tirsdag den 17. februar 2015

Hjemme er måske ikke et sted

 
Hjemme er måske ikke et sted

Forfatter: Lin Hallberg
Originalsprog: Svensk
Genre: Reaslime
Målgruppe: YA
Udgiver: Gyldendal


Tak til Gyldendal for anmeldereksemplaret





















Sara er 19 år og er lige ved at være færdig med gymnasiet, da hun kommer ud for en alvorlig ulykke. Sommerferierejsen til Grækenland bliver byttetud med hospital, slanger og genoptræning. Og i hospitalssengen venderminderne tilbage, minderne fra barndommen i Argentina, hvor alle børnene på estanciaen legede, red til skole og var lykkelige sammen. Alt det, der pludselig fik en brat ende.

Sara beslutter sig for at drage til Argentina. For at få svar. For at finde tilbage til livetog glæden. Og for at finde Nube - hesten, som har betydet mere en noget andet.





Lin Hallberg er hestehistoriernes dronning. Hun har skrevet en lang række historier om hesten Sigge, og med den her historie leverer hun simpelthen en enorm dyb emotionelle historie om den forbindelse et menneske kan have til et dyr. Jeg var fuldstændig færdig emotionelt efter endt læsning. Så mange følelser mast ind i sådan en lille fin bog, er ikke nem at finde. Hvis jeg havde haft mascara på ville jeg have set fuldstændig vild ud i hovedet, og min kat ville helt sikkert have været mere bange for mig, end den var i forvejen, med alle de kvalte lyde jeg kom med.

Bogen handler ligledes om at finde ud af hvad man vil i sit liv, hvor man er på vej hen og om hvor man føler sig hjemme. Det er en bog om at stå der hvor man skal finde ud af om man vil gå samme vej som familien eller finde sine egne veje. Det handler på alle måder om en rejse. En rejse til et andet land, en rejse til kærlighed, en rejse til afklaring. Ind imellem bogens handling, er der små tekster i brevform. Breve skrevet af hovedpersonen til sin mor. Så bogen er bestemt ikke den sædvanlige typiske hestebog. Det skal man ikke forvente. Den er noget helt andet. Noget helt særligt. Og den kræver kleenex.
SHARE:

Ingen kommentarer

Send en kommentar

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig