tirsdag den 19. april 2016

Bøger fået siden sidst #5


 
 
Jeg synes ikke det er så langt tid siden at jeg viste en nyankommne stak bøger, men så fik jeg lige en kæmpe stak fra Turbine, så jeg har allerede lidt at vise igen. Jeg plejer ikke at vise bøger jeg har med hjem fra Turbine, fordi jeg altid selv har dem under armen når jeg kommer ind af døren og de kommer derfor aldrig gennem postkassen eller som bud, og fordi de kommer dryssende så har jeg aldrig rigtig helt styr på hvilke jeg har fået hvornår. Men nu er jeg jo på barsel og kan ikke tage bøgerne med hjem selv, så den her gang fik jeg en dejlig stak, som jeg har glædet mig sindssygt meget til at få. Og nu hvor jeg har styr på dem så ville jeg lige vise dem med.







’Sweet Talk’ og ’Vi ses bare’ er to korte ungdomsromaner af danske forfattere som jeg har designet forsider til, og selve indmadsdelen også lige i det her tilfælde.







’Violinen fra Auschwitz’ og ’Mussolinis næse’ er to oversatte romaner hvor jeg har skullet skabe et dansk forsidedesign til.







’Stenslag’ og ’Vovestykker’ er også to romaner af danske forfattere. ’Stenslag’ har jeg designet forside til. ’Vovestykker har jeg ikke, jeg ville bare rigtig gerne læse den fordi den lyder super spændende.







’Historien om Carl Mops’ er en af de mange, mange børnebøger jeg får tæske igennem forlagsmaskinen på månedlig basis, men den her holder jeg særligt meget af, fordi det er illustrationer af ’Joëlle Tourlonias’ og hun er helt klart min yndlingsbørnebogsillustrator. Hun er fantastisk.







’Fangirl’ har jeg fået tilsendt af Gyldendal, og selvom jeg faktisk ikke brød mig om Eleanor og Park, så lyder den her bare lige som boget for mig. Den lyder super sjov og så lyder hovedpersonen en lille smule som mig selv da jeg engang sad og skrev Harry Potter fan-fiction. Uhh.. det var tider. :0) Så den vil jeg snart rigtig gerne i gang med.







Siden sidst har jeg købt disse to bøger. ’Flunked’ – Fairy tale reform school, amen det lyder jo bare magisk og skønt. Og ’Half Lost’ som er den sidste bog i Half Bad trilogien, som jeg elsker. Så den er jeg SÅ spændt på snart at få læst.




 

Sidst men ikke mindst, en obligatorisk baby-bog. Hvor jeg vil nyde at indføre masse af skøn baby-info. Jeg faldt pladsask for den her bog med søde elefantillustrationer.




Det var det jeg har fået ind af døren siden sidst. Har du fået noget nyt og noget du måske kan anbefale?
SHARE:

2 kommentarer

  1. ’Mussolinis næse’ blev da lige skrevet på min liste under Spanien. Tak for inspirationen :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ihh.. dejligt at høre. Glad for jeg kunne inspirere lidt. :0)

      Slet

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig