tirsdag den 6. juni 2017

Victoria







Victoria

Forfatter: Daisy Goodwin
Originalsprog: Engelsk, Victoria
Genre: Historisk roman
Målgruppe: Voksne
Udgiver: Politikens forlag

Tak til Politikens forlag for anmeldereksemplaret

Bogen er så vidt vides en standalone, men tv-serien fortsætter med en sæson 2, så måske bogen også får en efterfølger.

In 1837, less than a month after her eighteenth birthday, Alexandrina Victoria – sheltered, small in stature, and female – became Queen of Great Britain and Ireland. Many thought it was preposterous: Alexandrina — Drina to her family — had always been tightly controlled by her mother and her household, and was surely too unprepossessing to hold the throne. Yet from the moment William IV died, the young Queen startled everyone: abandoning her hated first name in favor of Victoria; insisting, for the first time in her life, on sleeping in a room apart from her mother; resolute about meeting with her ministers alone.


'Victoria' var en helt fantastisk læseoplevelse og på alle måder min type yndlingslæsning. Daisy Goodwin er mester i at flette historisk fakta ind i spændende fiktion. Det føltes langt mere som en historisk roman end en biografi, men fordi den er så historisk korrekt så kunne det lige så godt have været en biografi. Altså en god historie med masser af fakta - det er den bedste slags.

Jeg har tidligere læst 'The American Duchess' af Daisy Goodwins  og vidste at jeg kunne forvente endnu en historisk roman, som på ingen måde ville være tør og kedelig, men tværtimod levende og spændende. 'Victoria' viste sig oveni købet at være endnu bedre end hendes forgående roman. Og grundet dronning Victorias evne til at skrive dagbog, har man et ret indgående blik i hvordan hun tænkte og hvad hun oplevede. Daisy Goodwin portræt af Victoria virker utrolig ægte og på alle måder troværdig.

Jeg er ret fascineret af at læse om Victoria. Jeg synes den britiske historie er ovenud interessant og jeg elsker at læse om de kongelige, fordi det i højgrad var dem der skabte historie, men også fordi de sad i en position, der kun kunne gøre dem interessante mennesker. Victoria var i sandhed et interessant menneske, for selvom hun var dronning var hun i højgrad også ung og en ret viljestærk en af slagsen. Uden tvivl en stræk og sej kvinde øverst på magten. Det skulle måske have gjort hende til en spidskandidat for feminismen, men det var hun på ingen måde, hun var faktisk imod kvinders stemmeret.

Daisy Goodwin har skrevet denne bog og tv-serien af samme navn simultant. De ligner også hinanden til forveksling, men hvor tv-serien kan biddrage til det visuelle, så bidrager bogen her flere tanker fra karakterne end vi kan se i tv-serien. Hvilket jeg har nød i stor stil. For nogle år tilbage var der en film der hed Young Victoria (skrevet af Julian Fellowes - Downton Abbey og Belgravia), og man kan godt mærke - når man sammenligner de to - hvor historien er historisk korrekt og hvor der er digtning involveret. Jeg kan rigtig godt lide både tv-serie og film. Jeg synes de minder meget om hinanden. Lige så visuelt smukke og mesterligt skrevet/dramatiseret.

Jeg håber I har nået at følge med på dr mens tv-serien kørte, for jeg kunne se at episoderne udløb kort efter de var vist. Hvis ikke så læs bogen, ja gør det også hvis du har nået at se tv-serien, så får du det hele med.







SHARE:

2 kommentarer

  1. Jeg ELSKEDE virkelig serien ! Synes den er helt genial og meget bedre end filmen 'The Young Victoria'. har efterfølgende nørdet historien bag og er helt vildt fascineret heraf. Har du også læst Belgravia ?

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg har også læst Belgravia, det var en af mine absolutte favoritter fra sidste år. Jeg knuselsker den engelske historie.

      Slet

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig