bogen, for nu kan jeg fange de nuancer som før lagde i skygge.

Persuasion er den type bog man ville ønske man kunne læse hele tiden. Jane Austen har et dejligt sprog, hun har skønne karakterer og så er der ikke mindst også en spændende handling. Historien er efter min mening både plotdrevet, karakterdrevet og samtidig en sproglig fornøjelse. Derudover har hun som sagt tilføjet en skøn dybde. Og det er meget meget sjældent at jeg oplever at disse type bøger går op i en højere enhed som den her bog gør.

Nu har jeg efterhånden brugt noget tid til at fortælle hvor fantastisk Persuasion og Austen er, og jeg har ikke været så konkret. Det er på en måde med vilje og så alligevel ikke, for jeg vil rigtig gerne snakke mere konkret. Men det er svært ikke at snakke i store vendinger når man snakker om en så fantastisk historie. Jeg tror det vil være nemmere når jeg har læst den flere gange. Som med Pride and Prejudice.

Hvis jeg skulle give andre bøger stjerner ud fra Austens bøger i tankerne, så vil alle andre bøger stort set kun få tre stjerner og nedefter. Så i virkeligheden skulle Austens bøger have deres helt egen rating system - sammen med Harry Potter bøgerne selvfølgelig. Det er virkelig helt umuligt at svare på hvorfor nogle bøger bare rammer en så godt som de gør.

I hvert fald går Persuasion lige i hjertet på samme måde som de andre af Austens mesterværker. Jeg bliver grebet af en intensitet, og forført ind i handlingen hvor jeg gennemgår et utal af følelser, der til tider kan efterlade mig målløs når jeg vender tilbage til det sted jeg satte mig til at læse bogen, og derved forlader Bath og bogens magi. Tilbage er en lille gnist af magi som jeg finder helt uundværlig i min hverdag. Jeg har allerede lyst til at tage tilbage igen.
SHARE:

4 kommentarer

  1. Åh! Har lige købt "Persuasion", og efter din anmeldelse glæder jeg mig endnu mere til at læse den:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Glæd dig! Jeg synes i hvert fald den var fantastisk. Så fin og yndig og samtidig så utrolig dyb.

      Slet
  2. Åh. Persuasion. Den bedste, mest elskede bog i hele verden.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja jeg vil sige dine meget varme anbefalinger, lever den fuldstændig op til!

      Slet

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig