Den store eventyrbog - min ældste bog

Jeg havde en meget nostalgisk juleferie, hvor jeg genlæste en masse skønne bøger fra min barndom, og 'Den store eventyrbog' var en af dem. Det er min ældste bog (når man ikke medregner pixibøger) og for mig er det også en stor skat. Normalt er bogskatte for mig lig med bøger der er smukke og næsten ser uberørte ud, men med den her er det noget andet. Her har minder alt at sige. I det her tilfælde er det nærmere en charme at ingen af siderne sidder fast i ryggen længere, og alligevel er der ingen af siderne der mangler. Siderne er gulnede i kanterne og bogen er fyldt med uidentificerbare pletter.

Jeg husker tydeligt hvor glad jeg var for den her bog som barn. Jeg læste den igen og igen. Først ved at se alle de smukke illustrationer og så gennem højtlæsning af enten min mor og far, og senere igen da jeg selv kunne læse teksten.

Under genlæsning af bogen, sad jeg og blev helt glad for at jeg som barn har kendte andre end Disney udgaverne af de gamle eventyr. Altså forstå mig ret, jeg elsker Disney og deres fortolkning af de gamle eventyrfilm, men der er virkelig bare noget fint ved disse gamle fortællinger som forståeligt nok bliver tabt i Disneys udgaver. Og jeg føler mig beriget over at have vokset op med flere udgaver af den samme historie. På samme måde som at vores virkelighed heller ikke kan ses og forstås fra en side, men flere forskellige og at ingen af dem nødvendigvis er bedre end den anden, men bare anderledes og berigende.

'Den store eventyrbog' har derfor en fremtræden plads i mit bibliotek, fordi jeg altid får et smil på læben når jeg ser bogen. Det er en gammel skat som jeg aldrig vil glemme og som altid vil have en helt særlig plads i mit hjerte og på min bogreol.


Har du også gemt bøger fra din barndom, som du husker tilbage på med glæde?