Da jeg startede den her blog i sin tid var det med et henblik på at få mig i gang med at skrive mere, og altså lede mig på en sti til drømmen om forfatterskabet. Og det har på sin vis også hjulpet. Mens jeg har haft bloggen har jeg skrevet tre bøger - dog i kladdestadie. Og jeg lærer helt sikkert noget hver gang, men jeg har svært ved at få skubbet dem helt ud over kanten.
På søndag, fjorten dage, vil jeg lige skrive lidt om de tre bøger. Det ville jeg egentlig have gjort i dette indlæg, men det tog pludselig overhånd.
Samtidig med at bloggen har været en god starts, så kan jeg omvendt virkelig også mærke tyngden af at være anmelder af andres værker. For det er utrolig nemt at slå ned på andres fejl og hvad der selv generer en ved læsning. Når man så selv sætter sig ned og skriver finder man ud af hvor MØG svært det er at sætte ord sammen, så det lyder som det man har i sit hoved. Og jeg opdager at jeg laver samme fejl som jeg slår ned på ved andre.
I kan godt forestille jer som den indre kritiker så snakker: Jamen hvis jeg ikke er bedre, hvorfor skulle jeg så kunne udgives? osv. osv. Min indre kritiker har det fantastisk kan jeg godt sige jer. Masser af foder.
Jeg føler derfor alting skal være helt perfekt, men som I nok også ved og som jeg har skrevet om tidligere, så er perfektionisme direkte dræbende for historie-fortælling. Så det er helt sikkert en af grundene til at jeg har svært ved at forsøge at sparke mod målet.
Noget andet er at - ja, det har I jo nok opdaget - jeg er elendig til kommasætning. Jeg var i en af de skoleklasser hvor lærerne var så forvirrede over det nye komma, at vi hverken lærte det nye eller gamle ordentligt. Dertil har jeg også nogle grammatiske up'sere ind imellem, særligt nutids r, synes at være et problem når jeg skriver. Nutid/datid ligeså. Og don't get me startet on ligge/lægge. Selvom disse ting kan rettes, så ved jeg bare at de skal gøres inden de ryger til forlaget, og det kan virke uoverskueligt at jeg skal få styr på så mange sproglige ting samtidig som at få historien til at fungerer. Og ja, forlagene har korrekturlæsere, men efter jeg er startet på et forlag så ved jeg også bare hvor meget det betyder i deres arbejde. Forlagene vil da hellere have en historie der er mindre dyr at producerer - det siger jo sig selv. Og at få en korrekturlæser til at rette alle mine manglende kommaer, ja, det bliver vidst dyrt. ;0)
Og så er der stoltheden. Ja, hvad den er der for, det fatter jeg ikke. Men jeg tror det er en slags kvalitetskontrol for mig. Et stempel. At hvis den går igennem nåleøjet hos et forlag, så er det ok. At så har jeg været dygtig nok til at et rigtig forlag vil have mig. Men igen bloggen her startede jo heller ikke ud som den ser ud i dag. Det er jo en process. Og det bliver aldrig en særlig god process hvis jeg stopper før jeg er begyndt.
Til alt det lægges en god portion af det alle andre nok også kæmper med: Er jeg god nok? Er min historie god nok? Vil de grine af mit forsøg på at være historie-fortæller? Osv. osv.
Ja, der er nok at arbejde på. Hvis du er nået så langt her i min rambleling, så er det her noget af det jeg går og tumler lidt med og arbejder på. Jeg forsøger at glemme det når jeg skriver og det går også rigtig fint, fordi jeg til gengæld virkelig elsker at skrive. Og selvom jeg ved at det aldrig bliver til noget hvis jeg lader de her tvivl blive ved med at have herredømmet over mig. Så er det dælme svært at komme af med dem og samtidig kan jeg ikke stoppe med at skrive.
Hej Karin
SvarSletDen indre kritiker er den værste. Selv med en række bøger bag mig bliver jeg selv mindst en gang i hver bog fuldstændig lamnet af en indre stemme, der siger, at alt stinker. Nu ved jeg, at det bare er et punkt jeg skal over. I forhold til komma osv. Så betalte jeg selv for korrektur, inden jeg sendte ind til forlagene da jeg gik i gang. Det gav en ro i maven for mig, og det kan jo betyde meget for førstehåndsindtrykket. Selvfølgelig er det sure penge, men det er jo kun noget man behøver indtil man er kommet i hus hos et forlag. Herefter skal de nok hjælpe dig.
Jeg håber, du får stoppet den indre kritiker og får bøgerne færdig. For hvis drømmen skal lykkedes er du nødt til at tro på dine historier og sende dem ud i verden. Held og lykke med det!
Hej Nicole,
SletTusind tak for de meget opmuntrende ord, det betyder meget når det kommer fra en så dygtig forfatter som dig. <3 Jeg er også lidt kommet frem til at hvis jeg alligevel ikke kan lade være, så kan jeg lige så godt arbejde på det og se hvor det fører hen, trods indre kritiker and all. :0)
Jeg kan nikke genkendende til alt, hvad du skriver - især det med at være kritisk over for andres bøger og så finde ud af, hvor svært det egentlig er ; ) Men når det er sagt, så prøv at læse anmeldelser på Goodreads - det er helt vildt, hvor forskelligt bøgerne bliver vurderet. Det gælder også selvom læserne er glade for den samme genre (og altså ikke anmelder en genre, som de egentlig ikke bryder sig om). Det hjælper mig faktisk i forhold til usikkerhed i skriveprocessen, for ingen vil nogensinde kunne skrive en bog, der falder i alles smag - og en del læsere vil ikke bryde sig om min bog, men forhåbentlig vil andre. Jeg jagter også drømmen og har ikke givet op endnu : )
SvarSletTak for dine søde ord! Det har du faktisk helt ret i, det oplever jeg jo også tit, at noget jeg synes er lidt noget bras er andre vilde med og omvendt. Så mine forventninger til mig selv behøver jo ikke være så høje som jeg måske går og tror. I virkeligheden ville jeg blive glad og lykkelig hvis bare en kan lide min historie. Så der er ikke andet for, vi må bare klø på. :0)
Slet