Den inderste fare
Forfatter: Birgithe Kosovic
Genre: Biografi
Målgruppe: Voksne
Udgiver: Politikens forlag
Tak til Politikens forlag for anmeldereksemplaret
Den inderste fare er et politisk-personligt romanportræt af Erik Scavenius, den frafaldne adelssøn, den hidsige regeringsleder og kvindeglade mand.
I sommeren 1940 i et Danmark, der magtesløst er blevet besat af Nazityskland, vender kongen og statsministeren sig mod den mand, de tror kan føre landet mest sikkert gennem krigen: Erik Scavenius. Flere gange afviser han at lede samarbejdsregeringen, men indvilliger til sidst og forærer Danmark til tyskerne. Få statsledere har haft så klar og så vanskelig en opgave som ham. Få har bragt deres land så uskadt igennem en verdenskrig. Få har været så forhadt.
Jeg elsker den her type bøger hvor jeg forventer at kunne møde et kompliceret menneske, der har måttet tage nogle valg der gjorde ham upopulær, men ikke mindre menneske. Scavenius var på et tidspunkt Danmarks mest forhadte mand, så at læse en biografi fra ham, kunne næsten kun være interessant.
Det interessante fandt jeg delvist også. Birgithe Kosovic er uden tvivl dygtig, men hendes skrivestil gør at jeg får mere fokus på sproget – til det punkt hvor jeg sidder og tænker, ’hold da op, det var egentlig meget smart at bruge sproget på den måde, til at få læseren til at få en bestemt følelse’ – problemet er at det virker ikke for mig. Jeg kommer længere væk fra historien og personerne når sproget bliver på den måde. Det er jo åndsvagt, men sådan er det. Jeg lægger mere mærke til sproget når det står og råber hvordan det skal læses. Og det gør altså at jeg aldrig rigtig helt kommer så tæt på Scavenius som jeg gerne ville. Jeg ville gerne have været helt ind i hans verden, men det kom jeg aldrig rigtig.
Dertil irriterede det mig faktisk grænseløs at bogen er fyldt med sexscener. Jeg synes ikke det høre sig til i den her bog. Det er ikke det jeg læser den her type bøger for. Det er selvfølgelig smag og behag. Jeg forstår egentlig godt Kosovics grund til at gøre det, for Scavenius havde helt sikkert et vældigt sexliv og da det er så stor en del af ham giver det også på mange måder mening hvorfor det er med. Jeg havde bare virkelig lyst til at komme videre med det jeg fandt interessant. For mig ville det have været fint hvis det havde været mindre beskrivende. Flowet lider under det.
Når det er sagt, så synes jeg det her er et enormt vigtigt værk og en lille perle til Danmarks historien. Kosovics har virkelig lavet skræmmende godt research og en interessant skildring. Og selvom jeg ikke fik det ud af det jeg ville, så tror jeg at rigtig mange andre har eller vil få det. Ingen tvivl om det.
I sommeren 1940 i et Danmark, der magtesløst er blevet besat af Nazityskland, vender kongen og statsministeren sig mod den mand, de tror kan føre landet mest sikkert gennem krigen: Erik Scavenius. Flere gange afviser han at lede samarbejdsregeringen, men indvilliger til sidst og forærer Danmark til tyskerne. Få statsledere har haft så klar og så vanskelig en opgave som ham. Få har bragt deres land så uskadt igennem en verdenskrig. Få har været så forhadt.
Jeg elsker den her type bøger hvor jeg forventer at kunne møde et kompliceret menneske, der har måttet tage nogle valg der gjorde ham upopulær, men ikke mindre menneske. Scavenius var på et tidspunkt Danmarks mest forhadte mand, så at læse en biografi fra ham, kunne næsten kun være interessant.
Det interessante fandt jeg delvist også. Birgithe Kosovic er uden tvivl dygtig, men hendes skrivestil gør at jeg får mere fokus på sproget – til det punkt hvor jeg sidder og tænker, ’hold da op, det var egentlig meget smart at bruge sproget på den måde, til at få læseren til at få en bestemt følelse’ – problemet er at det virker ikke for mig. Jeg kommer længere væk fra historien og personerne når sproget bliver på den måde. Det er jo åndsvagt, men sådan er det. Jeg lægger mere mærke til sproget når det står og råber hvordan det skal læses. Og det gør altså at jeg aldrig rigtig helt kommer så tæt på Scavenius som jeg gerne ville. Jeg ville gerne have været helt ind i hans verden, men det kom jeg aldrig rigtig.
Dertil irriterede det mig faktisk grænseløs at bogen er fyldt med sexscener. Jeg synes ikke det høre sig til i den her bog. Det er ikke det jeg læser den her type bøger for. Det er selvfølgelig smag og behag. Jeg forstår egentlig godt Kosovics grund til at gøre det, for Scavenius havde helt sikkert et vældigt sexliv og da det er så stor en del af ham giver det også på mange måder mening hvorfor det er med. Jeg havde bare virkelig lyst til at komme videre med det jeg fandt interessant. For mig ville det have været fint hvis det havde været mindre beskrivende. Flowet lider under det.
Når det er sagt, så synes jeg det her er et enormt vigtigt værk og en lille perle til Danmarks historien. Kosovics har virkelig lavet skræmmende godt research og en interessant skildring. Og selvom jeg ikke fik det ud af det jeg ville, så tror jeg at rigtig mange andre har eller vil få det. Ingen tvivl om det.
Ingen kommentarer
Send en kommentar