mandag den 1. december 2014

Om signeringsjagter og de skatte jeg fandt på bogforum

 
Det er nok ikke nogen hemmelighed at jeg elsker signeringer. I enhver form. Jeg synes der er et eller andet smukt ved, at selvom bogen jo er helt min egen, så indeholder bogen jo forfatternes ord, og jeg elsker ideen om at selv samme forfatter har holdt bogen eller sat pen til bogens papir.
 
En bog der kommer fra forfatterens hånd er ikke en bog forfatteren nødvendigvis har rørt ved. Det er en bog der bliver trykt. Og forfattere går ikke rundt og røre ved alle bøgerne før de bliver udgivet. Bogen er på mange måder forfatteren. Forfatteren har helt sikkert både grinet og grædt og ikke mindst svedt over den her bog, og der ligger uden den mindste tvivl en del af en forfatters sjæl i bogen. For mig er der et eller andet særligt ved den sammenkædning at forfatteren har rørt ved den bog han/hun har udgivet. Giver det mening? Helt sikkert ikke. Det er nok lidt en romaniseret opfattelse, men det er nu engang sådan jeg har det. Jeg synes i hvert fald at mine bøger bliver ekstra skønne med en krøllet signering af forfatteren selv.









Som sagt så elsker jeg signeringer i enhver form.


Jeg har bøger stående jeg har købt fordi de er signeret, disse bøger er ofte yndlingsforfatterne, som jeg ikke er sikker på jeg nogensinde vil møde.


Jeg har også bøger af forfattere jeg aldrig har læst, eller har tænkt mig at læse, og dem har jeg til at stå alene af den grund at jeg har mødt forfatteren og fået den signeret. På en måde er signeringen ikke mindre særlig bare fordi jeg ikke har tænkt mig at læse bogen.


De mest dyrebare signeringer for mig er dem der har en personlig hilsen. Dem hvor jeg kender forfatteren og forfatteren kender mig. Det er klart, dem ejer jeg ikke så mange af, og dog så tæller de mere end en håndfuld. Og for mig er de faktisk mere værd end J.K. Rowlings underskrift som jeg fik da jeg mødte hende til udgivelsen af The Causal Vacancy. Og den er jeg ellers sindssygt glad for!


De signeringer jeg har flest af er dem jeg får jagtet mig til på bogforum. Desværre kan man ikke nå dem alle, så her må jeg vælge hvilke jeg helst vil have.



Og ja for mig er sigeringer blevet en hel samler mani ting.



Jeg gik benhårdt efter de internationale forfattere, det er dem man ikke er sikker på at møde igen. Måske bort set fra Chris Carter. Ret sejt at den mand gider at besøge Danmark så tit! Men hans signering fik jeg skaffet med ved første bogforum.






Derefter går jeg efter de danske forfattere jeg ikke har i forvejen.









Til bogforum mødte jeg et par af forfatterbekendskaberne, så der fik jeg nogle personlige skriblerier.


 
 


 
SHARE:

2 kommentarer

  1. Signeringer er virkelig fantastiske - uanset om man har mødt forfatteren eller ej <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Helt enig. Jeg elsker dem. Store som små. Du må helt sikkert komme med på bogforum næste år, der er der masser at hente. :0)

      Slet

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig