Blomsterbergs bedste
Forfatter: Mette Blomsterberg
Genre: Kogebog
Målgruppe: Voksne
Udgiver: Politikens Forlag
Tak til Politikens Forlag for anmeldereksemplaret
Mette Blomsterberg er kagedronningen over dem alle. Konditoren, som har fået hele Danmark til at bage. Nu har hun samlet størstedelen af sine kendte og elskede opskrift er i én stor bog til glæde for både nye og gamle fans.
Jeg har været en stor samler af Mette Blomsterbergs kogebøger - lige siden hun reddede brunkager for mig. Men hvis man ikke ejer en Blomsterberg kogebog (eller måske bare en enkelt) og gerne vil anskaffe sig en, så er det her bogen at anskaffe. Den er fyldt med alle Blomsterbergs aller bedste opskrifter fra alle hendes tidligere udgivelser.
Som nævnt er jeg stor Mette Blomsterberg fan fordi hendes opskrift lærte mig at bage brunkager - det var noget jeg ikke helt formåede engang, det gik altid galt og opskrifterne jeg fandt var ikke altid særlig gode. Med Mette Blomsterbergs opskrift går det aldrig galt. De er fantastiske. Ja, indlægget her ser nok lidt julet ud, men jeg havde også lige fået den op til jul og jeg havde lyst til at prøve nogle af hendes andre juleopskrifter jeg ikke i forvejen havde prøvet. Hvilket hovedsagelig var en succes. Jeg er dog ikke helt enig med hende i at det er sådan æbleskriver skal smage - men måske er det en jyde/sjællænder ting.
Jeg er slem begejstret for bogen, da den indeholder rigtig mange af mine yndlings Blomsterberg opskrifter og en masse jeg glæder mig til at afprøve. Det er ikke uden grund at hun bliver kaldt Danmarks kagedronning, og hun får det til at se så fantastisk ud og bedste ved det hele er at hun deler hendes viden ud så den er til at forstå og følge. Super ærgerligt vi ikke længere har fornøjelsen af at se hende i 'Den store bagedyst', men i det mindste render hendes kogebog ingen steder.
Ingen kommentarer
Send en kommentar