fredag den 14. oktober 2016

Harry Potter og det forbandede barn ( total spoilerfri)






Harry Potter og det forbandede barn

Forfatter: J.K. Rowling, John Tiffany, Jack Thorne
Originalsprog: Engelsk, Harry Potter and the Cursed Child
Genre: Fantasy
Målgruppe: Alle
Udgiver: Gyldendal
Læst på engelsk men anmeldelseseksemplar modtaget på dansk

Tak til Gyldendal for anmeldereksemplaret


Harry Potter og det forbandede barn udkommer i dag. Jeg nåede at læse bogen på engelsk og skrive denne anmeldelse før jeg fik det danske anmeldereksemplar, men der er faktisk ingen forskel på udgaverne, andet end sproget. 

Personligt ville jeg helst ikke vide noget som helst om bogens plot før jeg gik i gang. Som i faktisk slet ingenting. For der er så mange meninger om Harry Potter bog nr. 8 derude og mange af dem ret højtråbende og jeg vil bare rigtig gerne have lov til at danne mine egne. Den her anmeldelse er min mening om bogen og intet om bogens handling. 


Jeg var ærligt lidt skeptisk inden jeg gik i gang, på grund af to ting: Bogen blev markedsført som den 8. Harry Potter bog, men den er ikke skrevet af J.K. Rowling og så er det faktisk ikke som sådan en bog, men nærmere et manuscript – og et manuscript vil aldrig have den samme grundighed som en bog. Dermed sagt så var J.K. Rowling indover hele processen og hun har udtalt at hun var rigtig glad for det færdige manuscript.

Ja, jeg forstå godt dem der sammenligner bogen med fanfiction, men eftersom Rowling har været indover så ser jeg den ikke som det, men som en udvidelse af universet. (Lidt ligesom computerspillene i sin tid og de små Harry Potter fagbøger) Og ja, jeg er en af dem der bestemt ikke synes at det magiske univers kan blive for stort - tværtimod faktisk. Men jeg synes dog ikke man kan kalde det her Harry Potter bog nr. 8. Men man forstår jo godt hvorfor forlagene markedsfører den sådan, det giver jo klart et større salg, men måske nok med risiko for skuffende læsning, og måske burde man tænke på at skuffede læser giver dårlige fremtidige købere!? Men i sidste ende har forlagene her valgt pengene her og nu.

Nej, bogen er ikke fyldt med J.K. Rowlings detaljerigdom eller plot grundighed, men her skal man huske at det er et manuscript. Hvis du læser manuscriptet på din yndlingsfilm, vil du heller ikke finde samme grundighed, og der vil helt sikkert også være flere plothuller, at finde end hvis det var en rigtig bog (hvilket selvfølgelig er ærgerligt, gid det ikke var sådan). Bogen her er bare skabt til et andet medie. Men ja manuscriptet kunne være bedre (det her er vidst også en udgave af det tidlige manus, på den måde dækker de sig lidt ind, så de altid kan lave ændringer i teaterstykket)

Men jeg havde en begejstring under læsningen, som jeg ikke har haft siden første gang jeg læste Harry Potter bøgerne, og jeg havde totalt Harry Potter nostalgi. Det var helt fantastisk at være tilbage blandt sine gamle fiktive venner i den magiske verden og jeg havde svært ved at ligge bogen fra mig. Når jeg ikke læste så tænkte jeg hele tiden på den og jeg læste hver gang jeg havde muligheden, så jeg slugte den på rekordtid. Så derfor kan jeg ikke lade være med at give bogen fuld rating, for den følelse bogen gav mig, alene. Og jeg kan ikke vente! Seriøst jeg kan ikke vente! Jeg skal ind og se Harry Potter and the Cursed Child i London næste år, og jeg tror bare det bliver så awesome! Sceneshowet! Ja det hele, bliver uden tvivl en magisk oplevelse ud over enhver forstand.

Så ta' og læs manuscriptet, men for Harry Potter nostalgien alene og måske du oplever en lille udvidelse af universet, som jeg gjorde det. God fornøjelse.



SHARE:

6 kommentarer

  1. Hold nu op hvor har du dog mange flotte kjoler! Er det ikke en skik, når man har fået en baby, at man skal vokse ud af sit pæne tøj, så man er nødt til at give det videre til andre? (Mig f.eks.) ;-)
    - Kommer du på bogforum i år? Det kunne være hyggeligt snart at se dig igen :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er SÅ lykkelig over at jeg fik min figur tilbage efter fødslen. Det ville have været helt forfærdeligt hvis jeg ikke længere kunne passe mine kjoler. ;0) Har også alt for mange altså - har en tildens til at købe kjoler når jeg skal bruge bukser eller andet mere nødvendigt. ;0)
      YES! Jeg er der alle dage, så det kunne være super hyggeligt lige at snakke med dig, måske tage en frokost en af dagene? Hvornår skal du derover?

      Slet
    2. Muhaha, jeg kender det alt for godt. Kjoler springer bare i øjnene på en helt anden måde end bukser. Jeg tør slet ikke gøre op, hvor mange penge jeg har brugt på kjoler gennem årene :p
      Jeg er på bogforum fredag (studierabat), godt nok først efter forkost. Kommer med toget fra Aarhus kl 12 og tager derind med en veninde. Måske man kan drikke kaffe? Er det til at finde hinanden derinde? Ellers har jeg dit nummer, så kan jeg skrive (hvis du stadig har det samme?) Du har helt sikkert også mange gode råd til, hvad man skal se og prøve derinde, når man er der for første gang :D

      Slet
    3. Ja skriv endelig til mig, det er nok det nemmeste. Det er stadig det samme nummer. Og ja jeg har masser af gode forslag hvis du mangler. :0D

      Slet
  2. Smukt billede, og sikke en skøn kjole! <3

    Jeg var også umiddelbart ret begejstret for bogen, men plottet trak bare oplevelsen lidt ned for mig, synes den var lidt for fanfictionagtig. :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have. <3
      Jeg forstår fuldt ud fornemmelsen af at den kan læses som en fanfiction - jeg havde en lille snert af den, men så bestemte jeg mig for at se det som en udvidelse frem for et Rowling værk, og det hjalp for mit vedkommende. På mange måder synes jeg det er super, super ærgerligt at Rowling ikke selv har skrevet den. Jeg tror hun ville have gjort det så meget bedre og ikke taget nogle af de valg der blev taget.

      Slet

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig