Mig Maja

Mig Maja
Forfatter: Sandra Schwartz
Målgruppe: 9-15 år
Genre: Realisme
Udgiver: Forlaget Carlsen

Tak til forfatteren og forlaget Carlsen for anmeldereksemplaret


Maja er vild med lækre Tristan. Og han er vild med hende. Eller det bliver han, når han opdager, at hun er til. Da han inviterer til fest, er Maja klar til sit livs scoring. Hun skal bare lige finde det helt rigtige at have på. Men det er ikke så nemt. For Eva kan spise alt, mens Maja buler ud, blot hun ser på en pose Piratos. Og Katrine, der er slank og stanglækker, er sund på den onde og totalt uopnåelige måde. Øv. Bedre bliver det ikke, da Sylvester, Majas plageånd fra barndommen, pludselig flytter ind på det kælderværelse, som Maja har glædet sig til at overtage.



’Mig Maja’ var til min positive overraskelse en slags fortsættelse til ’Se mig nu’. De kan dog læses seperat uden problemer, men der er bare noget ekstra hyggeligt over gensyn med karakterer man har læst om før.

Trods bagsideteksten ikke var så informativ, så handler ’Mig Maja’ også om et stærkt emne, nemlig en piges forkerte opfattelse af sig selv og hvordan mad pludselig bliver til det man ikke kan leve uden og heller ikke kan leve med.

Forfatteren skriver indlevende og det er tydeligt at mærke, at hun kan huske hvordan det var selv at være på den alder. Mange gange når jeg sidder og læser børne- og ungdomsbøger, så synes jeg virkelig man kan mærke at forfatteren kigger lidt nedad mod målgruppen, og jeg har svært ved som læser at forbinde mig til den person jeg selv var i den alder, men det kan jeg her - hvilket gør læseoplevelsen utrolig ægte og i øjenhøjde med sin målgruppe.

Jeg elsker at der ikke er en løftet pegefinger gemt her og der, men i stedet er en pige og hendes meget rå følelser. Det gør historien meget nemmere at relaterer til og personligt tror jeg at man som ung får mere ud af den her type bog end de bøger med løftede pegefingre, som normalt er folkeskolelærenes fortrukne undervisningsredskab - eller det var det i hvert fald i min folkeskole tid. Jeg hadet at læse de obligatoriske bøger i folkeskolen, og jeg troede at jeg bare generelt ikkekunne lidt bøger om tunge realisme emner, men jeg er ikke i tvivl om at jeg ville havet elsket, at læse dem hvis de var beskrevet på samme måde som Sandra Schwartz formår at gøre her.