tirsdag den 18. juli 2017

Scarlet








Scarlet

Forfatter: Marissa Meyer
Serie: Lunar krøniken #2
Originalsprog: Engelsk, Scarlett
Genre: Eventyr genfortælling / fantasy / sci-fi
Målgruppe: YA og opefter
Udgiver: Høst & søn


Tak til Rosinante & co. for anmeldereksemplaret


Scarlet er en hæsblæsende genfortælling af Rødhætte, hvor Scarlet Benoit bliver hvirvlet ind i Cinders kamp mod den onde dronning Levana og hendes hær af genmanipulerede ulve, og Scarlet må genoverveje alt, hvad hun troede, hun vidste om sig selv, sin familie og kærlighed.


'Scarlet' var på alle måder en fantastisk læseoplevelse, blandt andet fordi den overraskede mig ved at være endnu bedre end 'Cinder', som er første bog i Lunar krøniken. Genfortællingen om eventyret af Rødhætte bliver fint vævet ind i handlingen og genfortællingen af Askepot som udgjorde første bog. Historien bliver denne gang fortalt både fra Scarlets og Cinders perspektiv.

Jeg er i fuld beundring over det store magiske univers som Marissa Meyer har sammensat i Lunar krøniken og jeg elsker at der både er masser af spænding, masser af karakterudvikling, masser af magiske/sci-fi elementer og så er der tilmed en vidunerlig kærlighedshistorie.

Lunar Krøniken har blæst benene væk under mig indtil videre og det er virkelig dejligt for det er der alt for få YA fantasy/sci-fi serier der formår at ved mig i øjeblikket, desværre. Så jeg glæder mig til den næste bog udkommer til efteråret.






SHARE:

2 kommentarer

  1. Jeg glæder mig mere og mere til at kaste mig over denne serie :) den lyder bare så god og anderledes :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kan i hvert fald anbefale den. Den er helt sikkert et frisk pust.

      Slet

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig