søndag den 8. oktober 2017

Breve til en ung forfatter







Breve til en ung forfatter

Forfatter: Colum McCann
Originalsprog: Engelsk, Letters to a Young Writer: Some Practical and Philosophical Advice
Genre: Fagbog
Målgruppe: Alle skrivegale
Udgiver: People's Press

Tak til People's Press for anmeldereksemplaret


Det begyndte med nogle tekster stilet til en ung forfatter. De blev lagt op på Colum McCanns hjemmeside, én hver fredag, og var en mosaik af de råd, han har givet deltagerne på de kurser, hvor han i mange år har undervist i at skrive skønlitteratur.

Det er dels praktiske råd, fx om sprog, om skriveprocessen og om at blive udgivet. Men det er også tanker og overvejelser, om hvad det at være forfatter gør ved ens liv, og hvordan man håndterer de spørgsmål, udfordringer og kriser, det fører med sig. Og således også et indblik i, hvordan Colum McCann selv har oplevet livet som forfatter.




Colum McCann leverer her én stor peptalk til dig, der kæmper med at få ordene ned, på papiret og ud i verden. Det er en bog for alle, der ønsker at følge deres skrivepassion. Det unge i titlen refererer til dig der er 'ung' i skrivekunsten - og ikke kun 'ung' i alder.

'Breve til en ung forfatter' er skrevet i brevform, der hver tager et emne op. Bogen er fyldt med Colum McCanns mening til alt lige fra tegnsætning og til at man skal huske at give sin redaktør blomster.

Personligt nød jeg at jeg fik forfatterens uforbeholdende mening om skrivekunsten, for jeg har læst min del skrivefaglitteratur, der ikke forholder sig til noget, men kun virker som meddeler af f.eks. hvad 'Show don't tell' er. Her bliver der fortalt, men også knyttet meninger og ord til.

Forfatterens udgangspunkt er på det sproglige. (Og i sidste ende kunsten) Efter hans mening er det, det vigtigste. At få sproget til at flyde, og så kommer struktur og plot af sig selv. Hen ad vejen og med hårdt arbejde. Man kan være enig eller uenig med forfatteren, men der er virkelig noget forfriskende over en skrive fagbog, hvor der er meninger og ikke mindst forklaring på hvorfor forfatteren synes det er vigtig.

Jeg startede med at kalde bogen én stor peptalk, og med det mener jeg at Colum skriver hans råd som opfordringer men derudover tager han også fat i mange af de usikkerhed en ny forfatter møder. Ja, han tager sågar fat i den jalousi man kan opleve ved at andre lykkes med sin passion og man ikke selv gør. Han ligger heller ikke skjult på at man kommer længst med at være venlig frem for at være et røvhul.

Så min anbefaling er: læs bogen hvis du vil have noget ægte, ærligt og forfriskende - for ja, selvom rådene er de samme som i mange andre bøger, så bliver de her leveret på en ny måde med meninger og holdninger (som man selv så kan drage sine egne klonklussioner ud af) og med den peptalk alle skrivende har brug for fra tid til anden.




SHARE:

Ingen kommentarer

Send en kommentar

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig