Et spørgsmål til Jojo Moyes

 

I forbindelse med fælleslæsning af 'Mig før dig' af Jojo Moyes, tilbød Rosinante & co. at man kunne stille et spørgsmål til Jojo Moyes. Og det var selvfølgelig en chance jeg ikke ville sige nej til, men da jeg så fik sat mig ned og formulere et spørgsmål - ja hvad spørger man så en ret så interviewet forfatter om? For alle standard spørgsmål og hendes svar kan man jo finde rundt om på nettet. Og jeg kom da heller ikke op med det mest fantasifulde spørgsmål. Det spørgsmål jeg endte med at stille blev et spørgsmål der spurgte ind til noget af det jeg faktisk beundre hende mest for at kunne.

Der lå faktisk en del forventninger hos mig i det spørgsmål jeg stiller hende. Måske fordi jeg tror der findes en eller anden magisk formel, der gør det hele meget mere simpelt end det faktisk er. I bund og grund vidste jeg godt, at det bare er en masse hårdt arbejde og muligvis også en portion talent, der skal til for at skrue et unikt plot sammen. Men jeg slipper ikke fri for at jeg alligevel blev en smule skuffet over det korte svar, men omvendt så kunne jeg vel egentlig have sagt mig selv at jeg ikke kunne have forventet mere.

Omvendt bliver jeg jo i hvert fald bekræftet i, at det at skrive bare er en masse trial and error, og man kan umuligt forvente, nogensinde, at få en så dygtig og anerkendt forfatters viden, uanset hvor mange spørgsmål man kan stille. Så selvom man som forfatterspire altid søger svar på hvordan, hvorfor og alle de andre hv, så skal man i bund og grund egentlig bare koncentrerer sig om at finde sin egen vej og hvad der fungere bedst for en selv. Men man kan jo altid lade sig inspirere til nye veje, der måske vil fungere bedre end dem man selv fandt.

Herunder er mit spørgsmål og hendes svar:






What I especially love about you books, is that your plotting is so complex and yet seems so simple at the same time. So what I really like to know is, how you go about plotting and structuring your work? 


Thank you! I hope it looks easy ,but it really isn’t. I use huge whiteboards, little post it notes, A4 drawing pads, all sorts of things to try and work out where the surprises will happen. I don’t feel a book is a book without a plot twist or two…