onsdag den 30. september 2015

Owlcrate - the what and the why



Hvad er Owlcrate? Hvordan fungerer det? Hvad kan det? Hvorfor skulle man købe det? Er det overhovedet noget ved?

Alle de her spørgsmål dukkede op i hovedet på mig dengang jeg faldt over owlcrate første gang, og jeg har længe vejet for og imod om jeg skulle bestille den her owlcrate box, men nu fik jeg den altså bestilt og den er næsten lige landet i min postkasse. Så i det her indlæg vil jeg forsøge at svare på nogle af alle de spørgsmål jeg selv gik med.


Hvad er owlcrate?

Owlcrate er et produkt skabt af et par amerikanere. Ideen er at man hver måned kan få den her box, der indeholder en hemmelig YA bog med lidt forskelligt bogrelateret merchandise - de skriver selv man får mellem 3-5 ekstra merch pr. måned. Hver måned har et tema, et ledetråd til hvad der kan være i kassen. Meningen er at det skal være hemmeligt indtil man åbner og forhåbentlig bliver positivt overrasket over indholdet.


Hvordan fungerer det?

Det fungerer sådan at man på owlcrates hjemmeside: http://www.owlcrate.com/ skriver sig op på en venteliste og derefter venter man på en mail, der giver adgang til en profil på siden. På profilen kan man så oprette et abonnement - der findes forskellige - alt lige fra 1 - 6 måneder. Hvoraf hvis man vælger seks måneder, så bliver kasserne billigere pr. måned. Man kan også gøre ligesom mig og shoppe lidt rundt i det og vente og se hvilke temaer der kommer og vælge ud fra det.
Så opretter man selvfølgelig en måde at betale på og angiver leveringsadressen og så venter man ellers til der dukker en fin pakke op i postkassen.


Temaer

Et stykke tid før hver måned bliver der afsløret et tema for hver pågældende måned. Det sker altid først på deres instagram profil. Så det kan være en god ide at følge den - især fordi de er gode til ikke at spoile indholdet før alle har fået boxene. Plus man kan følge med i hvornår hver box er udsolgt, så man kan se om man nåede med fra ventelisten eller man skal vente til måneden efter.
Temaerne kan være afgørende for om man vil bestille boxen. F.eks. er oktober måneds box tema 'spooky' - hvilket jo er total oplagt med halloween, men da jeg ikke er til gys, så vil jeg ikke tage chancen med oktober boxen.

Septembers tema var 'Leading Ladies' - hvilket jo lige er et tema for mig!

Her under ses indholdet af september boxen.








Indholdet af boxen

For ja, det er virkelig lidt en chance man tager når man bestiller sådan en box. Man aner ikke om den bog der er i boxen er noget for en, eller om man har den i forvejen. De vælger som udgangspunkt altid en bogudgivelse fra samme måned som boxen kommer ud + de vælger ikke en 2'er i en serie. Indtil videre tror jeg faktisk kun de har valgt standalones generelt, og bogen har indtil videre altid vist sig at være en hardback.

Til september måneds box, tænkte jeg, fedt der er masser af fede udgivelser i september, så den tør jeg godt tage. Det viste sig så at være en bog jeg ikke havde haft nogen interesse for overhovedet, nemlig Dumplin', men efter jeg har læst om den så lyder den faktisk ret interessant. Så det er jo det positive ved det: at man kan blive udfordret lidt i sin læsning, og måske læse en fantastisk bog man ikke ville have læst ellers. Det negative er selvfølgelig at man ender med en bog man ikke er interesseret i og aldrig får læst.

Ud over bogen, så gælder temaet også alt det andet man får med. I september var der f.eks. Hermione postkort, en Katniss inspireret halskæde, et Divergent inspireret bogmærke og mulepose og en lille fin pop nøglering med Daenerys fra Game of Thrones.



Satsning vs. overraskelsen

Det fede ved owlcrate er helt klart overraskelsesmomentet, og det er også her jeg har haft sværest ved at vurderer om boxen vil være noget for mig. For på hjemmesiden kan man se tidligere udgaver og der er det ikke ligefrem overvældende hvor fede ting der er med. Jo - nogle af boxene vil jeg vildt gerne have ejet, men de fleste er sådan lidt mehh... agtige. Synes jeg i hvert fald. Jeg var dog ENORMT heldig med september boxen synes jeg selv. Men det kunne lige så godt have gået i den anden retning, og så skal man vurderer om det prismæssigt er det værd, men mere om det længere nede.

En anden fed ting - eller det er jeg bange for det ikke er længere, fordi owlcrate nu er blevet så populært. Men førhen kunne man næsten være sikker på at få noget signeret af den pågældende forfatter, der har en bog med. Denne gang måtte vi nøjes med et masseproduceret håndskrevet brev. Det synes jeg er super ærgerligt, jeg kan godt se det logistiske problem, ved at en forfatter skal signerer flere tusinde bøger. Men det var bare noget der fungerede UTROLIG godt, altså at man ligesom kunne få noget ekstra, som man ikke kan få ved at købe bogen på nettet. For mig er det faktisk det der gav owlcrate sin værdi.


 


 
Økonomi

330 kr. kom jeg af med, for september boxen. 29,99 dollars for boxen og 19,99 dollars for fragt.


Told

I Danmark rammer vi jo naturligt ind i told, når vi er på sådan et beløb og pakken kommer fra USA, men der var ikke told på min box, og årsagen skal findes ved at owlcrate skriver pakkens værdi på boxen, for lige præcis at undgå told-problemer. På boxen angiver de værdien af bogen som er på 18 dollars, så derfor røg boxen ikke i tolden. Hvilket jeg ellers havde regnet med, men var ret lykkelig for at den ikke gjorde, da told er rigtig mange penge oveni. Hvad beløbet præcis ville have været, det kommer lidt an på hvem de bliver fragtet af, men hvis du gerne vil vejledes lidt i toldpriser, så kan jeg anbefale den her hjemmeside: http://www.toldpriser.dk/toldberegner



Andre fordele og ulemper

Altså fragtmæssigt så gik det ret stærkt at få sendt kassen til Danmark, så det er et enormt plus. Et kæmpe minus er at man bliver nødt til at undgå de sociale medier, så længe pakken er på vej, da owlcrate opfordre alle til at dele deres unboxing. Altså hvis man ikke vil spoiles inden.



Konklusion

Egentlig kan det slet ikke betale sig at købe en box, for der er så høj en fragtpris til Danmark, at det er langt bedre at gå ud og købe noget selv. Så er man også sikker på at få det man gerne vil have. Men selvfølgelig mister man overraskelses-delen, men den er der også høj risiko for at man bliver spoilet på alligevel, hvis man følger andre bogbloggere eller youtubere.
Det der vil kunne få mig til at fortsætte med at bestille, er helt klart en forfattersignering eller hvis der måske kom en fantasy box igen.
Omvendt, hvem elsker ikke overraskelsespakker af den litterære slags. ;0)


 


 

 

 

SHARE:

9 kommentarer

  1. Det er simpelthen så fint et koncept! Jeg ville helt sikkert være på, hvis der kom et europæisk alternativ, så man slap for den høje fragtomkostning og risiko for told :)
    Men når det er sagt, så er det virkelig nogle fine ting du har fået i den box :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh.. ja, det kunne være fedt med et europæisk alternativ, det kunne man jo godt gøre med UK-bøger. Lad os krydse fingre for at det sker, det kunne være fedt. Og ja, jeg føler mig enormt heldig, for jeg er normalt ikke til en masse nips halløj, men det her er bare lige mig!

      Slet
    2. Der findes allerede et europæisk alternativ :) Illumicrate. Bliver sendt ud fra England. Den er bare ret dyr - 29.99£ + 9.99£ i fragt til Danmark. Men man slipper for fragt... Den indeholder en bog og 4-5 andre ting.

      Slet
    3. Fedt, jeg kendte slet ikke Illumicrate :) men kan godt se den er ret dyr, så kan det måske næsten lige så godt betale sig at tage chancen med Owlcrate og håbe på at være heldig at slippe for tolden :)

      Slet
  2. Tusind tak for den her forklaring. Jeg har kigget længe på de kasser og ikke anet om det var noget for mig, pengene værd, eller hvad det egentlig gik ud på :) Tror jeg vil holde mig fra det, netop pga fragt og potentiel told.

    SvarSlet
    Svar
    1. Selv tak, jeg kunne nemlig selv godt have brugt en forklaring før jeg bestilte, men ja det bliver en meget dyr pakke, især hvis der ryger told på, og så når man ikke helt er sikker på indholdets kvalitet, så er det fristende at gå ud og købe noget selv for de penge.

      Slet
  3. Jeg er helt tosset med konceptet (og min september boks selvfølgelig!) og det er helt sikkert noget, som jeg vil gøre igen!
    Tolden og fragten er selvfølgelig det sure, man må tage med det søde, men ellers synes jeg faktisk, at det er det hele værd. :)

    Jeg har forresten læst 'Dumplin'' og fandt den ganske sød og underholdende! :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det er nemlig det man skal opveje med sig selv, er det pengene værd at jeg får en spændende overraskelsespakke hver måned, og blive lidt udfordret på min læsning, og det var også det værd med mig for september boxen, men jeg kan godt mærke at jeg vil være meget opmærksom på hvilket tema boxen har fremadrettet.

      Slet
  4. Hvis du vil have signerede bøger, så skulle du kigge på The Bookworm Box - den koster 39.99$ og du får to signerede bøger + diverse. Hvad fragten er til Danmark, ved jeg ikke helt. :)
    Jeg har selv overvejet den nogle gange, men...ja, jeg kunne jo købe bøgerne selv i stedet.

    Jeg har haft overvejet, om der var et par stykker, der ville være med i et slags samarbejde, så man sendte en bog til hinanden hver måned eller hveranden, som man nu aftaler, så får man stadig en bog i måneden man ikke ved hvad er, men undgår told og alt muligt. Samtidig er det billigere :) Altså, så jeg sender en bog til dig hver måned og du sender til mig. Det kunne jo gøres for hvad, 100 kr? Elsker idéen med en overraskelsespakke, men er på den anden side ikke parat til at slippe op mod 400 kr. for en bog, jeg måske ikke har interesse i :O

    SvarSlet

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig