Nu har jeg fået læst 3. del af Belgravia roman føljetonnen, og det er virkelig næsten som at følge med i en tv-serie. Man kan gå og glæde sig til næste afsnit men samtidig kan man heller ikke bare lige tage næste kapitel hvis det er spændende. Men det er jo egentlig charmen ved det på mange måder. Det er i hvert fald en anden type læseoplevelse.
Læseoplevelsen er på mange måder mere social fordi man ved at andre nu også først får adgang til næste kapitel, og det giver en eller anden form for fællesskabsfølelse på trods af at selve læsningen er meget selvstændig. Det er lidt på samme måde som med en Dewey readathon, der er bare noget over det at vide at andre også ligenu sidder og hygger sig med at læse. Jeg nyder også at jeg kan skifte mellem lydbog og ebog, og det er nemt at gøre ved hvert afsnit. Alt efter humør.
Det bliver spændende og se om roman opdelt i afsnit bliver mere moderne og godt modtaget af læsere, eller vi stadig foretrækker at læse i vores eget tempo. Indtil videre synes jeg det har været meget sjovt men det vil helt sikkert være træls at skulle læse alle bøger på den måde i længden. Så jeg tror nærmere det er en ny type genre eller ny type bøger man gør det ved, det kræver jo også at bogens indhold er skrevet efter det. Kun de mest komicielle bøger vil nok egne sig.
Følger du med i Belgravia? I såfald hvad synes du om læsemetoden?
Jeg er super skeptisk over for hele følgeton konceptet, men glæder mig nu alligevel meget til at få taget mig tid til at læse del 1 :) Er det lige så godt som Downton Abbey?
SvarSletIndtil videre kan jeg rigtig godt lide historien, men det slår endnu ikke Downton Abbey for mig, men der skal nok også rigtig meget til. Kan også sagtens forstå du er skeptisk, og kan se et potentielt problem hvis flere og flere bøger går over til konceptet. Da det lidt kræver en bestemt fortællerstil som vi ser det med tv-serier, og bøger skal helst kunne meget mere end det. Det er i hvert fald det der er deres styrke.
Slet